Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Koordineret markedsføring

Folkebibliotekerne har i de seneste ti år gennemgået en stærk udvikling. Især introduktionen af en række nye ydelser peger på, at folkebibliotekerne ændrer rolle fra udbyder af bøger til generel formidler af alle typer viden og information.

Der har dog manglet en samlet og klar formidling af "det nye bibliotek". Brugerne forbinder derfor ofte overvejende de danske folkebiblioteker med udlån af bøger.

Idéudvikling på 11Designs kreative workshop i april 2008

Forprojekt med 11Design

Bibliotek og Medier har af den grund indgået et samarbejde med konsulentfirmaet 11Design om at udvikle en strategi for en samlet formidling af folkebibliotekernes ydelser i "det nye bibliotek". Projektet er et forprojekt, der skal munde ud i en række konkrete og realisérbare forslag til handlinger. Der udarbejdes forslag til en stærk organisation af forskellige interessenter på området, som kan føre forslagene ud i livet.


Forprojektet er delt op i tre dele:

  • En interviewundersøgelse med toneangivende personer på biblioteksområdet. Her dannes et præcist indtryk af folkebibliotekernes nuværende situation og udfordringer, viljen til forandring og mulighederne for udviklingsveje
  • En kreativ workshop. Formålet er at udvikle en række nye og realisérbare forslag til en formidlingsstrategi
  • 11Design udvikler selve handlingsplanen for en ny formidlingsstrategi. Denne præsenteres for referencegruppen som afslutning på projektet i maj 2008.

Referencegruppen er sammensat af Bibliotek og Medier og består af væsentlige interessenter på området.

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Sidst opdateret:  1. februar 2012