Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Uge 3: Regentjubilæet

20. december 2011

Den 14. januar fejrer Danmark dronningens regentjubilæum. I dag markerer Danskernes Akademi også begivenheden. Det skal handle om den konstitutionelle, upolitiske kongemagt, om Danmarks udvikling i Dronning Margrethe II's 40 år lange regeringstid og til sidst om dronningeportrættets kunstneriske udvikling.

Enevældens embedsmænd

Enevældens embedsmænd kunne styre landet, når kongen ikke magtede at regere. Langsomt voksede borgerskabets indflydelse, som førte til enevældens fald i 1848.

Christian X og den konstitutionelle kongemagt

Christian X var konge af Danmark fra 1912-1947 - en dramatisk epoke med to verdenskrige og en mellemliggende verdenskrise, der bragte totalitære kræfter til magten i Rusland, Tyskland og Italien. Professor, Dr. phil. Knud J.V. Jespersen forelæser her om Christian X's rolle fra reel politisk spiller til det upolitiske, nationale samlingsmærke, der kendetegner det moderne monarki.

Frederik IX's liv i billeder

Gennem stils og film fra DRs arkiv skildrer journalisten Alice Vestergård i en nekrolog Frederik IX's liv fra fødselen og til hans død i januar 1972 . Her er glimt fra kongens mange officielle pligter i form af rejser og statsbesøg over reportager fra store begivenheder som fx bryllupper i den kgl. familie.

Danmark 1972 - 2012

Det kan være svært for danskere i 2012 at genkende landet, som det så ud i 1972. Museumsinspektør Thomas Lyngby fortæller her om begivenheder og strømninger i Dronning Margrethe II's regeringstid - 40 år, som har været præget af politiske, økonomiske og kulturelle forandringer. Dronningen binder perioden sammen og har fulgt landet og befolkningen gennem alle forandringerne.

Regentjubilæet på Frederiksborg

Dronning Margrethe II kan i år fejre sit 40 års regentjubilæum. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg markerer begivenheden med en stor særudstilling. Her belyses det konstitutionelle monarkis tilblivelse, vi får et indblik i regentens mange funktioner og pligter og ser på Dronningens 40 år på tronen.

Portrætter af Margrethe II

Dronning Margrethe er den mest portrætterede monark siden enevælden. En lang række kunstnere har udført Dronningens portræt, og de har løst opgaven meget forskelligt. Museumsinspektør Hanne Lopdrup gennemgår karakteristiske eksempler fra de 40 år og belyser dronningeportrættets udvikling fra de tidligste portrætter af den unge regent til de senere års majestætiske helfigursbilleder.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til