Drift, vedligeholdelse og videreudvikling
23. januar 2004
Kontrakt om drift, vedligeholdelse og videreudvikling af bibliotek.dk
K O N T R A K T
mellem
Biblioteksstyrelsen
(i det følgende kaldet kunden)
og
Dansk Bibliotekscenter AS
(i det følgende kaldet leverandøren)
om
Drift, vedligeholdelse og videreudvikling af bibliotek.dk
23. januar 2004
BILAGSFORTEGNELSE
-------------------------------------
Bilag 1: Tidsplan (ikke relevant for tjenesteydelsen)
Bilag 2: Kravspecifikation (pdf)
Bilag 3: Betalingsplan (ikke relevant for tjenesteydelsen)
Bilag 4: Specifikation af tjenesteydelsen (pdf)
Bilag 5: Beskrivelser af andre ydelser med priser (pdf)
Bilag 6: Kundens deltagelse (ikke relevant for tjenesteydelsen)
Bilag 7: Økonomibilag (pdf)
Bilag 8: Prøver (ikke relevant for tjenesteydelsen)
Bilag 9: Licensbetingelser (ikke relevant for tjenesteydelsen)
Bilag 10: Servicemål og incitamenter (pdf)
Bilag 11: Samarbejdsorganisation (pdf)
Bilag 12: Ændringsprocedure (ikke relevant for tjenesteydelsen)
Bilag 13: Specifikation af optioner med priser (ikke relevant for tjenesteydelsen)
-------------------------------------
PRÆAMBEL
Nærværende kontrakt vedrører drift, vedligeholdelse og videreudvikling af bibliotek.dk. Kontrakten, som tager udgangspunkt i en foreløbig version af standardkontrakten K1, erstatter udviklings- og driftsaftale af 19. januar 2001. Kontrakten fastlægger rammerne for tjenesteydelsen. Selve ydelsen med tilhørende økonomi fastlægges i bilag, som kan udskiftes årligt.
Bibliotek.dk er en netbaseret service rettet mod slutbrugere, etableret i henhold til Lov om biblioteksvirksomhed §16 stk. 2, her omtalt som "den nationale fælleskatalog DanBib".
Bibliotek.dk, som gik i drift den 30. oktober 2000, er baseret på DanBib-systemet, som således er en forudsætning for, men ikke en del af tjenesteydelsen.
Parterne er enige om i hele forløbet at samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning og yde en særdeles betydelig indsats for at opnå det bedst mulige resultat. Parterne skal herunder udvise den fleksibilitet, som må anses for rimelig og sædvanlig ved gennemførelse af tilsvarende IT-tjenesteydelser.
Parterne er tillige enige om at tilstræbe den størst mulige grad af synergi mellem tjenesteydelsen og DanBib.
Parterne skal løbende informere hinanden om ethvert forhold, som skønnes at have betydning for tjenesteydelsen.
- DEFINITIONER
Arbejdsdag.
Mandag til fredag bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.Dag.
Kalenderdag.Kravspecifikation.
Kravene til tjenesteydelsen er beskrevet i bilag 2.Tjenesteydelsen.
Den samlede ydelse som leveres i henhold til nærværende kontrakt. - LEVERINGSFORPLIGTELSER
2.1 TJENESTEYDELSEN
Tjenesteydelsen og dets enkelte dele skal besidde de egenskaber og opfylde de krav, der fremgår af nærværende kontrakt.
Tjenesteydelsen er specificeret i bilag 4.
2.2 KUNDENS IT-MILJØ <ikke></ikke>
2.3 ANDRE YDELSER
Aftaler om andre ydelser findes beskrevet med indhold, omfang, tid, pris og vilkår i bilag 5.
- AFKLARINGSFASE <ikke></ikke>
- UDTRÆDELSESADGANG
Hver af parterne har ret til mod 2 års forudgående varsel til en 31. december at opsige aftalen.
Enhver af parterne kan dog hæve aftalen, såfremt en anden part væsentligt misligholder aftalens bestemmelser.
Aftalen kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem parterne herom.
Ved opsigelse af aftalen skal aftales budgetter for den tilbageværende periode, som indeholder afvikling af eventuelt ikke nedskrevne initialomkostninger samt regulerer for udestående afskrivninger og realisering af aktiver ved periodens afslutning.
- ÆNDRINGER
Der henvises til bilag 4 afsnit 5 vedrørende udvikling.
