Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Referat af møde 7

Mødet afholdtes: Onsdag den 13. januar 2009 kl. 10.00-15.00 hos Styrelsen for Bibliotek og Medier


Deltagere: Helle Kolind Mikkelsen, Michel Steen-Hansen, Mogens Vester-gaard, Ditte Jessing, Bodil Have, Pernille Drost, Michael Wright, Henrik Jochumsen, Jens Thorhauge, Jakob Heide Petersen, Jonna Holmgaard Larsen
Afbud: Gitte Rabøl, Flemming Olsen


Referat - møde 7

1. Dagsorden
Mødedeltagerne godkendte dagsorden.

2. Godkendelse af referat fra møde 6
Referatet blev godkendt uden ændringer.

3. Orientering om dialog med udvalget vedrørende folkeoplysning
Jens orienterede om dialogen med Folkeoplysningsudvalget. Han havde før jul korresponderet med Jens Stenbæk og afholdt et møde med ham lige før jul. Her fremlagde Jens visioner for samarbejdet mellem biblioteker og oplysningsforbund. På mødet anmodede Jens Stenbæk om et oplæg til folkeoplysningsudvalget. Det var vedlagt dagens mødemateriale. Efterfølgende har Jens deltaget i et møde med folkeoplysningsudvalget, hvor man drøftede forholdet mellem bibliotekerne og oplysningsforbundene, herunder i hvilket omfang de udbyder konkurre-rende ydelser.

Det resulterede i nogle overvejelser om at udforme en slags fælles kodeks og opfordre til lokale aftaler på området. Jens fremhævede fire anbefalinger til samarbejdet:

• Oplysningsforbundene kan lave aktiviteter på bibliotekerne
• Oplysningsforbundene inddrager bibliotekerne i deres virksomhed og laver aktiviteter i forlængelse af bibliotekernes tilbud
• Der laves fælles aktiviteter
• Oplysningsforbundene udnytter bibliotekerne til at tiltrække nye kunder

Jens oplyste, at folkeoplysningsudvalget leverer rapport til april og folkebiblioteksudvalget gør det i marts. Man aftalte på mødet, at de to udvalg kigger hinanden over skulderen og koordinerer anbefalinger.

Helle mente, at indsatsen fra Jens havde bidraget til at fremme samarbej-det. Hun fortalte, at KL også er i gang med aktiviteter for at fremme sam-arbejdet. Man har drøftet spørgsmålet i KL’s børne- og kulturudvalg og leveret en indstilling til KL’s bestyrelse. Der er sendt en melding til kom-munalbestyrelserne om, at de skal være opmærksomme på forholdet mel-lem de to områder, men at der er et spørgsmål, som man koordinerer lokalt, og som ikke bør reguleres lovgivningsmæssigt. 

Jens mente ikke, at der er særligt stort overlap mellem bibliotekernes og oplysningsforbundenes aktiviteter. Bibliotekerne laver typisk mere introdu-cerende uformelle forløb, hvor oplysningsforbundene laver længere struk-turerede forløb. Han mente, at man måske skal tage udgangspunkt i vidensamfundets dagsorden og lave nye forløb, hvor bibliotekerne lokker borgeren ind på længere forløb hos oplysningsforbundene. Han anerkendte dog, at der kunne være overlap indenfor foredragsvirksomheden.

Michel roste notatet og de fire indsatsområder. Han oplyste, at han har haft møde med Per Paludan fra Dansk Folkeoplysnings Samråd for at for-søge at finde fælles fodslag. Man skriver på fælles opfordring til de to ud-valg, om at man bør lave fælles handlingsplaner i kommunerne.

Jens var enig i, at det er noget, som afklares lokalt. Man bør så vidt muligt planlægge i fællesskab inden for et udviklingsperspektiv. Helle påpegede, at det kan være vanskeligt at koordinere konkrete aktiviteter i kommunerne, fordi oplysningsforbundene i et vist omfang også konkurrerer indbyrdes. Michel mente, at koordineringen primært skal finde sted på et overordnet niveau.

Jens fortalte, at folkeoplysningsudvalget anmodede om gode eksempler på samarbejde. Han opfordrede udvalgsmedlemmerne til at bidrage med eksempler. Jens fremhævede selv samarbejdet mellem Amager AOF og Tårnby bibliotek. Her laver AOF aktiviteter i forlængelse af Tårnbys introduktioner.

4. Oplæg om ophavsret og digitale rettigheder
Jakob præsenterede et kort oplæg om emnet og forslag til anbefalinger. Mødedeltagerne mente, at området kan risikere at blive kompliceret i forhold til rapporten, men at det bør adresseres, og at der bør være en nettoliste med konkrete anbefalinger.


5. Diskussion af rapportens indholdsmæssige struktur
Jakob præsenterede et forslag til den indholdsmæssige struktur i form af et skema med en synopsis. Det blev påpeget, at synopsen ikke omfatter alle elementer i indholds¬fortegnelsen.

