Biblioteksafgift i Danmark

En historisk gennemgang.

Se også en skematisk oversigt.

Senere ændringer fra 1997

Biblioteksafgiftsordningen fortsætter i hovedsagen uændret

Den politiske aftale for 2007-2010 udløb ved udgangen af 2010. Der blev opnået enighed mellem kulturministeren og kulturordførerne fra Folketingets partier om, at den eksisterende biblioteksafgiftsordning fortsætter i hovedsagen uændret. Som led i finanslovsaftalen for 2011 forhøjes bevillingen til biblioteksafgift med 5,5 mio. kr. årligt. Der blev opnået enighed om, at Kulturministeriet følger udviklingen af digitale værker på bibliotekerne, navnlig e-bøger og musik.

Der er indført en klagefrist på 8 uger til Biblioteksafgiftsnævnet. Fremover sidestilles tegneserier pointmæssigt med 3 point pr. side, uanset om de retter sig mod et voksent-, ungdoms-, eller børnepublikum. Bidragydere, der ikke er nævnt i Nationalbibliografien, skal indsende dokumentation for deres bidrags art og omfang, så det er styrelsen i hænde senest den 15. oktober, hvis bogen skal kunne udløse afgift det følgende år.

De efterlevende

I 2008 indføres en regel om, at såfremt en efterlevende ønsker biblioteksafgift, skal en tilmelding være styrelsen i hænde senest den 1. april i det finansår, udbetalingen af afgift finder sted.

Voksenbogsforfatterne får mere biblioteksafgift

Fra 2004 forøgedes voksenbogsforfatternes andel af biblioteksafgift.

Kun forfattere, illustratorer, komponister og oversættere er berettiget til biblioteksafgift

Endelig indskrænkedes retten til at modtage afgift til de egentlig selvstændigt skabende, dvs. forfattere, komponister, billedkunstnere, fotografer og illustratorer, og oversættere, idet "andre bidrag", såsom redaktion, sproglig eller pædagogisk bearbejdelse mv., der ikke inden udgangen af 2002 var anerkendt som berettigende, ikke længere gav ret til afgift.

De efterlevendes ret til at modtage biblioteksafgift efter afdøde afgiftsmodtagere påbegyndes afviklet

Den selvstændige ret, som efterlevende efter afdøde afgiftsmodtagere, har haft til at modtage biblioteksafgift i deres egen levetid, afskaffes på langt sigt, men uden at de hidtil berettigede berøres.

Undergrænsen justeres til 1.535 kr. + regulering

Ved lovændringerne, som blev vedtaget af et enigt Folketing til ikrafttræden 1. januar 2003, fastsattes en undergrænse på 1.535 kr. (egentlig en genindførelse af den grænse på 1.200 kr. + regulering, der var gældende 1992-96) og den glidende overgrænse blev strammet.

I 2002 nedsættes også et hurtigtarbejdende udvalg

Samtidig blev et nyt, meget hurtigtarbejdende, udvalg nedsat for at overveje og komme med forslag til ændringer i biblioteksafgift.

Udvalgets rapport dannede grundlaget for en politisk aftale mellem de fleste af Folketingets partier, som dels indeholdt forslag til justeringer af loven, dels fastlagde de økonomiske rammer for afgiften indtil 2006.

Undergrænsen hæves i 2002 til 5000 kr.

Den hidtidige undergrænse på 25 kr. blev samtidig med særbevillingen på 8 mio. kr. hævet til 5.000 kr.

Bevillingen til biblioteksafgift forsøges nedskåret

Den næste ændring var en direkte følge af den nedskæring af bevillingen til biblioteksafgift, den første nogensinde, som blev gennemført med Finansloven for 2002 og gav anledning til en del offentlig debat. Den umiddelbare konsekvens af debatten blev at biblioteksafgiften for bøger for 2002 blev tilført en særbevilling på 8 mio. kr.

De skønlitterære voksenbogsforfattere får mere

Der indførtes særlige regler for beregning af afgift for fremmedsprogs ordbøger, oversat lyrik og for forfattere af skønlitteratur for voksne, og der indførtes nye regler for opnåelse af biblioteksafgift som redaktør eller anden bidragyder, for årbøger og for visse typer af illustrationer. Samlet medførte ændringerne en ny omfordeling af bevillingen, især til fordel for de skønlitterære voksenbogsforfattere.

Skolebibliotekernes indberetninger begrænses

Ved denne lovændring indførtes en glidende overgrænse for udbetalinger, baseret på en degressiv skala, der skete en begrænsning i det antal af bøger på skolebibliotekerne, der indgår i beregningen af biblioteksafgift.

Biblioteksafgift fungerer efter hensigten

Arbejdsgruppen fandt i sin rapport, at biblioteksafgift fungerede efter sin hensigt, og at der ikke var grund til ændringer, der berørte lovens hovedprincipper, men foreslog mindre justeringer.

