Størrelse og fordeling af tilskud fra Bladpuljen
Puljens størrelse
Bladpuljen fastsættes årligt på Finansloven.
Der er i 2011 afsat 42,5 mio. kr. på finanslovsforslaget til fordeling mellem alle tilskudsberettigede blade, der har ansøgt ved ansøgningsterminen den 1. oktober 2010. Heraf er 5,5 mio. kr. øremærket til de små af disse blade. Et lille blad defineres i denne sammenhæng som et blad, der udsender under 3000 eksemplarer pr. nummer i gennemsnit over året.
Fordelingsmetode
Den årlige pulje fordeles mellem udgiverne af de blade der har søgt og opfylder kriterierne for at få distributionstilskud på følgende måde:
- Blade med 32 sider eller mindre i gennemsnit tildeles 2 point pr. distribueret eksemplar
- Blade med mere end 32 i gennemsnit sider tildeles 3 point pr. distribueret eksemplar
- Inden for begge kategorier tildeles distribuerede eksemplarer udover 100.000 stk. pr. år kun 1 point.
Den samlede tildelte pointsum sættes i forhold til årets bevilling på Finansloven. Styrelsen for Bibliotek og Medier beregner herefter, hvilket beløb der det pågældende år skal udbetales pr. point. Udgiveren modtager tilskud svarende til det antal point, der er tildelt det enkelte blad. I 2011 er pointværdien 1 point = 0,906265 kr.
De 5,5 mio. kr. til små blade fordeles på samme måde. Pointværdien i 2011 er her 1 point = 1,003599 kr.
Tilskuddet kan ikke overstige de faktisk afholdte udgifter til forsendelse.
Udbetaling og dokumentation
Ansøgere, der er berettigede til at modtage tilskud, får tilskudsbeløbet udbetalt i slutningen af januar eller begyndelsen af februar under forudsætning af Finanslovens vedtagelse. Tilskud fra Bladpuljen udbetales til den NemKonto, der er tilknyttet tilskudsmodtagerens CVR-nummer. Beløbet er et acontotilskud. Der skal dokumenteres for tilskudsbeløbet inden den 31. maj året efter tilskudsåret. Læs mere om Dokumentation til Bladpuljen
EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til
NemKonto og CVR
En NemKonto er en helt almindelig bankkonto, man har i forvejen og som det offentlige bruger til at udbetale penge til. Styrelsen for Bibliotek og Medier udbetaler tilskud til NemKonto via tilskudsmodtagerens CVR-nr.
Alle ansøgere til Bladpuljen skal oplyse CVR-nr. til Styrelsen for Bibliotek og Medier og sørge for, at der til dette CVR-nr. er tilknyttet en NemKonto. Det er gratis at få et CVR-nr. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.





