Biblioteksnumre
Bibliotek og Medier er dansk nationalt ISIL Registration Agency og tildeler biblioteksnumre til danske biblioteker. Henvendelse om registrering af biblioteker til biblioteksregister@bibliotekogmedier.dk
Beskrivelse af danske biblioteksnumre
Styrelsen for Bibliotek og Medier er ISIL Registration Agency for Danmark og dermed i henhold til den internationale standard ISO 15511 Information and documentation - International Standard Identifier for Libraries and Related Organizations (ISIL) autoriseret til at tildele internationalt gældende bibliotekskoder til danske bibliotek. Det sker i praksis ved. at de gældende 6-cifrede danske biblioteksnumre nu med tilføjelse af et foranstillet "DK-" er en international bibliotekskode.
Hvad er et biblioteksnummer?
Biblioteksnummer er det 6-cifrede nummer, som tildeles af Styrelsen for Bibliotekog medier som det officielle biblioteksnummer. For folkebiblioteker består biblioteksnummeret af tallet 7 + det 3-cifrede kommunenummer + et 2-cifret filialnummer. Filialnummeret er en fortløbende nummerering af filialerne/betjeningsstederne. Dog har hovedbiblioteket altid løbenummer 00. Rækkefølgen af de øvrige filialer bestemmes af biblioteket. I tilfælde af flere bogbusser har hver bus sit eget nummer.
For skolebiblioteker består biblioteksnummeret af tallet 6 + det 3-cifrede kommunenummer + et 2-cifret filialnummer. En fælles institution for kommunes skolebiblioteker har ligeledes løbenummer 00. For forskningsbiblioteker består biblioteksnummeret af tallet 8 + 4 cifre + et 1-cifret filialnummer. Filialnummeret er en fortløbende nummerering af filialerne/betjeningsstederne og hovedbiblioteket har altid løbenummer 0.
Samtidig med implementeringen af ISIL i Danmark er Styrelsen for Bibliotek og Medier ophørt ned at tildele bibliotekskoder til forskningsbiblioteker. Indtil videre er det alene koder tildelt af Styrelsen med første ciffer 6, 7 og 8, som er ISIL koder. Koder tildelt af Dansk BiblioteksCenter, men første ciffer 5 er ikke en ISIL kode. Disse koder er tildelt private og amtslige biblioteker som brugerkoder i DanBib. Der vil senere blive taget stilling til den fremtidige håndtering af disse koder.
Danske ISIL-koder
Forskningsbiblioteker startende med DK-8:
Eksempel: DK-820010 Statsbiblioteket
Folkebiblioteker startende med DK-7:
Eksempel: DK-775100 Århus Kommunes Biblioteker
Skolebiblioteker startende med DK-6:
Eksempel: DK-675100 Århus Kommune. Århus kommunale Skolemediecenter
Registration Authority for ISO 15511 Information and documentation - International Standard Identifier for Libraries and Related Organizations (ISIL): http://www.standard.dk/isil/
EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til
Registrering af biblioteker
ISIL
På dette link kan du læse mere om: Registration Authority for ISO 15511 Information and documentation, International Standard Identifier for Libraries and Related Organizations (ISIL)