Efter en fornyet offentlig debat indgik de fleste af arbejdsgruppens forslag, sammen med andre, der fremkom som led i en forståelse mellem kulturministeren og de to forfatterforeninger, i et lovforslag, der med enkelte justeringer blev vedtaget af Folketinget i december 1998.

En arbejdsgruppe nedsættes

Samtidig nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe, som fik til opgave, at undersøge om biblioteksafgift havde fungeret efter sit formål og overveje eventuelle justeringer af ordningen.

Undergrænsen nedsættes til 25 kr.

Der gennemførtes en mindre lovændring, som nedsatte undergrænsen til 25 kr. og udskød indførelsen af overgrænsen til 1999.

Undergrænsen på 1.200 kr. indføres

Loven fastsatte en undergrænse på 1.200 kr. for udbetalte beløb og indeholdt en bestemmelse om en overgrænse på 200.000 kr., som dog først skulle træde i kraft i 1997. Da tiden nærmede sig, rejstes en ny heftig debat om biblioteksafgift og udbetalingsgrænserne. Dette førte til efterfølgende ændringer.

Ny og gennemgribende ændret biblioteksafgiftslov

Den ønskede revision kom med den nye lov om biblioteksafgift, der blev gennemført i 1991, til ikrafttræden den 1. januar 1992, og som fundamentalt ændrede hele afgiftsordningen. Hovedpunkterne i ændringen var følgende:

Biblioteksafgift bliver en kulturstøtte

Biblioteksafgift ændredes fra at være en lovbunden vederlagsordning til en kulturstøtteordning på linie med, hvad der i øvrigt gælder inden for Kulturministeriets område.

Bøger skal være skrevet på dansk

Kriteriet for at være berettiget til afgift ændredes fra krav om dansk statsborgerskab til principielt at gælde enhver forfatter mv., hvis bøger udgives på dansk.

En samlet bevilling på finansloven

Bevillingen på finansloven ændredes fra at være et lovbundet tilskud pr. bind til at være en samlet bevilling underlagt normal statslig udgiftsstyring.

Nu kan oversættere, illustratorer og andre bidragydere søge biblioteksafgift og rådighedsbeløbet afskaffes

Kredsen af afgiftsberettigede udvidedes fra kun at være forfattere til også at omfatte oversættere, illustratorer og andre bidragydere til bøger, der hidtil kun havde kunnet søge de særlige rådighedsbeløb, som samtidig afskaffedes.

Beregningen af biblioteksafgift ændres

Grundlaget for beregning af afgiften blev, med en overgangsperiode på fem år, omlagt fra at være antallet af bind til at være antallet af sider pr. titel og antallet af eksemplarer pr. titel.

Særlige regler for beregning af afgift for lyrik, noder, billedbøger og tegneserier

Der fastsattes særlige regler for beregning af afgift for lyrik, noder, billedbøger og tegneserier.

Nationalbibliografiens oplysninger

Oplysninger om, hvem der var berettigede til andel i afgiften for en titel, blev baseret på Nationalbibliografiens oplysninger, som også bestemte størrelsen af den andel, som de forskellige grupper skulle have.

Bibliotekerne indberetter elektronisk

Den manuelle optælling af bind på bibliotekerne blev erstattet af elektroniske indberetninger fra de biblioteker, der havde deres bogbestand registreret på edb.

Rådighedsbeløbet for musik og for billedkunst forhøjes

De to rådighedsbeløb, for grammofonplader mv. og billedkunst, blev forhøjet, men i øvrigt videreført stort set uændret.

Den nye omfordeling giver kritik og de indviklede regler skaber problemer i administrationen

Den nye lovs omfattende ændringer af biblioteksafgiftsordningen gav anledning til fornyet offentlig debat og kritik af den omfordeling af afgiftsbevillingen, de medførte, og af de meget indviklede regler, der blev indført med loven, og som også voldte større problemer i administrationen, end det havde været forudset.

Biblioteksafgift er ofte i medierne

Selvom biblioteksafgiftsordningen var blevet ændret lidt gennem årene, var den grundlæggende den samme som ved indførelsen fyrre år tidligere. Fra mange sider blev der udtrykt et stort behov for en fundamental ændring, og disse ønsker kom ofte til debat i medierne.

Billedbøger for børn giver nu biblioteksafgift til både forfatter og illustrator

Reglen om at kun bøger med én forfatter fik en mindre ændring, således at billedbøger for børn kunne udløse afgift til både forfatter og illustrator.

Rådighedsbeløb for musik og for billedkunst indføres

I 1986 blev afsat yderligere to rådighedsbeløb, for bidragydere til grammofonplader mv. og for skabere af original billedkunst, fordi disse medier var blevet en del af mange bibliotekers tilbud. Samtidig blev de to eksisterende rådighedsbeløb, for oversættere og for medforfattere mv., væsentligt forøget.

Meget store beløb i biblioteksafgift begrænses

For at begrænse meget store udbetalinger til enkelte forfattere, blev indført en faldende skala for udbetalinger, således at afgiften pr. bog blev formindsket, når antallet af eksemplarer af en given titel oversteg fastsatte grænser.

