Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Arbejdsgr. fremtidig ordning

9. oktober 2008 

Kulturministeren nedsatte i december 2002 en arbejdsgruppe vedr. den fremtidige lokalradio- og tv-ordning. Arbejdsgruppen skulle senest den 1. november 2003 fremkomme med forslag til, hvordan en fremtidig lokalradio- og tv-ordning bedst sikrer både kommercielle lokale radio- og tv-stationer og ikke-kommercielle græsrodsstationer i en længere årrække.

Generelt om Arbejdsgruppen

Nedsættelse af arbejdsgruppen

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen vedr. den fremtidige lokalradio- og tv-ordning havde følgende medlemmer:

  • Afdelingschef Poul Bache, Kulturministeriet (formand)
  • Landsdommer H.H. Brydensholt, fungerende formand for Radio- og tv-nævnet
  • Bent Helvang, formand for KOMM - Foreningen af Kommercielle Lokalradio- og TV-stationer, radio-repræsentant for interesseorganisationerne for de kommercielle lokalradio- og tv-stationer
  • Bård Hornekær, formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer i Danmark (SLRTV), radio-repræsentant for interesseorganisationerne for de ikke-kommercielle lokalradio- og –tv-stationer (suppleant Kenneth Wenzel, næstformand for Danske Uddannelsesmedier)
  • Chefkonsulent Mogens Karbo, Kommunernes Landsforening
  • Peter A. Petersen, formand for Danmarks Lokal TV Forening (DLTV), tv-repræsentant for interesseorganisationerne for de kommercielle lokalradio- og -tv-stationer
  • Kontorchef Sune Rahn, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
  • Mogens Videbæk, forretningsfører for Den Kristne Producent Komité (KPK), som tv-repræsentant for interesseorganisationer for de ikke-kommercielle lokalradio- og tv-stationer (suppleant Kenneth Wenzel, næstformand for Danske Uddannelsesmedier)
  • Akademiingeniør Jarl Risum, IT- og Telestyrelsen, er tilforordnet gruppen som frekvensteknisk sagkyndig
  • Stig Hartvig Nielsen er pr. 9. maj 2003 tilknyttet som sagkyndig på lokalradio/tv-området
  • Mediesekretariatet v/specialkonsulent Jette Fievé varetager sekretariatsfunktionen for gruppen

Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning

Arbejdsgruppen skulle kortlægge den eksisterende tilstand på lokalradio- og tv-området og skulle med udgangspunkt heri og de i forlængelse af medieaftalen kommende nye regler for lokalradio- og tv-virksomhed fremkomme med forslag til, hvordan en fremtidig lokalradio- og -tv-ordning bedst sikrer både kommercielle lokale radio- og tv-stationer og ikke-kommercielle græsrodsstationer i en længere årrække.

Arbejdsgruppen skulle fremkomme med forslag til alternative modeller (scenarier) til en fremtidig ordning, som skulle danne baggrund for aftalepartiernes efterfølgende politiske stillingtagen. Det forudsattes således, at hovedvægten i modelbeskrivelserne blev lagt på de overordnede principper og ikke på en detailredegørelse for de enkelte modeller.

Det skulle herunder overvejes om der bør etableres:

  • et særskilt regelsæt for lokalradio og et for lokal-tv
  • et særskilt regelsæt for kommercielle lokalradio- og tv-stationer og et andet regelsæt for græsrods-radio/tv, samt om der bør være et regelsæt for programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg og et andet for programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, eller
  • et regelsæt indeholdende kombinationer af fælles og særskilte regler for radio og tv, herunder kommercielle lokalradio- og tv-stationer og græsrods-radio/tv

Arbejdsgruppen skulle overveje tidshorisonten for gennemførelsen af arbejdsgruppens forslag, herunder behovet for overgangsordninger og lignende.

Som led i arbejdet skulle arbejdsgruppen endvidere overveje, hvilke forskellige typer tilladelser, der er behov for på hhv. radio- og tv-området, og på hvilke måder tilladelserne mest hensigtsmæssigt kan fordeles (dvs. "først-til-mølle", skønhedskonkurrence eller auktion) og af hvilke myndigheder. Arbejdsgruppen skal vurdere fordele og ulemper ved den nuværende decentrale nævnsstruktur, herunder fordele og ulemper ved at centralisere tildelingen af tilladelser.

Endvidere skulle arbejdsgruppen overveje, om arbejdsgruppens forslag gav anledning til ændringer i hovedlinjerne i den nuværende tilskudsordning, som er evalueret i rapporten "Mangfoldighed og kvalitet – Evaluering af tilskudsordningen for lokalradio og -tv" som kan læses på Kulturministeriets hjemmeside". Rapporten blev offentliggjort i juni 2002.

Herudover skulle det overvejes, om græsrods-tv-stationerne alene bør anvende andre distributionsformer end jordbaseret udsendelse ved hjælp af radioanlæg, eksempelvis ved hjælp af fællesantenneanlæg.

Det skulle overvejes om der bør indføres en to-lags-struktur (efter sendestyrke) for lokalradio. De frekvensmæssige konsekvenser heraf skulle i givet fald indgå i arbejdsgruppens rapport.

Arbejdsgruppen skulle fremsætte sine forslag til en nyordning i lyset af den teknologiske udvikling, dvs. indførslen af jordbaseret, digitalt tv i Danmark og mulighederne for tilvejebringelse af regionalt baserede DAB-sendemuligheder i det såkaldte L-bånd.

De frekvensmæssige rammer er uændrede i forhold til i dag. Såfremt det måtte blive besluttet at gå videre med en replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet svarende til i Holland, vil arbejdsgruppen blive anmodet om en særskilt redegørelse for konsekvenserne heraf for den fremtidige lokalradioordning. Det forudsattes, at det igangværende arbejde i IT- og Telestyrelsen vedr. mulighederne for øgning af sendestyrken på lokal radio- og tv-området indgår i arbejdsgruppens arbejde.

Arbejdsgruppen burde i sit arbejde inddrage de første erfaringer efter liberaliseringen af lokal radio- og tv-området pr. 1. januar 2003 – herunder relationerne mellem de landsdækkende radiosendemuligheder og lokalradioer, som deltager i networking-samarbejde – samt erfaringer med organiseringen af lokal radio og tv i f.eks. Norge, Sverige og Holland.

Arbejdsgruppen kunne inddrage andre forhold i arbejdet, såfremt det skønnedes relevant.

Arbejdsgruppen kunne indhente ekspertudtalelser fra medieforskere mfl. samt arrangere høringer og lignende som led i gruppens arbejde.

Arbejdsgruppens aktiviteter

Møder i Arbejdsgruppen om den fremtidige radio- og tv-ordning

Kortlægning af lokalradio- og tv-området

Arbejdsgruppen skulle blandt andet foretage en kortlægning af den eksisterende tilstand på lokalradio- og tv-området. Kortlægningen forventes at foreligge medio maj.

Til brug for kortlægningen har arbejdsgruppen udarbejdet:

Rapporter fra Arbejdsgruppen om den fremtidige radio- og tv-ordning

Arbejdsgruppens statusrapport om den eksisterende tilstand på lokalradio- og -tv-området er offentliggjort på Kulturministeriets hjemmeside (4. august 2003).

Til toppen

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til