33 73 33 52
33 73 33 51
Arbejdsgruppen kan med udgangspunkt i succesfulde digitale formidlingsprojekter (Litteratursiden, bibliotek.dk, Bonanza, Netmusikken) beskrive, hvordan bibliotekernes digitale formidling kan få gennemslagskraft hos brugerne. Gruppen kan dels beskæftige sig med, metoder til formidling (portaler, services og sociale teknologier) og dels arbejde med overvejelser om målgrupper og prioritering af materialer i den digitale formidling.
Arbejdsgruppen bør formulere ideer til partnerskaber, der kan styrke formidlingen og øge mulighederne for at nå ud til brugerne. I forhold til formidlingen af kulturarven kunne det f.eks. være projekter støttet af Kulturnet Danmark, initiativer på Undervisningsministeriets område eller samarbejde med nationalbibliotekerne.
Arbejdsgruppen anmodes generelt om at komme med ideer til en bedre eksponering og udnyttelse af bibliotekernes licenser. Formidlingen af licenser kan omfatte formidling i det fysiske rum (skærme, brochurer mv.), i systemer (bibliotekskatalogen, bibliotek.dk), eller eksempelvis målrettet formidling til konkrete brugergrupper på Internettet. Arbejdet foreslås overgivet til Netbibliotekernes it-gruppe suppleret med yderligere deltagere.
33 73 33 52
33 73 33 51