Spørgsmål og svar vedr. DTT udbuddet

Spørgsmål 1 (13.12.2007)
Hvilken standard skal der anvendes for lyden? Dette kunne jeg ikke finde noget om. Har I glemt det, eller er det ikke bestemt endnu?

Svar på spørgsmål 1:
Standarden for lydkodningen er ikke eksplicit fastsat i udbudsmaterialet, men ifølge § 7 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. november 2007 om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder skal gatekeeperen samarbejde med I/S DIGI-TV om specifikation for det modtagne signal og modtagere. Kravet om samarbejde omfatter også lydkodningen.

Det kan oplyses, at der, for så vidt angår valg af standard for lydkodningen, findes to alternative muligheder: HE AAC og Dolby Digital. Begge disse standarder anvendes på det nordiske marked. Specifikationer for modtagere til MPEG4 og HDTV behandles for øjeblikket i NorDig. Beslutning forventes truffet i begyndelsen af 2008.

Spørgsmål 2 (11.12.2007)
Mediesekretariatet bedes venligst redegøre for hvorfor Læsø og Anholt (som jo er en del af Danmark) ikke er omfattet af de i bilag 14 nævnte sendeområder?

Svar på spørgsmål 2:
Se samlet svar på spørgsmål 2 og 3.

Spørgsmål 3 (14.12.2007)
Vil de små øer, deriblandt Kattegat-øen Anholt, også være omfattet af det digitale sendenet, når de analoge signaler slukkes i 2009?

Når jeg spørger, så er det fordi, det på kortene over sendeområder i jeres udbudsmateriale ser ud til, at I har glemt Anholt!

Svar på spørgsmål 3:
Det skal oplyses, at der efter lukningen af det analoge tv-sendenet forventes at være samme mulighed for at modtage tv på Anholt og Læsø, som der er i dag.

Besvarelsen nedenfor vedrører udelukkende gatekeeperens sendemuligheder. Der er således ikke i besvarelsen givet oplysninger om I/S DIGI-TV’s digitale sendenet, som distribuerer DR1, DR2 og TV 2 i MUX 1.

Det er korrekt, at Læsø og Anholt ikke er dækket af de sendeområder (allotments), som er repræsenteret i DTT-kanalplanen. De danske digitale rettigheder blev ved forhandlingerne under RRC-06 i Genève planlagt ud fra sendeområder, de såkaldte allotments. Læsø og Anholt opfyldte ikke de størrelseskrav, der blev fastsat under de internationale frekvensforhandlinger i Genève for selvstændige allotments.

Gatekeeperen kan ansøge IT- og Telestyrelsen om tilladelse til at opsætte lav-effektssendere på de nævnte øer, som er uden for de afgrænsede allotments. Dette vil dog kræve en koordinering med nabolandene, hvilket gatekeeperen i givet fald skal ansøge IT- og Telestyrelsen om. Det bør dog bemærkes, at netop i Kattegat-området er det svært at finde nye sendemuligheder på grund af den direkte udsigt til et langt stykke svensk kystlinie, hvor der kan forekomme store forstyrrelser begge veje.

IT- og Telestyrelsen har dog iværksat koordinering af lav-effektssendere på Læsø til brug for gatekeeperen, hvis denne ønsker dette. Gatekeeperen vil kunne anmode om tilsvarende koordineringer for Anholt.

Hvis der ikke placeres digitale sendere på Anholt, kan en sandsynlig løsning være at modtage digitalt tv med en høj retningsbestemt modtagerantenne rettet mod sendere i Midt/Nordjylland svarende til den nuværende situation med modtagelse af analogt radio og tv.

Spørgsmål 4 (15.12.2007)
Er det ansøgervirksomheden selv, der skal finansiere opbygning af sendenet, eller kan dette ske via en samarbejdspartner?

Svar på spørgsmål 4:
Det forudsættes ved besvarelsen, at der ved samarbejdspartner ikke menes en underleverandør, men en deltager, hvis kvalifikationer indgår som grundlag for ansøgningen, jf. nedenfor.

Det fremgår af § 1, stk. 4, at gatekeeper skal etablere og finansiere det sendenet, hvorfra den digitale distribution skal finde sted. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at dette kan ske på basis af aftale med et andet foretagende herom.

Af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fremgår, at ansøgere bl.a. skal redegøre for erfaring med etablering af jordbaserede tv-sendenet, idet det følger af stk. 3, at ansøgere alternativt kan fremlægge dokumentation for indgåelse af aftale med et foretagende, der har erfaring hermed.

