Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Retningslinjer om IT-baseret kommunikation

2. juni 2008 / Af: Leif Andresen

Retningslinjerne, som er angivet nedenfor, er kun vejledende.

Formålet med disse retningslinjer er:

  • At medvirke til en effektiv udnyttelse af bibliotekernes materialebestand
  • At understøtte en øget selvbetjening
  • At medvirke til at fjerne barrierer for et strømlinjet digitalt samspil mellem bibliotek og låner
  • At give biblioteker et værktøj til at definere krav til leverandører af IT-systemer
  • At give leverandører af IT-systemer et værktøj til at leve op til aktuelle krav til samspil mellem låner og bibliotek

Håndtering af bestillinger

Generel anbefaling:

Det anbefales, at faciliteterne for lånerne er de samme for bestillinger og udlån af egne materialer og materialer indlånt fra andre biblioteker.

Kvittering for bestilling:

Det anbefales, at låneren fra det lokale bibliotekssystem modtager en kvittering via email (forudsat at låneren har tilmeldt en email) for modtagelse af bestillingen - med mindre at der straks kan sendes en meddelelse om, at materialet er klar til afhentning.

Det anbefales, at der ved alle former for kvittering for bestilling i teksten indgår en opfordring til at meddele, hvis bestillingen ikke længere er aktuel af hensyn til den næste låner.

Det anbefales at kvittering via e-post indeholder et link til lånerstatus, så låneren med ét klik kan nå login-side til egen lånerstatus.

Det anbefales, at en låner alternativt kan vælge at modtage kvittering via SMS.

Afbestilling før materiale er klar til afhentning:

Det anbefales, at låneren kan afbestille i perioden før opstilling på afhentningshylde på lånerstatus på web.

Det anbefales, at låneren kan afbestille i perioden før opstilling på afhentningshylde på lånerstatus på mobil-web - hvis mobil-web tilbydes.

Afbestilling i forbindelse med meddelelse om at materiale er klar til afhentning:

Det anbefales, at der ved alle former for meddelelse om at materiale er klar til afhentning, i teksten indgår en opfordring til at meddele, hvis bestillingen ikke længere er aktuel af hensyn til den næste låner.

Det anbefales, at en låner kan vælge imellem at modtage meddelelse om, at materiale er klar til afhentning via e-post, SMS eller traditionel post.

Det anbefales, at der ved meddelelse om at materiale er klar til afhentning via e-post, indgår et link til lånerstatus.

Det anbefales, at der ved meddelelse om at materiale er klar til afhentning via e-post, er en enkel funktion (et eller to klik) til afbestilling - uden opslag på lånerstatus og manuelt valg af materiale.

Det anbefales, at der ved meddelelse om at materiale er klar til afhentning via SMS, kan afbestilles direkte med en svar-SMS.

Afbestilling efter materiale er klar til afhentning:

Det anbefales, at låneren kan afbestille på web, efter at materiale er klar til afhentning på lånerstatus.

Det anbefales, at låneren kan afbestille på mobil-web, efter at materiale er klar til afhentning på lånerstatus - hvis mobil-web tilbydes.

Modtagelse af SMS kan takseres i henhold til det lokale biblioteks reglement.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til