Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Uge 14: De livreddende celler

23. marts 2011

Medicinsk brug af menneskelige stamceller kan redde mange liv og kurere mange invaliderende sygdomme. Men samtidig rejser brugen af disse celler en række etiske spørgsmål. Det er emnet i denne udgave af Danskernes Akademi.

En stamcelles karrieremuligheder

Hvordan kan en befrugtet ægcelle blive til 100 billioner højt specialiserede og forskellige celler? Og hvordan kan denne viden komme f.eks. Parkinsons-patienter og diabetes-patienter til gode? Agnete Kirkeby fra Wallenberg Neuroscience Center i Lund fortæller her, hvordan forskere i mange år har forsket i muligheden for at erstatte defekte eller døde celler med raske celler, der er frembragt i laboratoriet; den såkaldte stamcelleforskning.

Silke og Jason - For eller imod donorbabies

Mens to børn kæmper for livet, siger deres familier ja og nej til at få hjælp via en donorbaby. Hvornår opstår liv? Hvornår er et menneske et menneske? Kan samfundet acceptere, at et barn bliver produceret med det specifikke formål at redde en storebror eller storesøster? Det er de store spørgsmål, der ligger bag Poul Martinsens dokumentarfilm.

Behandling med stamceller

I de seneste 10 år har der været øget interesse for brugen af stamceller i behandlingen af en lang række sygdomme. Lektor Trine Fink fra Aalborg Universitet forelæser om behandlingsmulighederne i de forskellige typer stamceller. F.eks. embryonale stamceller, der høstes fra befrugtede æg og stamceller fra forskellige væv som navlesnorsblod, knoglemarv og fedtvæv.

Genopbygning af vores kroppe

TED-foredrag. Genopbyggende eller regenerativ behandling handler om at få kroppen til at genopbygge sig selv i tilfælde af sygdom eller ulykker. Professor Alan Russel fortæller i denne TED-forelæsning om, hvordan ny forskning i eksempelvis stamceller og genterapi kan få kroppen til at gro nye lemmer eller reparere skadede organer.

Ph.d. på 3 minutter - om genterapi

Genterapi bruges i dag til at behandle og kurere mennesker, der har en genetisk sygdom. Her går lægerne ind og erstatter en syg celle med en rask celle. Problemet er bare, at det i dag er svært at styre selve transporten og integrationen af de raske celler i kroppen. Ph.d.-studerende Tina Østergaard Hansen fra Syddansk Universitet fortæller her om sin forskning, hvor hun forsøger at finde en metode, så genterapien ikke påvirker andre gener end de tiltænkte. Hvis projektet lykkes, vil patienter med arvelige sygdomme kunne kureres på en risikofri måde.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til