Biblioteksbetjening af børn
Der er lavet en strategi for bibliotekernes betjening af børn. Strategien hedder Fremtidens biblioteksbetjening af børn og har form som en rapport med en analyse og ti bud på, hvordan bibliotekerne bliver mere attraktive for børn. Strategiarbejdet blev udført af det regeringsudvalg, som blev nedsat i 2006. Rapporten blev offentliggjort i februar 2008.
Biblioteksbetjening af børn er et indsatsområde i Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Formålet er at få afprøvet nogle af de mange gode ideer og koncepter, som er blevet formuleret i forbindelse med tilblivelsen af rapporten om fremtidens biblioteksbetjening af børn. Styrelsen for Bibliotek og Medier opfordrer derfor folke- og skolebibliotekerne til at vælge blandt forslagene og udvikle varianter af dem.
Publikationen Fremtidens biblioteksbetjening af børn
Læs rapporten med analyser, strategier, cases og ti bud på, hvilken rolle biblioteket kan spille for fremtidens børnegenerationer.
English abstract: Report on Future Library Services to Children (2008)








