Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Biblioteksfagligt udvalg den 2. februar 2010

24. maj 2010 

Referat af møde i Biblioteksfagligt udvalg for bibliotek.dk den 2. februar 2010 kl. 10.30 – 14.00 i Styrelsen for Bibliotek og Medier

Deltagere:
Thomas Angermann (Gentofte Bibliotekerne) Bibliotekschefforeningen
Pernille Schütz (Det Danske Filminstituts Bibliotek), Lederforum for Special- og Forskningsbiblioteker
Pernille Saul (Guldborgsund Bibliotekerne), Bibliotekarforbundet - IT-faggruppen
Bodil Wöhnert (Esbjerg Kommunes Biblioteker), Bibliotekarforbundet - Referencefaggruppen
Helle Brink (Statsbiblioteket), Danmarks Forskningsbiblioteksforening - Forum for Fjernlån

Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier (formand for udvalget)
Ulla Kvist, Styrelsen for Bibliotek og Medier (sekretær)

Kirsten Larsen, DBC
Anders Henrik Petersen, DBC

Afbud fra:
Else Refstrup (Statsbiblioteket), Forskningsbibliotekernes Chefkollegium
Martin Lundsgaard-Leth (Ikast-Brande Bibliotek), Danmarks Biblioteksforening
Hans Nielsen (Randers Bibliotek) Bibliotekschefforeningen.

1. Velkomst
Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier
Referat:
Leif Andresen bød velkommen og orienterede om, at der var afbud fra Else Refstrup, Martin Lundsgaard-Leth, Hans Nielsen samt at Thomas Angermann deltog som suppleant for Hans Nielsen som Bibliotekschefforeningens repræsentant.

2. Godkendelse af dagordenen
Referat:
Leif Andresen beklagede den mangelfulde dagsorden. Hastværk er lastværk og der var flere punkter, som ikke var kommet med i den udsendte dagorden; bl.a. bibliotek.dk 10 års jubilæum, håndtering af færøsk materiale i bibliotek.dk og opfølgning på møde med lederforeninger i december. Leif Andresen foreslog et nyt punkt 3a opsamling, hvor de manglende punkter kunne blive behandlet, dog med mulighed for en reaktionsfrist efter mødet.

3. Opfølgning på referat
Referat af møde i Biblioteksfagligt udvalg om bibliotek.dk den 6. oktober 2010, som er godkendt pr. mail.
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/nationale-ordninger/bibliotekdk/biblioteksfagligt-udvalg/biblioteksfagligt-udvalg-om-bibliotekdk-den-6oktober-2009/.
Referat:
Der var ingen kommentarer.

