Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Brugeranmeldelser og rating på bibliotek.dk

12. marts 2008 

Styrelsen for Bibliotek og Medier har besluttet at iværksætte to initiativer i forbindelse med brugerskabte data:

- brugeranmeldelser og rating på bibliotek.dk
- udredning om national opsamling af brugerskabte data

Brugeranmeldelser og rating på bibliotek.dk.
Der er overordnet et krav om hurtig handling og dermed også accept af enkel løsning. Det er et krav at løsningen er modulær med en webservice-snitflade, og at der bliver en reel mulighed for, at databasedelen bliver en - i forhold til DBC og bibliotek.dk - ekstern løsning. Vi venter ikke på en national løsning på opsamling af brugerskabte data, men løsningen i forhold til bibliotek.dk skal kunne skaleres op til både andre typer brugerskabte data og til servicering af systemer (som f.eks. lokale biblioteker og netbiblioteker). Brugeranmeldelser og ratings tilknyttes værkniveau i bibliotek.dk med opdeling på overordnede materialetyper (tekst, lyd, levende billeder).


Implementering af brugerskabte data i bibliotek.dk (simpel model) sker efter denne plan:

- Styrelsen for Bibliotek og Medier sender udkast om format og service for dataudveksling til kort høring hos dels danZIG og dels hos deltagerne i workshop november 2007.
- Styrelsen for Bibliotek og Medier konkluderer vedrørende format og service.
- Styrelsen for Bibliotek og Medier sender opgaven i udbud og vælger en leverandør.
- Den valgte leverandør indgår kontrakt med Dansk BiblioteksCenter.
- Efterfølgende fungerer den pågældende underleverandør som andre underleverandører.
- Ud fra snitfladebeskrivelsen integreres servicen i bibliotek.dk's brugergrænseflade.

Da dette er en forhåndsorientering, kan vi ikke på nuværende tidspunkt give en tidsplan. Biblioteker og leverandører, som er interesseret i at modtage udbudsmateriale, bedes meddele dette til Leif Andresen (email lea@remove-this.bs.dk) snarest muligt og helst ikke senere end umiddelbart efter påske. Det bemærkes at det omhandlede projekt ikke er omfattet af EU's udbudsdirektiv.

Når udbudsmaterialet er klar, vil der blive orienteret om dette på styrelsens hjemmeside og på profblog.bibliotek.dk.

Om baggrund, se indlæg på profblog.bibliotek.dk

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til