Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Uge 40: Bag om folkestyret

16. september 2011

Den første tirsdag i oktober er dagen for folketingets åbning. Men hvad sker der egentlig i korridorerne på Christiansborg? Danskernes Akademi tager i dag en tur bag bag folkestyrets kulisser.

Demokrati - idealer og magt

Demokrati er ikke en entydig størrelse. Lektor Johannes Andersen, Aalborg Universitet, ser på de idealer, der gemmer sig bag ordet og de sammenhænge, hvori magten viser sig i demokratiske spil. Ikke mindst i relation til medierne.

Borgen - I folkestyrets tjeneste

Virkelighedens Christiansborg er som en lille landsby med eget postkontor, frisør, restauranter og en mindre TV station. I de sidste dage op til Folketingets afslutnings debat følger vi folketingsbetjentene, snedkerne og kokkene, der servicerer de folkevalgte. Spindoktorer og journalister har travlt på grund af regeringens genopretningsplan, medens frisøren og stylisten Pari lægger make up på Karen Hækkerup, sætter håret på Villy Søvndahl og vælger tøj sammen med Ole Sohn. Genudsendelse fra 2010.

Kunsten at danne en regering

En regering må aldrig have et flertal imod sig, men ud over det er der ikke ret mange præcise regler for, hvordan regeringer skal dannes i et demokrati som det danske. Professor Tim Knudsen fra Københavns Universitet fortæller her er om, hvordan regeringer bliver dannet, om dronningerunder og om regeringsdannelser i historien.

Åbningstaler i Folketinget

Siden 1953 har det været statsministernes opgave at holde en tale ved Folketingets åbning. Her skal rigets tilstand og regeringens planer belyses, men disse taler har udviklet sig enormt både i form og indhold. Professor Christian Kock fra Københavns Universitet gennemgår en række taler fra den gang og nu.

            

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til