Styrelsen for Bibliotek og Medier har oprettet en nyhedsservice, hvor vi informerer om Bladpuljen og de øvrige bladpuljer, bl.a. om offentliggørelse af ansøgningsrunder. Meld dig til nyhedsservicen her.
Bladpuljen
Bladpuljen blev oprettet i 2004 med det formål at fremme demokratisk debat og kulturel og samfundsmæssig oplysning. Bladpuljens fordelingsudvalg beslutter hvilke blade, der kan modtage tilskud. Udvalget består af tre medlemmer, som er udpeget af kulturministeren.
Hvad kan der søges tilskud til?
Bladpuljen yder tilskud til distribution af visse periodiske blade og tidsskrifter, der udkommer mindst to gange årligt. Tilskud kan ydes, hvis bladets indhold er
- af almennyttig eller humanitær karakter, eller
- inden for områderne kultur, undervisning, idræt, miljø og religion
Hvem kan søge?
Foreninger og udgivere, som på et ideelt grundlag bidrager til demokratisk debat, kulturel og samfundsmæssig oplysning eller fremmer foreningslivet.
Hvornår kan jeg søge tilskud?
Der søges tilskud for ét år ad gangen.
Ansøgningsrunden for 2012 er lukket. Ansøgningsfristen var den 30. september 2011 kl. 12.00.
Næste ansøgningsrunde åbner omkring den 1. september 2012. Her kan der søges om tilskud fra Bladpuljen for 2013, og runden vil være åben ca. en måned.
Hvordan søger jeg tilskud?
Vi henstiller, at der ansøges online via Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside. Ansøgningsskemaet bliver tilgængeligt her på siderne, når ansøgningsrunden åbner.
Nyhedsservice
EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Nyt fra Bladpuljen
Foreløbige tilskud 2011: 821 blade har fået foreløbige tilskud fra Bladpuljen for tilskudsåret 2011. Læs mere om tilskudsmodtagere i Bladpuljen.