3.a  bibliotek.dks 10 års jubilæum.
Bibliotek.dk har 10 års jubilæum til oktober (30.okt 2000) og Leif Andresen efterlyste forslag til, hvordan denne begivenhed kunne fejres. Leif Andresen påpegede dog, at der i efteråret vil være andre begivenheder, som bør tænkes med ind i planlægningen af jubilæet. Bl.a. vil en E-dag3 blive afholdt d.1. november med temaet: ”nem adgang til det offentlige på nettet”, hvor styrelsen deltager med bibliotek.dk som eksempel. Endvidere er det muligt, at den endnu ikke færdigudarbejdede rapport fra udvalget om folkebibliotekerne i videnssamfundet vil medføre et forslag om skabelsen af Danmarks virtuelle bibliotek/ Danmarks digitale bibliotek. Koordinationsgruppen for netbiblioteker vil i den forbindelse i marts afholde en todages workshop. Hvilket efterfølgende kan resultere i forskellige initiativer i efteråret.
Da IFLA i år afholdes så tæt på som i Göteborg, foreslog Bodil Wöhnert at benytte lejligheden til dér at reklamere for bibliotek.dk.
Enighed i udvalget om at det var en god ide, som burde følges op. En anden ide, mente Kirsten Larsen, kunne være at afholde en konkurrence i løbet af oktober med afslutning på selve dagen. Leif Andresen foreslog deltagerne at tænke videre over ideer til festligholdelsen af jubilæet.
Færøske poster i bibliotek.dk
Leif Andresen forklarede, at de færøske poster (fra Thorshavns folkebibliotek) allerede nu findes i DanBib i dag, idet der er forskel på hvad bibliotek.dk og DanBib indeholder. Bibliotek.dk indeholder i princippet kun poster fra offentlige danske biblioteker og tidligere er lignende fravigelser fra denne praksis blevet forelagt Biblioteksrådet. Leif Andresen mente, at hvis et enigt udvalg gik ind for forslaget, ville det ikke være nødvendigt at involvere Biblioteksrådet for en sådan detalje. De tilstedeværende medlemmer tilkendegav, at de støttede forslaget og Leif Andresen vil derefter orientere de ikke tilstedeværende medlemmer pr. mail med en frist for kommentarer på 14 dage. Posterne vil ikke indgå som del af det automatiske fjernlån. På et spørgsmål fra Bodil Wöhnert kunne Kirsten Larsen svarer, at materialer tænkes sendt her ned med fly, ikke skib. Endvidere at der ikke er truffet en lignende aftale med Grønland, det afhænger af en henvendelse fra dem.
Orientering og markedsføring
Leif Andresen orienterede om mødet med bibliotekslederforeningerne om bibliotek.dk i december. Et at de punkter, der blev diskuteret, var hvordan de forskellige biblioteksforeninger og interessenter kunne sikre sig at følge med i informationer og nyudvikling af bibliotek.dk. Det var resulteret i en beslutning om at få udarbejdet en kort beskrivelse over relevante mailinglister og blogs. Når den færdigudarbejdede oversigt foreligger, vil den blive sendt til udvalget. Udvalget var enigt i, at det var et generelt problem også ude på bibliotekerne at få sikret så stor en spredning af informationer om udviklingen af bibliotek.dk som muligt og Kirsten Larsen efterspurgte forslag generelt til nye måder at nå bredere ud med informationerne om bibliotek.dk. Leif Andresen foreslog, at det kunne være en ide at tilbyde Bibliotekspressen en ½ sides artikel om bibliotek.dk.
Bodil Wöhnert og Pernille Saul forfatter et lille indlæg til profbloggen og sender det samtidig til Bibliotekspressen i det håb at jubilæumsaspektet ville kunne bane vej for optagelsen af en artikel. Enighed om ligeledes at sende en artikel til DF-Revy. Helle Brink foreslog en omtale af bibliotek.dks jubilæum på den næste fjernlåns temadag.
Endvidere blev det foreslået på mødet med bibliotekslederforeningerne at prøve at finde penge til fremstilling af markedsføringsmateriale af bibliotek.dk., eksempelvis bogmærker. Leif Andresen understregede, at bevillingen til bibliotek.dk ikke indeholder midler til markedsføringsmaterialer, kun til udvikling af projekter, så midler til markedsføring må hentes andre steder fra.
Styrelsen har afsat 1 mio.kr til Edag3 projektet og Leif Andresen vil undersøge, om det kan være en mulighed deri igennem at søge midler til udarbejdelsen af generisk materiale, som vil kunne genbruges i markedsførings øjemed.
Kirsten Larsen nævnte, at DBC har søgt og fået bevilget et projekt fra udviklingspuljen om udvikling af læringsmaterialer, f.eks. til en introfilm om bibliotek.dk – det var ligeledes en mulighed at markedsføringsmaterialer kunne indgå som en del deraf.
Derefter blev kvartalsrapporten om bibliotek.dk uddelt. Oprindeligt blev denne rapport kun sendt til det oprindelige kontaktudvalg, men det er nu blevet besluttet fremover fast også at udsende den til dette udvalgs medlemmer.

4. Vurdering af bibliotek.dk udvikling 2009
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/nationale-ordninger/bibliotekdk/udvikling-af-bibliotekdk/udviklingsplan-2009-loebende-opdatering/
Der ønskes en vurdering af udviklingen af bibliotek.dk i 2009. Hvad synes du er det vigtigste for bibliotekerne - og hvad er det vigtigste for brugerne?
Hvert medlem bedes medbringe mindst tre bud på hvert af disse.
Dette bruges som baggrund for en diskussion på mødet af udviklingen i 2009. Resultatet heraf vil vi så bruge som afsæt for en indledning til den afsluttende opsamling af 2009-udviklingen.

