Standarder
Standardisering inden for biblioteksverdenen er et kerneområde for Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Formål
Formålet med standardisering er overordnet at understøtte en stadig effektivisering internt i bibliotekerne mellem biblioteker og i forhold til omverdenen. Der er særligt fokus på standardisering i forhold til funktioner, hvor genbrug og ensartede retningslinier understøtter en effektivisering for biblioteksvæsenet set under et.
Endvidere understøtter Styrelsen for Bibliotek og Medier standardisering som middel til bedre samspil mellem sektorer og til forbedret tilgængelighed af information.
Styrelsen for Bibliotek og Mediers ansvar
- Standardisering af nationalbibliografi
- Katalogisering
- Klassifikation
Styrelsen samarbejder med Dansk Standard om national og international standardisering for alle områder af betydning for biblioteksvæsenet. Der lægges særligt vægt på statistik, præsentation, identifikation og beskrivelse samt teknisk samspil mellem systemer. Endvidere understøtter Styrelsen implementering af standarder på udvalgte områder.





