33 73 33 37
33 73 33 46
5. december 2011
Hvad er det specielle ved nordisk mad, og hvorfor er det danske køkken igen blevet populært? Find svaret i denne udgave af Danskernes Akademi, der også handler om, hvordan mad, køkkener og bæredygtighed hænger sammen.
Program om danske spisevaner gennem fem årtier. Tendenser er kommet og gået, og der er sket meget, siden kål og karbonader stod øverst på menukortet i de danske køkkener. I 00'erne genopfinder vi det nordiske køkken, og der sker det nærmest utænkelige, at en dansk restaurant bliver kåret som verdens bedste. I aftenens program møder vi Christian Puglisi, der efter at have været souschef på NOMA, nu er klar til at åbne sin egen restauran
Restaurant Noma blev for andet år i træk kåret til verdens bedste restaurant. Maden på Noma følges og studeres naturligvis af mange af Nomas kokkekollegaer, også de kommende. Og rundt omkring på de danske kokkeskoler er eleverne i fuld gang med at lade sig inspirere.
Antallet af overvægtige børn stiger. Det er ikke fordi, vi ikke ved, hvad vi bør spise, men vi gør det bare ikke. Ph.d.-studerende Charlotte Elisabeth Mithril fra LIFE fortæller i denne forelæsning om forskningsprojektet OPUS, der sætter fokus på god og velsmagende mad
Kan nye nordiske madretter få børn og unge til at leve sundere? Ph.d.-studerende Stine-Matilde Dalskov fra LIFE fortæller i denne forelæsning om Skolemadsprojektet, hvor 1000 børn skal spise Ny Nordisk Hverdagsmad i tre måneder og deres almindelige mad i 3 måneder. Derefter analyseres virkningen af de forskellige kostvaner.
Vi hører meget om de negative konsekvenser af klimaforandringerne. I arktiske områder er der også en del positive historier. Landbruget i Grønland er i rivende udvikling. Der dyrkes mange grønsager af en fantastisk kvalitet. De skadedyr, man fx kender fra kartoffelavl andre steder i verden, er ikke aktive i den grønlandske jord. I dette program prøver forskere at finde forklaringen på de sunde afgrøder.
Mad på offentlige institutioner har en anden betydning end indenfor hjemmets vægge. På de danske sygehuse er der eksempelvis ikke fokus på økologi og bæredygtighed, og 50 % af råvarerne ryger i skraldespanden. Professor Bent Egbjerg Mikkelsen fra Aalborg Universitet fortæller her om et projekt, der skal sætte fokus på sygehusmad.
33 73 33 37
33 73 33 46