Kommissorier for arbejdsgrupperne

Udvalget om folkebiblioteker i vidensamfundet skal fokusere på fortsat udvikling af folkebibliotekerne i Danmark i forhold til vidensamfundets udfordringer og globaliseringsstrategien.
I kommissoriet er en mere specifik del, hvor udvalget skal formulere forslag til folkebibliotekernes udvikling på følgende områder:

1.    Traditionelle ydelser – eksempelvis litteraturformidling
2.    Den digitale infrastruktur og samspillet med traditionelle ydelser
3.    Den digitale formidling af kulturarv og licensbelagte informationsressourcer
4.    Modeller for forskellige former for lærings- og inspirationsaktiviteter 
5.    Nye partnerskaber
6.    Kompetenceudvikling af bibliotekets personale

Udvalget har besluttet at nedsætte arbejdsgrupper, der kan inddrage personer med særlige forudsætninger, der ikke er medlemmer af udvalget. Udvalgets medlemmer kan frit indgå i arbejdsgrupperne, og gerne fungere som ansvarlig ordstyrer. Styrelsen stiller en sekretær til rådighed for hver arbejdsgruppe. Arbejdsgrupperne formulerer forslag til udvalget, som dog ikke er forpligtet på forslagene. Udvalget er opmærksomt på, at arbejdsgruppernes kommissorier er overlappende. Arbejdsgruppernes bidrag må gerne have karakter af idékatalog.

Det bemærkes at forslaget under pkt. 2 er mere udfoldet end de øvrige, fordi arbejdet i Netbibliotekernes it-gruppe allerede er igangsat.

1) Fortsat udvikling af traditionelle ydelser som litteraturformidling

Arbejdsgruppen skal stille forslag til, hvordan den traditionelle formidling kan videreudvikles under hensyntagen til borgernes ændrede behov og de nye muligheder for anvendelse af digitale og sociale teknologier. Dansk Forfatterforening, Danmarks Biblioteksskole m.fl har meldt sig som interesserede.

Arbejdsgruppen kan både stille forslag til formidling af analoge medier i det fysiske biblioteksrum, herunder inddragende former som læsekredse m.v. og til fortsat udvikling af den digitale formidling, eksempelvis som den finder sted på litteratursiden.dk. Samspillet mellem analog og digital formidling er ligeledes relevant.

2) Den digitale infrastruktur og samspillet med traditionelle ydelser

Når der tales om samspillet med traditionelle ydelser afspejler dette et ønske om at sikre en balanceret udvikling med det hybride bibliotek som fortsat ramme.

Bidraget fra it-gruppen kan dog udmærket fokusere på den digitale infrastruktur. Eftersom udvalget arbejder inden for gældende lovmæssige rammer og inden for den eksisterende arbejdsdeling mellem Stat og kommuner, skal eventuelle anbefalinger tage afsæt i denne organisering.

Arbejdsgruppen skal bidrage med konkrete anbefalinger til udviklingen af den samlede digitale infrastruktur - herunder hvordan der kan skabes et endnu bedre samspil mellem lokal og national udvikling. Gruppen kan beskrive en infrastruktur, der understøtter en effektiv formidling af bibliotekernes tilbud til brugerne.

Som det var tilfældet med rapporten om fremtidens biblioteksbetjening af børn skal arbejdet fokusere på konkrete handlinger og anbefalinger.

Arbejdet kan eksempelvis inddrage følgende generelle elementer:
•    Overvejelser om it-arkitektur – eksempelvis en serviceorienteret arkitektur eller konsolidering på konkrete områder
•    Databrønde, integreret søgning og samspillet med bibliotekssystemer
•    Standarder og dataudveksling
•    Sociale teknologier og brugerinddragelse
•    Nye teknologier cloud computing, ebøger mv.

Desuden kan gruppen arbejde med konkrete forslag f.eks. vedrørende:
•    Udviklingen af bibiotek.dk og samspillet med øvrige tilbud
•    Netbibliotekernes strategi og sammenhængen med lokale systemer

Det forventes ikke, at gruppen behandler alle ovenstående problemstillinger, men at gruppen præsenterer de forslag der vurderes at have størst effekt og at kunne gennemføres på kort eller mellemlangt sigt.

3) Den digitale formidling af kulturarv og licensbelagte informationsressourcer

Arbejdsgruppen kan med udgangspunkt i succesfulde digitale formidlingsprojekter (Litteratursiden, bibliotek.dk, Bonanza, Netmusikken) beskrive, hvordan bibliotekernes digitale formidling kan få gennemslagskraft hos brugerne. Gruppen kan dels beskæftige sig med, metoder til formidling (portaler, services og sociale teknologier) og dels arbejde med overvejelser om målgrupper og prioritering af materialer i den digitale formidling.

Arbejdsgruppen bør formulere ideer til partnerskaber, der kan styrke formidlingen og øge mulighederne for at nå ud til brugerne. I forhold til formidlingen af kulturarven kunne det f.eks. være projekter støttet af Kulturnet Danmark, initiativer på Undervisningsministeriets område eller samarbejde med nationalbibliotekerne.

Arbejdsgruppen anmodes generelt om at komme med ideer til en bedre eksponering og udnyttelse af bibliotekernes licenser. Formidlingen af licenser kan omfatte formidling i det fysiske rum (skærme, brochurer mv.), i systemer (bibliotekskatalogen, bibliotek.dk), eller eksempelvis målrettet formidling til konkrete brugergrupper på Internettet. Arbejdet foreslås overgivet til Netbibliotekernes it-gruppe suppleret med yderligere deltagere.

4) Modeller for forskellige former for lærings- og inspirationsaktiviteter (f.eks. i forhold til læse- og it-svage borgere)

Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i kendte brugerbehov/bruger¬profiler beskrive forskellige typer af aktiviteter og fremsætte forslag til nye indsatsområder og udviklingstiltag. Der kan tages udgangspunkt i en kort beskrivelse af den indsats, der er under opbygning for børn, for ’IT for alle’ aktiviteter, integrationstiltag, læsekredse og romanklubber m.v.
I idékatalogets form kan skitseres eksempler på aktiviteter rettet imod forskellige typer af behov og brugerprofiler.

5) Nye partnerskaber

Arbejdsgruppen skal pege på muligheder i forskellige typer af partnerskaber, som f.eks. bofællesskaber, serviceaftaler, markedsføring, udvikling, formidlingsfællesskaber (bog- og mediebranchen).
Arbejdsgruppen kan både begrunde nye og stærkere partnerskaber med kendte og nært beslægtede partnere som skolebibliotekerne og oplysningsforbundene og pege på muligheder i mere utraditionelle samarbejder. Gruppen kan også pege på relevante partnerskaber i gennem brugernes livsforløb- fra sundshedsplejersken (Bogstart) over skoler, foreninger, arbejdspladser, fagforeninger og andre organisationer til plejehjemmet.

6) Kompetencebehov i bibliotekerne

Arbejdsgruppen kan beskæftige sig med hvilke typer af kompetencer, der synes behov for i vidensamfundets bibliotek – snarere end metoder til udvikling af dem. Der kan for eksempel tænkes i kompetencer, der underbygger bibliotekernes muligheder for at realisere de strategiske satsninger udvalget kan pege på: lærings- og formidlingsaktiviteter både på webben og i biblioteksrummet, markedsføring af ’det ny bibliotek’, nye former for publikumsvejledning. Det er tanken at invitere personaleorganisationer med i denne arbejdsgruppe.