Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Efterlevende

Er du ikke tilmeldt som efterlevende, skal du selv tilmelde dig på et særligt skema. Tilmeldingsskemaet kan du få ved at henvende dig på telefon 33 73 33 73,  eller på e-mail bia@remove-this.bibliotekogmedier.dk eller pr. brev.

Du skal indsende det udfyldte og underskrevne skema, så det er Kulturstyrelsen i hænde senest den 1. april kl. 16.00 til udbetalingen samme år.

Du skal være opmærksom på, at den afdøde modtager af biblioteksafgift for bøger skal være tilmeldt Biblioteksafgift senest i 2002, for at de efterlevende kan blive berettiget til biblioteksafgift. Hvis du bliver beretttiget til at modtage biblioteksafgift som efterlevende, kan du normalt få 50 % af den biblioteksafgift, den afdøde kunne opnå.

Efterlevende berettigede

Efterlevende berettigede efter personer tilmeldt biblioteksafgift før 2003 er:

  • En ægtefælle.
  • En person som afdøde samlevede med på dødstidspunktet og samlivet har varet mindst fem år.

  • En fraskilt ægtefælle såfremt ægteskabet har varet mindst fem år, og der ved skilsmissen er fastsat, at vedkommende har ret til underholdsbidrag.

  • Børn under 18 år kan blive berettigede, såfremt den anden af forældrene er død eller ikke berettiget.

Lovgrundlag og vejledning

Du kan finde lovgrundlaget for udbetaling af biblioteksafgift til efterlevende i 
§ 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002. Læs mere om biblioteksafgift i vores Vejledning om Biblioteksafgift.

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

foto af potteplante og bøger
Sidst opdateret:  1. februar 2012