OIOUBL og EDItX
19. oktober 2006 / Af: Leif Andresen
Her på siden kan du finde uddybende oplysninger om OIOUBL og EDItX.
OIOUBL og EDItX
I referatet af danEDItEUR møde 26-9-2006 er omtalt dels en høring af Høring af OIOUBL basal indkøbsproces og dels af EDItX.
Efter opfølgende behandling i danZIG materialeanskaffelsesgruppe har Biblioteksstyrelsen fremsendt et høringssvar til OIOUBL. På grund af det korte tidsforløb har der ikke været mulighed for at gå i dybden med de tekniske specifikationer i OIOUBL.
Styrelsen for Bibliotek og Medier har i stedet fokuseret på de biblioteksspecifikke forhold, som det vil være nødvendigt, at en OIOUBL løsning skal kunne opfylde før end, at den ville kunne anvendes ved bestilling af biblioteksmaterialer. Der er således ikke tale om tekniske kommentarer og ændringsslag, men i stedet en række anvendelsesspecifikke krav til en OIOUBL-løsning.
Høringssvaret er vedhæftet dette dokument som pdf-fil.
Samtidig er spørgsmålet om mulig ibrugtagen af EDItEURs EDItX -standard for e-handelsdokumenter for bogbranchen blevet drøftet i danZIG materialeanskaffelsesgruppe. Efter indstilling fra de aktører, som i dag anvender den gamle danEDItEUR ordre fra 1999, er det besluttet at færdiggøre guidelines til anvendelse af den internationale standard EDItX.
Det forventes at disse guidelines i løbet af kort tid vil være klar til høring som danZIG-specifikation og vil kunne komme i praktisk brug hurtigt. Dermed sker der en bevægelse fra en dansk biblioteksstandard baseret på en international standard til danske guidelines til en international standard.
Baggrunden for samtidig at gå ind i arbejdet med OIOUBL og samtidig arbejde med EDItX er en forventning om OIOUBL og EDItX begge vil have en fremtidig rolle.




