Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Årshjul for bibliotek.dk

1. januar 2004 

Med dette årshjul lægges en ramme for den løbende udvikling og drift af bibliotek.dk. De aktiviteter, der er omtalt under de enkelte kvartaler kan tidsmæssigt variere i forhold til det beskrevne. Formålet med årshjulet er ikke at lægge en stram bureaukratisk plan, men at sætte en ramme som sikrer at de forskellige aktiviteter kommer på dagsordenen hvert år. Det følger også heraf at forløbet ikke nødvendigvis bliver præcis det samme år for år.

Der laves hvert år aftale(r) om udviklingsplan samt drift og økonomi mellem Biblioteksstyrelsen og Dansk BiblioteksCenter. Det afholdes statusmøder om bibliotek.dk udvikling og drift mellem Biblioteksstyrelsen og Dansk BiblioteksCenter i starten af hvert kvartal.

1. kvartal

I starten af kvartalet statusmøde hvor der gøres status over leverancer i det foregående kvartal og det gøres op hvilke afvigelser der har været fra udviklingsplanen det foregående år. Endvidere gennemgås udviklingsplanen herunder specielt leverancer i løbet af kvartalet med særlig opmærksomhed på inddragelse af eksterne parter i høringer m.v.

2. kvartal

I starten af kvartalet statusmøde hvor der gøres status over leverancer i det foregående kvartal. Endvidere gennemgås udviklingsplanen herunder specielt leverancer i løbet af kvartalet med særlig opmærksomhed på inddragelse af eksterne parter i høringer m.v.

I maj indbydes til indsendelse af ideer og forslag i forhold til udviklingsplanen for det efterfølgende år. Denne indbydelse publiceres eksternt i form af en nyhed på BS's hjemmeside.

Endvidere afprøves forskellige former for brugerindflydelse i forbindelse med indkaldelse af udviklingsønsker.

Møde i det biblioteksfaglige udvalg.

DBC aflægger det formelle regnskab for bibliotek.dk det foregående år.

3. kvartal

I starten af kvartalet møde hvor der gøres status over leverancer i det foregående kvartal. Endvidere gennemgås udviklingsplanen herunder specielt leverancer i løbet af kvartalet med særlig opmærksomhed på inddragelse af eksterne parter i høringer m.v.

I forbindelse med det ordinære statusmøde drøftes hvilke projekter, der må forventes at skulle fortsætte det efterfølgende år og hvilke projekter, som er på ideplanet - herunder resultatet af indbydelsen af ideer og forslag.

Inden udgangen af september aftaler BS/DBC en detaljeret tidsplan for behandling af udviklingsplanen for det efterfølgende år.

DBC varsler inden 15. september evt. ændringer i omkostninger ved drift af bibliotek.dk med skriftlige begrundelser for de elementer, hvor en uændret service vil indebære stigende eller faldende pris for de pågældende elementer.

4. kvartal

I starten af kvartalet afholdes møde hvor der gøres status over leverancer i det foregående kvartal. Endvidere gennemgås udviklingsplanen herunder specielt leverancer i løbet af kvartalet med særlig opmærksomhed på inddragelse af eksterne parter i høringer m.v.

Der holdes møde i det biblioteksfaglige udvalg om bibliotek.dk i starten af kvartalet inden udkast til bibliotek.dk udviklingsplan for det efterfølgende år sendes til høring.

Omkring 1. november sendes et udkast til bibliotek.dk udviklingsplan for det efterfølgende år til åben høring på BS?s hjemmeside og direkte henvendt til lederforeninger og opdragsgivere.

I slutningen af november/begyndelsen af december afholdes et møde for lederforeninger og opdragsgivere om bibliotek.dk udviklingsplan og drift for det efterfølgende år.

Inden 20. december forhandles udviklingsplanen på plads under forsætning af økonomisk råderum til udvikling og finanslovens vedtagelse.

I november afholdes møde mellem BS og DBC om de økonomiske rammer for det efterfølgende år med henblik på at gennemgå de variable elementer for at aftale evt. justeringer i servicemål for bibliotek.dk.

Inden 20. december forhandles de økonomiske rammer på plads under forsætningen af økonomisk råderum til udvikling og finanslovens vedtagelse.

Umiddelbart efter finanslovens vedtagelse skrives aftalerne mellem Biblioteksstyrelsen og Dansk BiblioteksCenter under.

 Fastlagt efter høring om bibliotek.dk - formål og fremtidig udvikling maj/juni 2003

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til