Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Nyt indsatsområde om brugerskabte data

17. marts 2009 / Af: Leif Andresen

Under netbibliotekspuljen er besluttet et indsatsområde National opsamling af brugerskabte data.

Formålet er at få etableret en national opsamling af brugerskabte data. Baggrunden for en national opsamling er primært at skabe en kritisk masse for biblioteksrelevante brugerskabte data (BSD) og at bringe disse brugerskabte data længere ud, end hvad det enkelte bibliotek/website formår.

Som udgangspunkt skal specifikationerne i Brugerskabte data – en national service (BSD) - - produktbeskrivelse af 22.9.2008 overholdes. Endvidere skal data skabt med det XML schema for bibliotek.dk brugerskabte data, som blev fastlagt i foråret 2008 efter åben høring, kunne modtages.

Den nationale service er en database, som kan modtage, opbevare og udlevere brugerskabte data. De brugerskabte data er først og fremmest data, som er indtastet af brugerne, dvs. brugerne af bibliotekernes sites, herunder bibliotekskataloger, netbiblioteker, fagportaler og bibliotek.dk. Dataene i databasen opbevares som poster under de enkelte materialers id-numre. Det forventes, at biblioteker/websites som er tilsluttet denne service, også har mulighed for at trække på en national service for værkvisning, således at data afgivet til en enkelt manifestation af et værk kan knyttes til alle værkets manifestationer.

I løbet af nogle uger vil der foreligge en vejledning med beskrivelse af krav og endelige frister.

Styrelsen for Bibliotek og Medier opfordrer interesserede biblioteker og andre aktører at starte forberedelserne til at indsende ansøgning og opfordrer til at der dannes konsortier.

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til