Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Medborgercentre i hele landet

Bibliotek og Medier har gennem satspuljemidler til regeringens program Lige muligheder for alle fået mulighed for at yde tilskud til at etablere og videreudvikle en række medborgercentre for familier i udsatte boligområder.

Hvad er et medborgercenter?

Et Medborgercenter - oftest etableret med udgangspunkt i et bibliotek - er et uformelt og tværsektorielt rådgivnings-, lærings- og aktivitetscenter. Det har lokalefællesskab med andre kommunale tilbud - eventuelt kombineret med frivillige organisationer og forskellige foreninger, der tilsammen kan hjælpe beboerne til at klare sig bedre i samfundet.

Hvem kan få tilskud?

Formålet er at understøtte integrationsprocesser og hjælpe udsatte børn, unge og deres forældre med at udnytte mulighederne i det danske samfund.

Afgrænsningen af udsatte boligområder er boligområder med almene boliger med mere end 1.000 beboere og mindst 30 pct. beboere uden for arbejdsmarkedet. Se listen nedenfor over kommuner og områder.

Potentielle ansøgere vil i ansøgningsfasen kunne hente erfaringer og få råd og vejledning om metoder, modeller og kompetenceudvikling.

Hvornår kan man søge tilskud?

Der kan løbende søges tilskud fra puljen fra 1. september 2008 til og med februar 2011.

Brug konsulentordningen

Styrelsen har indgået aftale med Odense Centralbibliotek og Borgerservice og Biblioteker, Århus Kommune om levering af rådgivning og konsulentydelser overfor biblioteker, som vil etablere medborgercentre i perioden 2008 - 2011. Læs mere om ydelserne her.

Afrapportering og udbetaling af tilskud
Hvert halvår skal alle igangværende medborgerprojekter udfylde en elektronisk faglig statusrapport. Såfremt projektet ønsker dele af tilskuddet udbetalt skal en økonomisk statusrapport udfyldes elektronisk.

Begge rapporter (skemaer) findes på adressen: http://hvid.bs.dk/mcprap/

 

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Børn benytter computere på børnebibliotek
Sidst opdateret: 20. januar 2010