Henrik påpegede, at der bør være en uddybende beskrivelse af begrebet om vidensamfundet, fordi det er centralt for rapporten. Desuden blev det påpeget, at rummet bør beskrives indgående både som rum for fordybelse og mulighed for møder på tværs af sociale grupperinger. Det skal også fortsat være et frirum, hvor borgeren kan være uforstyrret. Desuden bør man ikke kun fremhæve de pæne eksempler på partnerskaber, men også inkludere eksempler fra sport og spil, der illustrerer andre sider af bibliote-ket; Biblioteket skal ikke alene afspejle middelklasseværdier.
Jens mente, at det brede kulturbegreb med koblingen til læring og dagligdagsaktiviteter kunne være et godt omdrejningspunkt i rapporten.

Jens foreslog, at anbefalingerne udfoldes i kapitel 3. Han henviste til det udsendte bilag med beskrivelsen af traditionelle ydelser; Det er et eksem-pel på, hvordan arbejdsgrupperapporten kunne omsættes i praksis. Bidra-get munder ud i én overordnet anbefaling, som også omfatter de øvrige anbefalinger.

Desuden uddelte Jens et papir med to modeller for, hvordan anbefalingerne kunne struktureres. Begge modeller søger at beskrive bibliotekets i en bevægelse fra den samlingsorienterede, produktorienterede institution til et fokus på relationer udmøntet i partnerskaber.

Jens anmodede udvalget om at forholde sig til strukturen. Man besluttede dog også at drøfte indholdet. Mødedeltagerne drøftede, om man risikerer begrebsforvirring ved både at arbejde med åbne biblioteker, det ny bibliotek, fremtidens bibliotek og lignende. Det blev desuden påpeget, at det kunne være nyttigt med tal i afsnittet med beskrivelse af partnerskaber. Det blev endvidere foreslået, at man bør vælge den beskrivelse, der er mest generel og dermed kan blive stående i flere år.

Jakob foreslog, at man kunne have en fire-deling af anbefalingerne, hvor den fjerde gruppe var anbefalinger, der kunne understøtte biblioteksudviklingen: brugerundersøgelser, kompetenceudvikling, ophavsret, netværk, brugerinddragelse mv.

Helle understregede vigtigheden af, at anbefalingerne kan forklares og kobles direkte til en letforståelig begrundelse. Det bør eksempelvis fremgå, at en given anbefaling bidrager til at fastholde børn og unge som brugere.

Der er enighed om at forsøge at strukturere anbefalingerne i 3-4 hoved-grupper. Mødedeltagerne forsøgte efterfølgende at identificere en nettoliste med de vigtigste anbefalinger på baggrund af arbejdsgruppernes bidrage.

6. Workshop med fastlæggelse af endelige anbefalinger
Der var enighed blandt mødedeltagerne om, at der er behov for en mere udfoldet beskrivelse af digitale biblioteksydelser, før man kan tage stilling til anbefalinger om det virtuelle bibliotek. Det blev aftalt, at dette bør fore-ligge til næste møde. Der var stor tvivl om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at anbefale konsolidering af de lokale bibliotekssystemer.

Det blev påpeget, at en række af arbejdsgruppernes anbefalinger er meget specifikke og f.eks. retter sig mod konkrete hjemmesider. Disse anbefalin-ger kan præsenteres samlet i en mere generel form. Det blev også påpe-get, at der er et betydeligt overlap mellem anbefalinger fra de to grupper, der har arbejdet med det digitale område.

Man drøftede generelt betydningen af den geografiske afstand til bibliote-ket; skal biblioteket satse på nærhed gennem filialkoncepter og kombi-biblioteker eller skal man have store, flotte biblioteker med mange arran-gementer, som borgeren vil rejse efter? Der var enighed om, at biblioteket bør være opsøgende, og at et nyt bibliotek ikke bør bo alene, men planlægges i sammenhæng med andre kulturtilbud.

Mødedeltagerne fremlagde deres konkrete forslag, og man aftalte, at Jens forsøger at samarbejde anbefalinger og sætte handlinger på som et oplæg til næste møde.

Mødedeltagerne mente, at det er vigtigt, at man af anbefalingerne kan se, at der er noget nyt, og at der er tale om en forandring. Der var også enig-hed om, at der er behov for at se anbefalinger i en sammenhæng, og at man derfor bør forsøge at bearbejde arbejdsgruppernes beskrivelser og anbefalinger til næste møde.

7. Status for arbejde med rapporten og indhold af næste møde
Der var enighed om, at der til mødet den 8. februar bør foreligge skitser til rapportegnede beskrivelser af arbejdsgruppe bidrag med overordnede an-befalinger. Man drøftede kort Biblioteksskolens høring den 19. januar, og der var enighed om, at denne høring primært vil forholde sig til arbejds-gruppernes anbefalinger.

8. Eventuelt
Der var intet til eventuelt.

 

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Sidst opdateret:  1. februar 2012