Referat:
Leif Andresen gav en kort orientering om den afsluttende rapportering om bibliotek.dk 2009 og forklarede, at den af udvalgets medlemmer ønskede vurdering af udviklingen af bibliotek.dk 2009 skulle bruges som input til et forord og en mere formaliseret afrapportering.
Vurderingerne skulle gerne være opdelt i, hvad der var vigtigst set både ud fra et brugersynspunkt og med biblioteksøjne.
Pernille Saul gav udtryk for at set fra et brugersynspunkt måtte de tre vigtigste bud være: 1) mulighed for at se lånerstatus på flere biblioteker samtidig, 2) adgang til infomedia, 3) bestilling af artikler direkte fra SB og få dem på mail.
Bodil Wöhnert tilsluttede sig de ovennævnte bud og tilføjede disse yderligere bud set ud fra et brugersynspunkt: 1) adgang til mere digitalt indhold, 2) oprydning på grænsefladen 3) mobiltjenester 4) specielle søgninger, f.eks. en udbygget nodesøg, musiksøg og emneoversigter, der bliver holdt ved lige. Derudover mente Bodil Wöhnert, at de vigtigste bud set med biblioteksøjne måtte være: 1) lokal brugergrænseflade 2) samspil mellem de forskellige systemer 3) tilgængelighed fra andre sites.
Helle Brink tilsluttede sig disse bud og tilføjede endnu et bud: integration af netmusik.dk i bibliotek.dk.
Thomas Angermann udpegede 1) søgning som en ret central del af bibliotek.dk, 2) Adgangen til netmusikken 3) den sømløse adgang til mere indhold og understregede vigtigheden af  hele realtidsaspektet, brugeren forventer at kunne afslutte det, som brugeren kom efter.
Pernille Schütz bud var 1) adgang til mere indhold 2) støtte op om integration med andre platforme.
Derudover havde Pernille Schütz bemærket, at ingen af udvalgets medlemmer havde valgt at nævne sociale teknologier som et bud på, hvad der var det vigtigste i 2009 udviklingsplanen. Der er dog et område, hvor der har været lagt mange ressourcer og alligevel blev det ikke nævnt.
Iflg. Thomas Angermann var det snarere implementeringen af de sociale teknologier, der var grunden/årsagen til, at det ikke fungerede så godt. Brugerdelen vil der kunne arbejdes meget mere med, bl.a. for at understrege at brugernes intention med f.eks. at rate er at bruge det, man bidrager med, til noget personligt.
Leif Andresen forklarede, at det havde været diskuteret, om der skulle bruges penge til, at brugerne kan lave egne lister eller ej. I WorldCat findes liste funktioner, men 90 % af brugen relaterer sig til, at der ingen kurv funktion er i WorldCat.
Thomas Angermann mente, at dette var et eksempel på, at dét man udvikler ikke altid bliver brugt til det, man regner med. Men det kan være et godt eksempel på noget, du gør for din egen skyld og for dine venner og dermed bliver til et personligt redskab.
Flere medlemmer af udvalget havde den opfattelse, at ratings bl.a. på amazon.com ikke blev anvendt så meget som forventet. Kirsten Larsen havde lidt den samme fornemmelse, men mente, at det måske var fordi det havde fundet et passende leje, visse steder skaber det ”støj”, andre steder skaber det værdi. Kirsten Larsen var dog klart interesseret i at udbygge personaliseringen/den personlige vinkel, og det stigende antal af logins til bibliotek.dk underbygger, at brugerne mere og mere har taget denne service til sig.
Thomas Angermann forslog at begynde at tænke mere i medie synergi; Hvis en bog rates i bibliotek.dk, så vil ratingen kunne hentes med over i Facebook, en interaktion mellem bibliotek.dk og Facebook ”Thomas har lige anmeldt en bog i bibliotek.dk – se anmeldelsen”.