For så vidt angår finansieringen af sendenettet fremgår det af bekendtgørelsens § 12, nr. 1, at den forretningsplan, dækkende tilladelsesperioden, som gatekeeper skal fremlægge, bl.a. skal indeholde oplysninger om plan for opbygning af sendenettet.

Spørgsmål 5 (18.12.2007)
Hvad menes der med "en fælles europæisk krypteringsalgoritme, udarbejdet af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation"?

Svar på spørgsmål 5:
Radio- og tv-nævnet har kendskab til én fælles europæisk krypteringsalgoritme: ETSI ETR 289, "Digital Video Broadcasting (DVB); Common Scrambling (CS) system description".

Krypteringsalgoritmen administreres af European Telecommunications Standards Institute – ETSI

Spørgsmål 6 (18.12.2007)
Kan der gives konkrete eksempler på en sådan krypeteringsalgoritme og konkrete eksempler på sådanne standardiseringsorganisationer?

Svar på spørgsmål 6:
Se venligst svar på spørgsmål 5.

Spørgsmål 7 (18.12.2007)
Skal "bestemmende ejerindflydelse" forstås i overensstemmelse med § 2 i aktieselskabsloven?

Svar på spørgsmål 7:
Det afgørende er ansøgers tilknytning og indflydelse på andre aktører og andre aktørers tilknytning og indflydelse på ansøger. Dette kan være mere omfattende end aktieselskabslovens § 2. Det er op til ansøger at redegøre for den fulde tilknytning til andre aktører både i opadgående og nedadgående linie samt i forhold til søsterselskaber. Ansøger må derefter redegøre for, hvilke problemer denne tilknytning skaber og dernæst, hvilke kompenserende foranstaltninger ansøger har indført eller påtænker at indføre.

Spørgsmål 8 (18.12.2007)
Kan opgivelse af programpakkeindhold og prissætning være indikativ? Det er først muligt efter tildeling af gatekeeper rollen at afgive bindende, realistiske tilsagn baseret på forhandlinger med programselskaber.

Svar på spørgsmål 8:
Det fremgår af udbudsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, at Nævnet ved sin bedømmelse af ansøgeres programplaner bl.a. lægger vægt på den planlagte prissætning i forbindelse med evt. individuelt valg af kanaler og evt. tilbud om et bredt og varieret udbud af pakker.

Ifølge udbudsmaterialet indgår det som delkriterium i Nævnets samlede bedømmelse af programplanerne, om der gives mulighed for individuelt kanalvalg, om der ved eventuel pakketering tilbydes et bredt og varieret udvalg af pakker samt den planlagte prissætning.

Såfremt en ansøger ved Nævnets bedømmelse af de tilbudte programplaner tildeles points for at tilbyde individuelt valg af kanaler, for at tilbyde et bredt og varieret udbud af pakker samt for den planlagte prissætning, jf. udbudsmaterialets afsnit 5.3.2.2, vil ansøgeren som gatekeeper være bundet af tilbuddet. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at der ikke stilles krav om, at det oplyses hvilke konkrete kanaler, der indgår i pakkerne.

Ansøger kan vælge ikke at give tilsagn om programpakkeindhold og prissætning, men vil i givet fald være afskåret fra at opnå points for dette element.

Spørgsmål 9 (18.12.2007)
Det er tidligere oplyst, at TV 2 Sport til Kulturministeriet har indgivet erklæring om ikke at nægte leverance til en gatekeeper. Er det muligt at se denne erklæring?

Svar på spørgsmål 9:
Det fremgår af pressemeddelelse af 9. maj 2007 fra Kulturministeriet, at kulturministeren på et åbent samråd samme dag i Folketingets Kulturudvalg har oplyst, at TV 2 og MTG har truffet en principbeslutning om, at TV 2 Sport skal distribueres over det nye digitale jordbaserede tv-sendenet (DTT).

Radio- og tv-nævnet har ikke kendskab til, at der skulle foreligge en erklæring herom.

Spørgsmål 10 (18.12.2007)
Er det korrekt forstået, at der er to delkriterier i konkurrenceafsnittet, nemlig hvorledes man selskabskonstruktionsmæssigt vil fremme konkurrencen samt, hvilke yderligere konkurrencefremmende tiltag, man vil gennemføre?

Svar på spørgsmål 10:
Se venligst samlet svar på spørgsmål 10 og 11.

