Uge 42: Mars

4. oktober 2011

Anden del af akademiets Mars-tema - bl.a. med forelæsere fra Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitet.

Is, sne og skyer på nordpolen af Mars

Forelæsningen ved Ph.d. studerende Line Drube, Niels Bohr Institutet omhandler de videnskabelige resultater fra NASAs Phoenix mission, der i 2008 landede som den første i det nordlige polarområde på Mars. Både Københavns og Aarhus Universitet havde bygget eksperimenter, som var med på Mars Lander.

Mars: Phoenix Missionen, del 1

Rumsonden Phoenix Mars Lander bliver sendt ud i rummet med kurs mod Mars. Her skal den lande i det nordlige polarområde og udforske planetens beboelighed for liv. Med på ekspeditionen er også dansk videnskabeligt udstyr, der skal undersøge Mars-støvet og vindforholdene. Følg missionen fra opsendelsen i 2007 til landingen 10 måneder senere i det nordlige polarområde.

Phoenix Missionen - resultater

Vi skal hører om, hvad der kom ud af NASAs seneste Mars mission, Phoenix. Den landede i de nordlige egne af Mars og undersøgte, om der er vandis under overfladen, og hvordan betingelserne er for liv på Mars i dag. Der kom flere overraskelser ud af missionen, bl.a. noget, der handler om asparges.

Mars: Phoenix Missionen, del 2

Efter at have fløjet 250 millioner kilometer gennem solsystemet i næsten 10 måneder landede Phoenix den 25. maj 2008 på Mars præcist, hvor det var planlagt i det nordlige polarområde. Her er der vand i form af is i undergrunden, og nu kan forskerne begynde at udforske planetens beboelighed. Kan der være liv på Mars? Følg det danske forskerteam i arbejdet fra kontrolcentret i Tucson, Arizona med eksperimenterne på Mars.

Det magnetiske Mars-støv

Danmark har altid været med, når NASA har landet en sonde på Mars. På Viking var det vindstudier, mens Mars Pathfinder og Mars roverne Spirit og Opportunity og senest Phoenix- Lander. Alle har medbragt danskbyggede magnetinstrumenter. Planetfysiker Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Instituttet forelæser om magnetinstrumenterne der er designet til - sammen med andre instrumenter - at undersøge støvets udvikling og dannelseshistorie.

Mars Phoenix Missionen, del 3

Phoenix Mars Landeren producerer strøm via de store solpaneler, så missionen har kun tre måneder med nok sollys til at gennemføre alle eksperimenterne. Derfor arbejdes der døgnet rundt på missionen, hvor forskerne har travlt med at studere de mange data fra eksperimenterne, der skal undersøge Mars-jordens beboelighed for liv. Analyserne afslører god landbrugsjord, men måske er der for tørt?

Himlen deroppe: Mælkevejen

I år 1609 rettede Galileo Galilei for første gang sit teleskop mod himlen, hvor han bl.a. observerede Mælkevejen, som astronom Maria Sundin her fortæller om. Nordvision fra Sverige.

<- Tilbage til listen