Dagbladsnævnet
Dagbladsnævnet blev oprettet i 2006. Nævnet giver projektstøtte til dagblade og dagbladslignende blade. Formålet er at sikre et alsidigt dagbladsmarked.
Til hvad?
Dagbladsnævnet støtter tre former for projekter:
- Etableringsstøtte til projekter, som skaber nye dagblade.
- Omstillingsstøtte til projekter, der skal vende udviklingen på dagblade, som er i økonomiske vanskeligheder
- Saneringsstøtte til dagblade, der er umiddelbart lukningstruede.
Hvem kan søge?
Trykte dagblade og dagbladslignende blade med alsidige nyheder og analyser, der har betydning for den offentlige debat.
Hvornår?
Etablerings- og omstillingsstøtte har fire årlige ansøgningsfrister - se de aktuelle datoer.
Saneringsstøtte kan søges løbende.
Hvordan?
Vi henstiller, at du bruger vores elektroniske ansøgningsskema.
EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til
Nyt fra Dagbladsnævnet
Dagbladsnævnet har i sine første tre år støttet danske aviser med næsten 16 millioner kr. Men det kan blive vanskeligere fremover at imødekomme ansøgninger fra bladhuse, selv om de økonomiske forhold er forværret. Dagbladsnævnet kan nemlig kun støtte trykte medier, men bladhusene søger i stigende grad om støtte til aktiviteter, der inddrager web-mediet.
Det skriver Dagbladsnævnet i sin nye evalueringsrapport.
Læs evalueringsrapporten (pdf).