Lydbøger medtages

Lydbøger blev også medtaget i ordningen.

Et nyt rådighedsbeløb til medforfattere og andre bidragydere

Der blev samtidig afsat et rådighedsbeløb, som kunne søges af medforfattere og andre bidragydere, ligesom det eksisterende beløb for oversættere.

Nu kan komponister, billedkunstnere og fotografer søge biblioteksafgift

Loven åbnede mulighed for, at også andre end forfattere, såsom komponister, billedkunstnere og fotografer kunne få afgift for deres udgivelser, men fortsat kun for bøger, der var udgivet af én person.

Første lov om biblioteksafgift vedtages

I 1982 blev den første egentlige lov om biblioteksafgift vedtaget til ikrafttræden den 1. januar 1983. Den indeholdt ikke grundlæggende ændringer af den hidtidige ordning.

Nogle børnebogsforfattere får meget i biblioteksafgift

Det vakte især opsigt og en del offentlig debat, at enkelte børnebogsforfattere, bl.a. af bøger for læsesvage, fik meget store beløb udbetalt, fordi deres bøger blev købt i store antal, ikke blot i folkebibliotekernes børneafdelinger, men også i det stærkt voksende antal skolebiblioteker. Mange forfattere af bøger for voksne fandt det urimeligt, at en letlæsningsbog på 30 sider gav lige så meget i afgift, som en roman eller fagbog på 300.

Bevillingen til biblioteksafgift vokser

Med de voksende bogbestande i folke- og skolebiblioteker voksede også den samlede bevilling til biblioteksafgift og størrelsen af de årlige beløb til forfattere, især forfattere med en stor produktion og mange eksemplarer på bibliotekerne.

Administrationen af biblioteksafgift overføres til Bibliotek og Medier

I 1979 blev Dansk Forfatterfond ophævet, og administrationen af biblioteksafgift blev overført til Bibliotekstilsynet (senere Statens Bibliotekstjeneste, Biblioteksstyrelsen, nu Styrelsen for Bibliotek og Medier) under Kulturministeriet.

Beløbet til biblioteksafgift ændres

Biblioteksafgift for bøger blev i stedet fastsat som et beløb pr. bind af de berettigede forfatteres bøger i folke- og skolebibliotekerne. Størrelsen af den årlige afgift pr. bind blev fastsat på finansloven, men den samlede bevillings størrelse afhang af antallet af bøger i bibliotekerne. Staten mistede således reelt kontrollen over biblioteksafgift for bøgers størrelse, og udgifterne voksede hastigt i de følgende år, i takt med bibliotekernes kraftige udbygning.

Statens tilskud til folkebiblioteksvirksomhed indgår i bloktilskuddet til kommunerne

Fra 1975 indgik statens tilskud til folkebiblioteksvirksomhed i det almindelige bloktilskud til kommunerne. Beregningsgrundlaget for bevillingen til biblioteksafgift, som havde været en procentdel af det nu ikke længere eksisterende særlige folkebibliotekstilskud, måtte derfor ændres.

Rådighedsbeløb til oversættere

I 1964 blev den årlige bevilling forøget til 6% af folkebibliotekstilskuddet. Forøgelsen var reserveret til et særligt rådighedsbeløb, som kunne søges af oversættere.

Manuel optælling af forfatterens bøger

Optællingen i en tid uden edb-registrering måtte ske manuelt ved hjælp af bibliotekernes kortkataloger, som var ordnet efter forfatteren, hvis der kun var én, men efter titel, hvis en bog havde flere forfattere. Illustratorer, oversættere og andre bidragydere kunne ikke få del i afgiftsbeløbet. Det første år søgte 520 forfattere. Biblioteksafgiftsordningen af 1946 fortsatte uændret i de næste 18 år, og derefter med mindre justeringer, indtil den blev gennemgribende ændret i 1991.

Kun eneforfattere kan søge biblioteksafgift

Kun forfattere kunne søge, og kun bøger med en enkelt forfatter indgik i beregningsgrundlaget. Denne regel var nødvendig for at holde administrationsomkostningerne på et rimeligt niveau.

Dansk Forfatterfond

Beløbet fordeltes efter ansøgning i forhold til antallet af ansøgernes bøger i folke- og skolebiblioteker. Ordningen blev administreret af Dansk Forfatterfond, hvis bestyrelse havde repræsentanter for forfattere og biblioteker.

Bevilling til biblioteksafgift

Der blev bevilget et årligt beløb svarende til 5% af statstilskuddet til folkebiblioteksvirksomhed som kompensation for det gratis biblioteksudlån. For finansåret 1946/47 var der afsat 120.586 kr.

Biblioteksafgift indføres i 1946

Biblioteksafgift blev indført i Danmark, som det første land i verden, ved en tilføjelse til den daværende lov om folkebiblioteker, der trådte i kraft den 1. april 1946.