- LEVERINGSSTED <ikke relevant for tjenesteydelsen>
- LEVERING <ikke relevant for tjenesteydelsen>
- OPTIONER TIL LEVERING EFTER OVERTAGELSESDAGEN <ikke relevant for tjenesteydelsen>
- KUNDENS DELTAGELSE <ikke relevant for tjenesteydelsen>
- PRISER
Alle priser fremgår af bilag 7.Alle priser er i danske kroner.
I priserne er inkluderet told og øvrige afgifter bortset fra moms. Ved ændring af danske afgifter skal priserne reguleres med den økonomiske nettokonsekvens heraf, således at leverandøren stilles uændret.
Priserne er faste, med mindre andet er angivet.
- BETALINGSBETINGELSER
Kunden er forpligtet til at betale i overensstemmelse med betingelserne i bilag 7.
For ydelser, der ikke fremgår af bilag 7, er kunden forpligtet til at betale for disse efter foretaget levering.
Kunden er dog tidligst forpligtet til at betale 30 dage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
- AFPRØVNING
Der henvises til bilag 4 afsnit 5 vedrørende udvikling.
- VEDLIGEHOLDELSE
Vedligeholdelse indgår som del af tjenesteydelsen, jf. bilag 4.
Det nærmere omfang af vedligeholdelsen og dennes udførelse er ligeledes specificeret i bilag 4.Såfremt leverandøren ikke overholder sine vedligeholdelsesforpligtelser, har kunden de under punkt 16 og 18 angivne beføjelser, jf. punkt 15.1 - 15.3.
- SERVICEMÅL OG INCITAMENTER
14.1 SERVICEMÅL
I bilag 10 er beskrevet de servicemål, der skal opfyldes.
14.2 INCITAMENTER
Såfremt der er aftalt et incitamentsprogram for leverandøren, vil dette være beskrevet i bilag 10.
- GARANTI
15.1 GENEREL GARANTI
Leverandøren garanterer, at de i bilag 4 og 5 specificerede ydelser opfylder alle de i nærværende kontrakt stillede krav.
15.2 HÆFTELSE FOR UNDERLEVERANDØRER
Leverandøren hæfter for sine underleverandørers ydelser efter nærværende kontrakt på ganske samme måde som for sine egne forhold.
15.3 GARANTEREDE SERVICEMÅL
Leverandøren garanterer, at de i bilag 10 beskrevne servicemål opretholdes.
15.4 GARANTIPERIODE
Der henvises til bilag 4 afsnit 5 vedrørende udvikling.
- LEVERANDØRENS MISLIGHOLDELSE
16.1 FORSINKELSE
Der henvises til bilag 4 afsnit 5 vedrørende udvikling.16.2 MANGLER
En mangel ved den leverede tjenesteydelse foreligger, såfremt den ikke opfylder de af leverandøren givne garantier, eller den i øvrigt ikke er eller fungerer, som kunden med føje kunne forvente på grundlag af indholdet af nærværende kontrakt.
16.2.1 AFHJÆLPNING
Det påhviler leverandøren at afhjælpe mangler som led i denne ordning i overensstemmelse med punkt 13 og bilag 4.
16.2.2 REDUKTION AF VEDERLAG
Såfremt servicemålene beskrevet i bilag 10 ikke overholdes, sanktioneres dette med en reduktion i vederlag, alt i overensstemmelse med det i bilag 10 beskrevne.
16.2.3 FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG <ikke></ikke>
16.2.4 OPHÆVELSE
Udover de i punkt 4 anførte muligheder kan kunden alene hæve kontrakten, såfremt der konstateres væsentlige mangler, og såfremt manglerne ikke inden for rimelig tid er afhjulpet, jfr. bilag 10. Kunden er berettiget til at begrænse ophævelsen til en del af kontrakten.
- KUNDENS MISLIGHOLDELSE
Såfremt kunden misligholder sine betalingsforpligtelser i henhold til nærværende kontrakt, er leverandøren berettiget til rente i overensstemmelse med rentelovens regler.
- ERSTATNING
Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. For forhold, der udløser betaling af bod, kan erstatning kun kræves, i det omfang kunden dokumenterer et tab ud over bodsbeløbet. Erstatning og eventuelt bodsbeløb tilsammen er dog under alle omstændigheder begrænset til den samlede kontraktsum.
Parterne er ikke i noget tilfælde ansvarlig for driftstab, følgeskader eller andet indirekte tab. Tab af data anses for indirekte tab.
Foranstående begrænsninger gælder kun, såfremt tabet ikke kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos den skadevoldende part.
- FORCE MAJEURE
Hverken leverandøren eller kunden skal i henhold til nærværende kontrakt anses for ansvarlig over for den anden part, for så vidt angår forhold, der ligger udenfor partens kontrol, og som parten ikke ved kontraktens underskrift burde have taget i betragtning (herunder strejker) og ej heller burde have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af l. punktum, og som leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet.
Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal arbejdsdage, som force majeure situationen varer. Såfremt en tidsfrist for leverandøren udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part senest 5 arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt. - ÆNDRINGER UDEN LEVERANDØRENS SAMTYKKE <ikke></ikke>
- PRÆCEPTIVE REGLER
Leverandøren indestår for, at leverede ydelser opfylder relevante præceptive regler, således som disse foreligger ved nærværende kontrakts indgåelse.
Specifikke præceptive regler for kunden og for kundens branche skal dog ikke opfyldes, med mindre disse regler er beskrevet i bilag 2, eller med mindre der leveres en brancheløsning.
- RETTIGHEDER TIL PROGRAMMEL OG DOKUMENTATION
Ved udvikling eller indkøb af programmel til brug for tjenesteydelsen, bortset fra programmel, der på anskaffelsestidspunktet foreligger som standardvare hos leverandøren, skal leverandøren ved indgåelsen af aftalen herom med de pågældende udviklere eller sælgere af EDB-programmel sikre, at såvel leverandøren som kunden i tilfælde af kundens udtræden som aktionær hos leverandøren har de fulde rettigheder til at benytte dette programmel, uden at denne benyttelse medfører betaling af yderligere vederlag. Hvis sådanne rettigheder i en given situation ikke kan opnås, skal spørgsmålet forelægges for kunden til beslutning.
Såfremt kontrakten ophører ved opsigelse eller ophævelse, har kunden på linje med leverandøren ret at udnytte alle immaterielle rettigheder vedrørende tjenesteydelsen.
- TREDJEMANDS RETTIGHEDER
Leverandøren indestår for, at de systemer, der danner grundlag for tjenesteydelsen, ikke krænker andres rettigheder, herunder patenter eller ophavsrettigheder.
Indeståelsen forudsætter, at kunden straks giver leverandøren skriftlig meddelelse, når kunden bliver opmærksom på eventuelle rettighedskrænkelser, og at kunden bistår leverandøren under sagen i fornødent omfang.
- TAVSHEDSPLIGT
Kunden afgør efter drøftelse med leverandøren, hvorledes kontraktens indhold offentliggøres.
- SAMARBEJDSORGANISATION
Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af projektet, etableres der en samarbejdsorganisation som beskrevet i bilag 11.
- OVERDRAGELSE
Kunden har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter nærværende kontrakt til en anden offentlig institution, når de opgaver, som kunden hidtil har varetaget, overgår til denne anden institution.
Leverandøren kan ikke uden kundens skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand. Kunden kan ikke nægte sådant samtykke uden saglig grund.
- UNDERLEVERANDØRER
Leverandøren kan ikke uden kundens skriftlige samtykke overlade kontraktens opfyldelse til underleverandører i videre udstrækning end angivet i kontrakten. Kunden kan ikke nægte sådant samtykke uden saglig grund.
- TVISTIGHEDER
Nærværende kontrakt er undergivet dansk ret.
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem parterne i forbindelse med nærværende kontrakt, skal parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i parternes organisationer. Såfremt der ej heller herved opnås nogen løsning, skal parterne søge at opnå enighed om i fællesskab at udpege en uafhængig og sagkyndig mægler, der kan mægle og komme med ikke-bindende forslag til tvistens løsning.
Når det i andet afsnit beskrevne har været forsøgt, er hver af parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort endeligt ved voldgift.
Voldgiftsretten sammensættes af 3 medlemmer, der udpeges af præsidenten for den landsret, i hvis kreds kundens hovedkontor er beliggende. Formanden skal opfylde betingelserne for at være dommer. Parterne kan afgive indstilling om de to andre, der udpeges med passende hensyntagen til den særlige sagkundskab, der må anses for ønskelig ved bedømmelsen af den uoverensstemmelse, som er indbragt for voldgiftsretten.
Såfremt der ikke er flertal for et resultat, er formandens stemme afgørende.
Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure. Voldgiftsrettens kendelse, som skal være motiveret, skal afsiges snarest muligt og om muligt inden et halvt år efter voldgiftsrettens nedsættelse.
- FORBEHOLD
Nærværende kontrakt er kun bindende for kunden under forudsætning af, at der opnås fornøden bevillingsmæssig hjemmel.
- FORTOLKNING
Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne kontrakt, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.
- UNDERSKRIFTER
<table><tbody><tr><td>Sted:
Dato:
For kunden:</td><td>Sted:
Dato:
For leverandøren:</td></tr></tbody></table>






