Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Uge 37: Ikka-søjlerne på Grønland

5. september 2011

Danskernes Akademi tager i dag turen til det sydvestlige Grønland for at se nærmere på et særligt naturfænomen, der befinder sig på bunden af Ikkafjorden. Her gemmer nogle skrøbelige kalksøjler nemlig på nogle helt specielle enzymer. Men først handler det om lysets hastighed.

Lysets hastighed    

Hvad har omløbstiden af Jupiters måne med opdagelsen af lysets hastighed at gøre? Lektor Kurt Møller Pedersen fra Aarhus Universitet fortæller her, hvordan den danske videnskabsmand Ole Rømer opdagede at lyset har en hastighed.    

Alger og bjørnedyr    

Ikkafjorden er først og fremmest blevet berømt for den fantastiske rige marine flora og fauna som findes på ydersiden af Ikka-søjlerne. Det er dog i det ekstreme indre af søjlerne, at de store opdagelser blev gjort. Professor Reinhardt Møbjerg fra Københavns Universitet fortæller om de nye arter af mikroskopiske alger og dyr, der blevet opdaget her i forbindelse med et rigt mikrobielt liv.     

Ikka-søjlernes hemmeligheder, 1:2    

I 2007 rejste en gruppe danske forskere til Grønland for at udforske Ikka-søjlernes enestående biologiske mangfoldighed og de økologiske og geologiske forhold, som danner baggrund for søjlernes dannelse og beståen. I projektet deltog geologer, mikrobiologer, botanikere og zoologer.    

Ekstreme enzymer    

Ikka-søjlerne huser et mangfoldigt mikrobielt liv. Mikrobiolog Peter Stougaard fra Københavns Universitet fortæller her hvordan mange af mikroorganismerne er nye arter og slægter, som ikke tidligere har været kendt. Organismernes enzymer og stofskifte, er meget interessante for videnskaben, men de har også et stort anvendelsesmæssigt potentiale for eksempel i vaskepulver eller i levnedsmiddel-industrien.    

Indlandsisen smelter    

Tempoet stiger, indlandsisen på Grønland smelter ikke bare hurtigt, men i et tempo, der hele tiden bliver hurtigere og hurtigere, og nu viser det sig, at forklaringen formentlig skal findes endnu længere nordpå helt oppe ved Nordpolen.    

Ikka-søjlernes hemmeligheder, 2:2    

Intet, der minder om Ikka-søjlerne er observeret andre steder i verden, men nu truer den globale opvarmning med at destruere de enestående Ikka-søjler. I sidste del af dokumentarudsendelsen følges feltarbejdet inden for de forskellige videnskabelige forskningsområder.    

Ikka-søjlerne i Sydgrønland    

Der er over 1000 søjler i Ikkafjorden og flere af dem er over 20 meter høje. Lektor Bjørn Buchardt fra Københavns Universitet fortæller her om hvordan de er opstået, hvordan de har udviklet sig og om de store udfordringer der er ved at undersøge Ikka-søjlerne.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til