Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Koordineret Markedsføring - hovedprojektet

Danmarks Biblioteksskoles konsulentafdeling har indgået et samarbejde med Claus Pico Stæhr og Zuzana Helinsky. Dette konsortium har vundet Bibliotek og Mediers udbud om at udvikle og forestå kompetenceudviklingskursus om markedsføring for folkebiblioteksansatte. Bibliotek og Medier er på den måde hovedsponsor på projektet, mens Danmarks Biblioteksskole står for praktisk håndtering, undervisning og afvikling.

Deltagelse i hovedprojektet

Alle folkebiblioteker inviteres til at tilmelde sig projektet. Hvert bibliotek kan tilmelde mellem to og fire personer til et undervisningsforløb, og hensigten er, at 10 større og 10 mindre biblioteker deltager i projektet. Projektet har til formål at give deltagerne en værktøjsorienteret indsigt i og viden om biblioteksrelevante markedsføringsteorier og analysemetoder.

Deltagerne opnår kompetencer til udarbejdelse af egne markedsføringsplaner. Dette med henblik på at gennemføre konkrete interne og eksterne markedsføringsaktiviteter.

Kort om indholdet

Projekt består dels i et undervisningsforløb og dels af supplerende konsulentbistand. Undervisningsforløbet inddrager, tilpasser og anvender selektivt viden og erfaringer fra biblioteker i ind- og udland samt fra andre virksomheds- og institutionstyper.

Deltagerbibliotekernes egne handlingsplaner vil i vid udstrækning indgå som referencer og anvendes til cases, eksempler og øvelser. Derudover vil undervisningsforløbet også sætte fokus på de områder, der tilsammen tegner profilen af ”det ny bibliotek”.

Igennem undervisningsforløbet påbegyndes og afsluttes arbejdet med de enkelte deltagerbibliotekers markedsføringsplaner.

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Sidst opdateret:  1. februar 2012