Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Kriterier for tilskud fra Dagbladsnævnet

Dagbladsnævnet støtter projekter på dagblade og dagbladslignende blade. Nævnet lægger vægt på, at projektet kan få langsigtet effekt for bladet.

Hvem kan få tilskud

Du kan søge projektstøtte til dagblade og dagbladslignende blade, som udgives i Danmark. Bladet skal for at være støtteberettiget være egnet til at fremme et alsidigt udbud af nyheder og analyser af betydning for den offentlige debat. Heri ligger visse, om end begrænsede, overordnede krav til det redaktionelle og journalistiske niveau samt en vis afgrænsning af, hvilke emner dagbladet som minimum vil skulle beskæftige sig med. Bladet skal behandle samfundsrelaterede emner af en vis bredde og med en relativt bred målgruppe.

Hvad kan der søges til

Dagbladsnævnet kan give støtte til tre former for projekter:

  • Etableringsstøtte. Gives til projekter, hvor formålet er at etablere nye dagblade. Støtten kan både søges til planlægning, forundersøgelser og til selve opstarten af bladet. Det er et krav, at der er sandsynlighed for at bladet kan blive selvbærende.
  • Omstillingsstøtte. Gives til projekter på dagblade, der er i økonomiske vanskeligheder. Det er et krav, at bladet vil være økonomisk selvbærende, når projektet er slut.
  • Saneringsstøtte. Gives til blade, der er umiddelbart lukningstruede på grund af økonomiske vanskeligheder. Støtten skal give bladet mulighed for at foretage akutte justeringer, som kan forhindre en lukning længe nok til, at bladet kan iværksætte en holdbar plan for, hvordan det kan overleve  på længere sigt.  

Lovgrundlag

Læs lovgrundlaget for Dagbladsnævnet i:

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Dagbladsnævnets logo
Sidst opdateret:  1. februar 2012