33 73 33 37
DR Deadline Spørgetid
Styrelsen for Bibliotek og Medier har indgået en aftale med DR Deadline om etablering af et samarbejde om spørgsmål til programmet Spørgetid, der sendes på DR2 hver onsdag, via interesserede biblioteker.
Via et webkamera kan seerne stille spørgsmål til Spørgetids gæster, og med den eksisterende teknologi er der ingen problemer med, at borgerne stillet spørgsmål til programmet hjemmefra. Mange har adgang til computer og internet hjemmefra, men ikke alle. Og det er her, bibliotekerne er oplagte samarbejdspartnere.
I februar-marts 2010 er der kørt et testforløb med 10 udvalgte biblioteker med opstilling af Spørgetid-kamerastationer, og fra 1. maj er det ambitionen, at alle borgere skal have mulighed for at deltage i programmet.
Tilmelding
Medio april blev alle folkebiblioteker (i første omgang hovedbibliotekerne) samt de otte største forskningsbiblioteker inviteret til at deltage i samarbejdet med DR. Invitationer udsendes på email til bibliotekernes hovedpostkasser. Fristen for tilmelding var onsdag den 28. april 2010. Hvis du ikke nåede at tilmelde dig inden for fristen, kan det stadig nås ved at sende en mail til ara@bibliotekogmedier.dk
Efter tilmelding vil I modtage yderligere information om PR-materiale, testforløb, projektnetværk mv. Bemærk, at invitationen i første omgang kun gælder hovedbibliotekerne.
Krav til udstyr
Kravene til teknik og udstyr er enkle. For at deltage skal jeres bibliotek opstille en station, der skal fungere som et slags tv-studie. Stationerne vil bestå af tre hjælpemidler. En nyere computer med internet adgang, et webkamera og en computermikrofon. Softwaren, der skal benyttes, vil være meget simpel at installere og bruge.
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til
Yderligere information om Deadline 17 Spørgetid
Orhan Gökcen
orhg@dr.dk
31 21 06 39