Spørgsmål 11 (18.12.2007)
Skal de konkurrencemæssige opvejningsforanstaltninger på side 20 opfattes som underkriterier til delkriteriet om selskabskonstruktioner? Er der en vægtning af disse foranstaltninger?

Svar på spørgsmål 10 og 11:
Nej. Bedømmelsen af, hvordan ansøger fremmer konkurrencen er en helhedsbedømmelse. Som led heri foretages der en bedømmelse af,

• om ansøger har tilknytning til det danske tv-marked, i hvilken form, og i hvilket omfang
• om ansøger har foreslået relevante foranstaltninger til imødegåelse af de risici for konkurrencemæssige problemer, der opstår som følge af tilknytningen, samt
• om ansøger har foreslået evt. yderligere tiltag, der virker fremmende for konkurrencen på det danske tv-marked.

Der tages udgangspunkt i ansøgers konkrete forhold. I bilag 6 (box 2) er angivet en række eksempler på, hvilken form en evt. tilknytning kan antage. Heraf fremgår, at tilknytningen kan antage andre former end egentlig selskabsmæssig tilknytning (fx aftaler om strategisk samarbejde, besiddelse af rettigheder af væsentlig betydning, fælles interesser i øvrigt [evt. på andre markeder end tv-markedet] osv.).

Hvis ansøger har tilknytning til det danske tv-marked, vil ansøger blive bedømt på, om denne har foreslået relevante og egnede foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for, at konkurrencen begrænses eller forvrides som følge af tilknytningen. Ansøger vil blive bedømt i forhold til

• "indflydelse" (vil andre aktører med tilknytning til det danske tv-marked kunne opnå indflydelse på gatekeeper og omvendt) og
• "informationsudveksling" (har andre aktører på det danske tv-marked adgang til fortrolige oplysninger om/fra gatekeeper og omvendt)

på en måde, som indebærer en risiko for, at konkurrencen påvirkes uhensigtsmæssigt. I helhedsbedømmelsen af ansøger er det således dennes konkrete tilhørsforhold til andre aktører på det danske tv-marked samt disse aktørers markedsstyrke, der er afgørende for, hvilke foranstaltninger der er påkrævet for at afskære muligheden for at udøve indflydelse eller få adgang til fortrolig information. Generelt gælder dog, at jo større tilknytning og afhængighed gatekeeper har i forhold til det danske tv-marked, des mere omfattende forholdsregler vil det være nødvendigt at træffe, førend tilknytningen m.v. kan anses for at være neutraliseret i et sådant omfang, at den pågældende ansøger kan opnå samme vægtning som ansøgere uden tilknytning. Det gælder endvidere, at tilknytning til og afhængighed af aktører med store markedsandele som udgangspunkt vil blive bedømt som udgørende en større risiko for, at konkurrencen påvirkes negativt, end hvis den samme form for tilknytning gør sig gældende i forhold til en lille aktør. I bilag 6 (box 3) er anført en række eksempler på foranstaltninger, der helt eller delvist kan imødegå risikoen for, at konkurrencen begrænses eller forvrides gennem udøvelse af indflydelse og/eller udveksling af informationer.

Ansøgere med og uden tilknytning til det danske tv-marked har herudover mulighed for at foreslå yderligere konkurrencefremmende tiltag, som fx kan bidrage til at fremme den økonomiske eller tekniske udvikling på det danske tv-marked. Sådanne tiltag vil efter omstændighederne kunne resultere i en yderligere positiv bedømmelse. Tiltag, som indgår i udbuddets øvrige bedømmelsesgrundlag – fx foranstaltninger, der skal afhjælpe konkrete risici for, at konkurrencen påvirkes negativt – kan ikke opnå yderligere vægt inden for denne kategori.

Som det fremgår, anlægges der ved den konkurrencemæssige bedømmelse en helhedsvurdering af, hvilken ansøger der samlet set må antages at kunne fremme effektiv konkurrence bedst muligt. Udbudsmaterialet indeholder ikke en vægtning af de enkelte punkter angivet ovenfor.

Spørgsmål 12 (18.12.2007)
Det er uklart, om alle fire MUX eller kun de tre første MUX indgår i vurderingen om programplaner. For eksempel er det uklart i afsnit 5.3.2.2., andet afsnit. Det virker ikke logisk og i strid med ligebehandlingsprincippet, såfremt det fjerde MUX i visse tilfælde ikke indregnes i vurderingen, al den stund det er dette MUX, der er afsat til mobil-tv. Skal man forstå det som, at alle fire MUX indgår i vurderingen af programplaner?

