Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udredning om opsamling af brugernes data(3)

12. marts 2008 / Af: Leif Andresen

Forprojekt

Styrelsen for Bibliotek og Medier har besluttet at iværksætte to initiativer i forbindelse med brugerskabte data:

- brugeranmeldelser og rating på bibliotek.dk

- udredning om national opsamling af brugerskabte data.

Udredning om national opsamling af brugerskabte data

Der har på forskellige workshops været enighed om, at brugerskabte data bør opsamles og kunne tilgås via en national service. En fælles service for biblioteker, netbiblioteker og bibliotek.dk er betragtet som afgørende for momentum og for opnåelse af en kritisk masse. Endvidere var ønsket, at data skal kunne opsamles centralt og bruges lokalt - og omvendt.

Efter en drøftelse i Koordinationsgruppen for netbiblioteker har Styrelsen for Bibliotek og Medier besluttet at udbyde et forprojekt med henblik på at gennemarbejde et beslutningsgrundlag, der samtidig kan danne baggrund for et muligt udbud af et implementeringsprojekt af sådan national fælles løsning.

Forprojektet skal indeholde udarbejdelse af udkast til beskrivelse, en tidsplan, afholdelse af en workshop med begrænset deltagerkreds efter aftale med Styrelsen for Bibliotek og Medier samt levering af en endelig beskrivelse. Forprojektet kan indeholde andre aktiviteter, som bedes beskrevet i ansøgningen.

Der er tale om et udbud af et projekt med en beløbsramme på 50.000 kr. bevilliget af Koordinationsgruppen for netbiblioteker og administreret af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Styrelsen opfordrer til, at interesserede danner konsortie(r) af forskellige typer aktører (leverandører, biblioteker, netbiblioteker) og indsender en samlet ansøgning.

Det skal understreges, at der er tale en ansøgning om tilskudsmidler (hvorfor reglerne for denne type midler gælder) og ikke om en aftale om en konsulentopgave.

Det vil være en forudsætning, at alle dokumenter i forbindelse med projektet er frit tilgængelige på en web-site. Deltagerne i forprojektet vil frit kunne byde på et evt. implementeringsprojekt.

Yderligere baggrundsmateriale kan fås ved henvendelse til Leif Andresen.

Ansøgning sendes senest 1. maj. 2008 til Styrelsen for Bibliotek og Medier på email post@bibliotekogmedier.dk mærket Natopsam-brugerskabtedata.

På grundlag af de indkomne projektansøgninger vil Bibliotek og Medier beslutte, hvilket projekt som skal støttes, og ansøgerne vil modtage et tilsagnsbrev.

Om baggrund, se indlæg på profblog.bibliotek.dk

Se nærmere om Brugeranmeldelser og rating på bibliotek.dk.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til