Folkebiblioteker efter 1. januar 2007
25. januar 2007 / Af: Leif Andresen
På Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside findes lister over folkebiblioteker (væsener og alle betjeningssteder i såvel html som Excel).
Disse oversigter ajourføres løbende. Oversigterne vil imidlertid ikke afspejle det sande billede af folkebiblioteksvæsnerne efter strukturreformen, idet en række biblioteker endnu ikke har fusioneret deres kataloger. Det vil ske for de flestes vedkommende i løbet af 2007 men for enkelte først i 2008.
En korrekt oversigt over folkebiblioteksvæsnernes adresser, som de er efter 1. januar 2007, findes derfor (som en midlertidig løsning) under dokumenter herunder Folkebiblioteker 2007.
En oversigt over folkebibliotekernes betjeningssteder med såvel gamle som nye biblioteksnumre kan ses ved at åbne dokumentet herunder: folkebiblioteksbetjeningssteder 2007.
Endelig findes herunder også en oversigt over folkebiblioteksvæsner og -betjeningssteder 2007.





