Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Internationale biblioteksnumre

Styrelsen for Bibliotek og Medier er udpeget til ISIL Registration Authority og har dermed i henhold til den internationale standard ISO 15511 Information and documentation - International Standard Identifier for Libraries and Related Organizations (ISIL) til opgave at autorisere og registrere institutioner til at tildele bibliotekskoder "ISIL'er" indenfor deres nationale område eller funktionsområde.

En ISIL er den gældende bibliotekskode med en foranstillet kode som for nationale bibliotekskoder er en landekode.

Som en af de første tre ISIL Nationale Agencies er Styrelsen for Bibliotek og Medier således nu autoriseret til at tildele internationalt gældende bibliotekskoder til danske biblioteker. På ISIL's homepage er link til både beskrivelser af og fortegnelser over bibliotekskoder.

Styrelsen håndterer dette i praksis ved, at de gældende 6-cifrede danske biblioteksnumre nu med tilføjelse af et foranstillet "DK-" er en international bibliotekskode. Indtil videre er det alene koder tildelt af Styrelsen for Bibliotek og Medier med første ciffer 6, 7 og 8 som er ISIL koder. Koder tildelt af Dansk BiblioteksCenter med første ciffer 5 er ikke en ISIL kode. Disse koder er tildelt private og amtslige biblioteker som brugerkoder i DanBib. Der vil senere blive taget stilling til den fremtidige håndtering af disse koder.

Samtidig med implementeringen af ISIL i Danmark er Styrelsen ophørt med at tildele alfabetiske bibliotekskoder til forskningsbiblioteker. Nye forskningsbiblioteker vil derfor alene få tildelt et 6-cifret biblioteksnummer.

ISIL Homepage
www.bs.dk/isil

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Sidst opdateret:  1. februar 2012