5. Udviklingsplan 2010
Herunder især projekterne om:
Ny brugergrænseflade
Poster fra netmusikken i bibliotek.dk
Bestilling af materialer som bruger ikke finder i bibliotek.dk
Mobil platform
Se endvidere den vedlagte aftale om udviklingsplan 2010 mellem DBC og Styrelsen
Referat:
Der er mange projekter på udviklingsplanen 2010, men Kirsten Larsen havde valgt at give en kort orientering om følgende projekter:
Den ny brugergrænseflade
Kirsten Larsen håbede, at den nye grænsefladen kunne tages i brug i løbet af dette kvartal. Kirsten Larsen efterlyste egnede kandidater til nye portrætbilleder til f.eks. præsentationen af biblioteksvagten, de nuværende billeder trænger til udskiftning.
Poster fra Netmusik
En aftale er indgået med Statsbiblioteket om at få lagt posterne fra netmusikken ind på albumniveau i et anvendeligt format. Posterne forventes lagt ind i løbet af marts måned. Hvis forsøg med en automatisk autentifikation lykkes, vil det udløse en tillægsbevilling.
På et spørgsmål fra Thomas Angermann om netlydbog og E-bog, kunne Kirsten Larsen svarer mht. E-bog, at det gik som smurt i olie med poster med oplysninger om licens i DanBib og bibliotek.dk, indtil de blev opkøbt af et andet forlag. Nu er status ukendt. Mht. Netlydbog er posterne registreret med url i DanBib og bibliotek.dk, men uden lokaliseringer.
Kirsten Larsen kunne endvidere fortæller, at DBC er blevet kontaktet af projektet Bogbidder.dk, som er interesseret i at kunne markedsføre sig gennem bibliotek.dk med link. Dog afventer den endelig beslutning et bestyrelsesmøde i bogbidder.dk. Bliver sat på udviklingsplanen, hvis projektet bliver til noget.
Bestillinger af materialer, som bruger ikke finder i bibliotek.dk
For at dette projekt skal kunne gennemføres, kræver det, at den nye bestil platform bliver sat i funktion. Dette afhænger igen af implementeringen af det nye OLS-system og den nye serviceorienterede arkitektur. Bodil Wöhnert påpegede, at selvom der er mange hjælpespørgsmål i bibliotek.dk, er der stadig mange nul-hits søgninger, søgninger som ikke burde være nul-hit. Kirsten Larsen forklarede, at bl.a. den nye grænseflade ville hjælpe på det, men også at stavehjælp afhjælper mange nul-hits søgninger. Klippe-klister søgninger er efterhånden sammen med navneformer den hyppigste kilde til nul-hits søgninger.
Mobile tjenester
Projektet er i en god gænge. Det skal undersøges om autentifikation af brugere med mobiltelefonnummeret er en mulighed. I givet fald vil det blive et særskilt projekt. Afventer dog stadig grundløsningen.
Wayf – login projektet.
Er forsinket pga. projektet pallesgavebod.dk. Vil dog snart blive sat i værk.
Andre projekter
På et spørgsmål fra Pernille Schütz, om mobilløsningen ikke forudsætter, at man kan se alle sine lån, svarede Leif Andresen, at projektet om udlånssamspil er ved at blive rullet ud landet over, listen over deltagende folkebiblioteker er allerede lang. DDE har en nu færdig løsning, Integra er ved at være på plads og Fujitsu har snart en rimelig løsning for de folkebiblioteker, de dækker. Det er tanken, at lånerstatus også skal kunne vises gennem pallesgavebod.dk. Pallesgavebod.dk forventes at gå i luften i marts måned. Leif Andresen regner med en ca. 100% opbakning fra folkebibliotekerne og da fokus grundet pallesgavebod.dk i høj grad har været på folkebibliotekerne, forventes et opsamlingsarbejde i forhold til forskningsbibliotekerne. Leif Andresen kunne oplyse, at Fujitsu i den forbindelse ville tage kontakt med DBC snarest.
Helle Brink forespurgte til status for integration med nettjenesterne. Kirsten Larsen kunne fortælle, at HØRBAR-poster fra musikbibliotek.dk nu er registreret på samme måde som lydbøger i bibliotek.dk.
Mht. til BNG har Kirsten Larsen tidligere haft flere møder med dem om forskellige scenarier for integration, men der ingen kontakt været med dem siden da. Udvalget om Netpublikationer har afgivet en rapport til Bibliografisk Råd og anbefalingen er at ansætte en konsulent til at sætte udvalgets forslag i værk.
Leif Andresen orienterede om, at udviklingsplanen i de sidste par år har bestået af projekter, der samlet set langt har overskredet den afsatte økonomiske ramme. Denne overbooking har indtil nu fungeret, men i år vil der være behov for en egentlig prioriteringsdiskussion og Leif Andresen foreslog derfor at indkalde til et møde i dette udvalg i slutningen af maj eller begyndelsen af juni måned, for at kunne foretage en prioritering i mellem, hvilke projekter der kunne nås i resten af 2010 og hvilke der må skydes til planen for 2011. Der vil blive udsendt en Doodle snarest for at fastlægge den endelige dato.
6. Eventuelt
Udvalget vendte derfor tilbage til at diskutere mulige forslag til fejring af 10 års jubilæet. Thomas Angermann foreslog at afholde et såkaldt Hackathon: inviterer folk med specielle kompetencer, som får mulighed for at udvikle små prototyper til forskellige projekter; det er set før, at der kan komme nogle sjove bud på nogle projekter, som ikke er  set tidligere. Kan evt. udformes som en konkurrence for ikke-brugere, som egentlig godt kan lide bibliotekerne som ide, men aldrig bruger dem i hverdagen.
Kirsten Larsen ville overveje ideen. Dog kunne hun umiddelbart tænke sig en mindre ambitiøs ide, som ikke ville være så ressourcekrævende. F.eks. en mindre konkurrence om, hvordan bruger du bibliotek.dk i din hverdag, lidt af hjernefitness quizzen.
Pernille Schütz foreslog at udarbejde en oversigt over, hvad der er sket rent teknologisk i de 10 år, der gået siden bibliotek.dk åbnede.
Thomas Angermann greb straks ideen og videreudviklede den til et forslag om et slags web-museum, en tilbageblik over andre tjenester også, f.eks. kunne et samarbejde med DR tænkes.
Næste mødedato
Næste møde finder sted i slutningen af maj/juni 2010
Leif Andresen takkede udvalget for et godt og konstruktivt møde. 

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til