33 73 33 53
33 73 33 26
Rollemodelindsatsen er en del af Integrationsministeriets indsats ”Brug for alle unge”, hvis overordnede formål er at bidrage til, at unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomsuddannelse på lige fod med etnisk danske unge. Rollemodelindsatsen består af et ungerollemodelkorps og et forældrerollemodelkorps.
Rollemodellerne har hovedsageligt en anden etnisk baggrund end dansk. De har på trods af udfordringer fået fodfæste i det danske samfund, og har på den baggrund en troværdig historie at fortælle, som kan inspirere andre.
Formålet med samarbejdsaftalen er at "Brug for alle Unge" og bibliotekerne arbejder sammen om at oplyse om det danske uddannelsessystem, herunder muligheder for uddannelsesvalg samt forventninger til både elever og forældre. Det kan blandt andet gøres ved, at rollemodelindsatsen understøtter bibliotekernes oplysningsaktiviteter samt motiverer etniske minoritetsgrupper til at anvende bibliotekerne.
33 73 33 53
33 73 33 26