33 73 33 37
33 73 33 46
5. september 2011
I Danmark høre fester og alkohol ofte sammen med det at være ung. Men hvad sker der med de unge når de drikker, og hvad kan man gøre for at undgå, at de tager livsvarig skade af alkoholen? Det er emnet i denne udgave af Danskernes Akademi.
Alkohol kan have en stor effekt især på unge, fordi deres hjerner ikke er fuldt udviklet før de er i starten af tyverne. Overlæge Jacob Ulrichsen fortæller her, hvordan alkohol reducerer aktiviteten i hjernen, men efter nogle timer sker der biokemiske ændringer, der modvirker den alkoholudløste hæmning. Når "drukturen" stopper og alkohol forbrændes, kommer der en kortvarig hyperaktivitet, som virker som gift på nervecellerne. Hvis dette mønster gentages weekend efter weekend, fremkommer der over tid en uoprettelig hjerneskade, som gradvist kan føre til fysiske abstinenssymptomer og alkoholisme.
Din hjerne tager skade, hver gang du bliver ædru. Den hjerneskade kan gøre dig til alkoholiker. Hvad gør det ved os, at vi allerede begynder at drikke som teenagere i Danmark? En ting er at vores indlæringscenter rent fysisk skrumper - en anden og endnu farligere ting er, at vores hjerne tager skade hver gang vi bliver ædru. En hjerneskade der gør os til alkoholikere. Genudsendelse.
Danske unge drikker for meget. Det er der stor enighed om både hos sundhedspersonale og blandt forældre. Men der er stor ueninghed om hvordan man griber problemet an. Med udgangspunkt i sin forskning i skolernes forældremøder, fortæller Morten Hulvej Roed fra Statens Institut for Folkesundhed om de mange dilemmaer, der opstår, når en skoleklasse skal finde en fælles alkoholpolitik.
BBC -dokumentar.
Misbrugsekspert John Marsden kan godt lide en drink. Selvom hans far var alkoholiker har han nemlig besluttet at tillade sig selv at nyde alkohol. Han er dog meget opmærksom på, om han har arvet sin fars hang til alkohol. Derfor spørger han sig selv hvor meget vi egentligt kan drikke uden at vi tager skade, og om vi overhovedet burde drikke alkohol? Hvad er det, der forvandler lysten til et par enkelte drinks til alkoholisme?
33 73 33 37
33 73 33 46