Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Danske biblioteker kommer nu i WorldCat

1. februar 2010 

Nu kommer danske bibliotekers bestand i WorldCat. Der blev fredag 19.12.2008 underskrevet en aftale, som dels giver danske biblioteker adgang til at bruge WorldCat som kilde til genbrugskatalogisering og dels indebærer at den samlede bestand på danske offentlige biblioteker bliver uploadet til WorldCat. Endvidere bliver et mindre antal forskningsbiblioteker leverandører af udlånsmateriale til udenlandske biblioteker - og Statsbiblioteket sikrer at den øgede internationale synlighed af den danske kulturarv, som den afspejles i danske bibliotekers bestand, også udmøntes i praktisk tilgængelighed.

Med aftalen sikres at danske brugere af den frit tilgængelige tjeneste worldcat.org ledes til bibliotek.dk, når det fundne materiale findes på et dansk bibliotek - eller at et dansk bibliotek giver adgang til e-ressourcer.

Statsbibliotekets service med håndtering af fjernlån fra udlandet baseret på WorldCat fortsætter. En række bibliotekers selvstændige håndtering af fjernlån fra udlandet via WorldCats professionelle værktøjer fortsætter også uændret og ligger udenfor den nye aftale.

Alle danske offentlige biblioteker får adgang til at søge i WorldCat via Netpunkt og til at downloade poster til genbrug.

WorldCat er nu verdensdækkende katalog og er nu meget mere end en USA-baseret fælleskatalog - hvilket også kan ses af det forhold, at der siden maj 2008 har været under 50% engelske titler i WorldCat. Der er over 110 mio. poster og næsten 1,3 mia. lokaliseringer med bidrag fra mere end 9.000 biblioteker. WorldCat er under stadig udvidelse.

WorldCat har et samarbejde med Google, Yahoo med flere med henblik på, at sikre at bibliotekerne bliver eksponeret i disse tjenester med viderestilling til WorldCat. Så et samarbejde med WorldCat er også medvirkende til at eksponere materialer i danske biblioteker i Google mv.

WorldCat drives af OCLC, som fra en start som fælleskatalog for bibliotekernes i Ohio er blevet en global organisation. OCLC er en slags selvejende institution. Der er tale om en forretning, men der opereres med medlemmer og brugerorganisation - og der udbetales ikke udbytte.

Aftalen om danske biblioteker i WorldCat blev fredag 19.12.2008 underskrevet af OCLC og DBC. Samarbejdet med WorldCat indgår i DanBib-samarbejdet.

Det nu etablerede samarbejde er et resultat af DEFF-projektet Danske biblioteker i WorldCat og forhandlingerne fra dansk side er ført af dette projekts styregruppe: Helle Brink (Statsbiblioteket), Per Mogens Petersen (DBC) og Leif Andresen (Styrelsen for Bibliotek og Medier).

Evt. henvendelse til styregruppens formand Leif Andresen, LEA@bibliotekogmedier.dk

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til