Svar på spørgsmål 12:
I udbudsmaterialet er beskrevet, hvorledes Nævnet vil evaluere programplanerne i henhold til § 20 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. november 2007 om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale sendemuligheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1325 af 30. november 2007.

Det fremgår af § 20, stk. 2, at Nævnets bedømmelse af ansøgernes planer for programudbuddet sker på basis af en samlet vurdering af ansøgers forretningsplan for så vidt angår den planlagte programflade.

I henhold til § 20, stk. 3, indgår i Nævnets bedømmelse planerne for de tre sendemuligheder, som vil kunne ibrugtages fra det tidspunkt, hvor udsendelse af analogt tv ophører i Danmark.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på:

• antallet af kanaler, der tilbydes
• om der gives seerne mulighed for individuelt valg af kanalerne, og at der ved eventuel pakketering tilbydes et bredt og varieret udvalg af pakker, samt den planlagte prissætning herfor
• om der tilbydes programmer i særlig høj billedkvalitet (HDTV)
• om der tilbydes en mangfoldig programflade udover de minimumskrav herom, der stilles i bekendtgørelsen
• planerne for udvikling og udsendelse af nye digitale tjenester

Udover den ovennævnte bedømmelse af planerne for de tre sendemuligheder lægger Nævnet i henhold til § 20, stk. 4, vægt på planerne for om udnyttelse af alle fire sendemuligheder, herunder eventuel udnyttelse til mobil-tv efter DVB-H standarden. Ved denne bedømmelse er omfanget af de i stk. 3 nævnte elementer ikke afgørende.

Se endvidere svar på spørgsmål 17.

Spørgsmål 13 (18.12.2007)
I bilag 1.4 om konkurrenceforhold omhandler afsnit 4 Markedsforhold, Hvad menes med "relevante markedssegmenter, som berøres"? Er dette indenfor tv-markedet, for eksempel markedet for kabel-tv, markedet for reklamefinansieret tv etc., eller skal det læses bredere, så markeder for set-top-bokse, detailhandel (salg af betalings-tv produkter), krypteringssystemer, kundeservice med videre skal inddrages?

Svar på spørgsmål 13:
Det skal læses bredere. I opgørelsen over "relevante markedssegmenter, som berøres" må der tages udgangspunkt i de direkte berørte markeder såsom udbud af tv-kanaler og distribution af tv-kanaler. Endvidere må inddrages de markedssegmenter, som ansøger vil være aktiv på i tilfælde af, at ansøger tildeles opgaven. Her tages udgangspunkt i ansøgers forhold. Har ansøger således selv eller gennem indflydelse fra andre aktører aktiviteter på andre markeder, som er direkte eller indirekte tilknyttet tv-markedet, må der også redegøres for disse markedssegmenter med udgangspunkt i den aktuelle konkurrencesituation i disse markeder. Det kunne f.eks. være markedet for udvikling eller salg af set top bokse.

Spørgsmål 14 (18.12.2007)
Tæller danske og svenske tilbudte programmer højere end f.eks. amerikanske programmer. Eller kan gatekeeper udelukkende tilbyde amerikanske programmer uden at blive nedvurderet eller få færre points?

Svar på spørgsmål 14:
Der er ikke i udbudsbekendtgørelsen nogen bestemmelse om, at Nævnet ved sin bedømmelse af ansøgernes planer for programudbuddet skal lægge vægt på, om der tilbydes danske og svenske programmer.

Programmers oprindelsesland/sprog er derfor ikke omtalt i udbudsmaterialets beskrivelse af Nævnets bedømmelse og tildeling af points i denne forbindelse. Programmers oprindelsesland/sprog tillægges således hverken positiv eller negativ værdi ved Nævnets bedømmelse af ansøgernes programplaner.

Spørgsmål 15 (18.12.2007)
Er der substantielle ændringer i den opdatering, der jf. ændringsmeddelelsen på hjemmesiden er foretaget?

Svar på spørgsmål 15:
Det fremgår af hjemmesiden, at der den 18. december 2007 var foretaget én opdatering af udbudsmaterialet, hvor figur 1, der fejlagtigt afspejlede en karakterskala med 8 points er erstattet med en figur, der afspejler en skala med 20 points.

Herudover er en række fejlagtige henvisninger rettet, idet der hovedsagelig var tale om henvisninger til punkt/afsnit 0, der har fået indsat det korrekte punkt/afsnit.

Det er ikke vurderingen, at de ovennævnte ændringer er substantielle.

Spørgsmål 16 (18.12.2007)
Forventer Nævnet en fast prisfastsættelse? Kan dette ikke i givet fald volde problemer i forhold til konkurrenterne, der vel kommer til at se tilbuddet?

Svar på spørgsmål 16:
Der er ikke i forretningsplanen krav om bindende prisfastsættelser. Det må forventes at markedet udvikler sig over tid og at gatekeepers indtræden på markedet også vil påvirke de øvrige distributørers forretningsstrategi. Dermed vil det virke urimelig begrænsende med en fast bundet pris. I forretningsplanen vurderes om det er et rimeligt samsvar mellem ansøgers generelle markedsvurdering, ansøgers pris struktur og ansøgers forventede markedsandel.

For så vidt angår spørgsmålet, om konkurrenterne kommer til at se tilbuddet, kan det oplyses, at ansøgningerne, som angivet i udbudsmaterialet vil være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og som sådanne, offentligt tilgængelige.

Ifølge offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, kan oplysninger om drifts- og forretningsforhold eller lignende, for så vidt de er af væsentlig økonomisk betydning for den virksomhed, oplysningen angår, undtages fra retten til aktindsigt.

Det er Radio- og tv-nævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt konkrete oplysninger er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser. Nævnet anmoder imidlertid ansøgerne om at oplyse, om de mener, at ansøgningen indeholder oplysninger, der er omfattet af en undtagelsesbestemmelse og i givet fald hvilke.

Spørgsmål 17 (18.12.2007)
Hvad er logikken i at evalueringen af programplanerne først omfatter 3 MUX og herefter alle 4 MUX?

Svar på spørgsmål 17:
Hensigten har, så vidt Radio- og tv-nævnet er orienteret, været, at der skal tillægges den/de ansøgninger, der tilbyder mobil-tv, positiv vægt, hvilket sker ved Nævnets pointgivning. Samtidig har det været hensigten, at en ansøger, der tilbyder mobil-tv, ikke skal miste point i forhold til en ansøger, der ikke tilbyder mobil-tv, og som derfor – alt andet lige - har mere kapacitet til rådighed til flere kanaler, flere forskellige programmer mv.

Se endvidere svar på spørgsmål 12.

Spørgsmål 18 (18.12.2007)
Hvad vil der blive udsendt på MUX 1 og 2?

Svar på spørgsmål 18:
Det fremgår af beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftalen 2007-2010 den 11. juni 2007 om retningslinier for udbud a digitalt TV mv., at aftalepartierne er enige om at MUX 1 fortsat distribueres af I/S Digi-tv (DR og TV 2/DANMARK) og benyttes til udsendelse følgende kanaler:

• DR 1
• DR 2
• TV 2
• Tegnsprogstolkede nyheder fra DR og TV 2 i tidsrummet 17-20, udsendelser fra de regionale TV 2-virksomheder i tidsrummet 20-21 og ikke-kommercielt lokaltv i tidsrummet herudover

Eventuel overskydende kapacitet i MUX 1 (når Digi-tv i forventet 2012 overgår til udsendelse af MUX 1 i MPEG 4 i stedet for som nu i MPEG 2) kan disponeres af DR i henhold til nærmere beslutning i ordførerkredsen.

Det fremgår endvidere, at aftalepartierne er enige om, at I/S Digi-tv herudover får rådighed over yderligere et MUX (MUX 2), der forudsættes benyttet til ukrypteret udsendelse af:

• DR’s nye børne-/historiekanal
• En parlaments-tv-kanal
• Yderligere DR-kanaler, alternativt udsendelse af DR-indhold i HDTV-kvalitet mv. Hvilke yderligere DR-kanaler og/eller tekniske forbedringer, der bliver tale om, besluttes i ordførerkredsen.

Spørgsmål 19 (18.12.2007)
Kan gatekeeper anvende DVB-T2 eller skal gatekeeper bruge DVB-T1?

Svar på spørgsmål 19:
Eftersom DVB-T2-standarden er en standard under udvikling, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at vide, hvorledes forudsætningerne for gatekeepers drift af sendenettet med anvendelse af DVB-T2 vil være. Det vil derfor ikke være muligt i Radio- og tv-nævnets evaluering af ansøgningerne at tage stilling til en forretningsplan, der bygger på en fremtidig anvendelse af DVB-T2.

Der er ikke i udbudsbekendtgørelsen stillet krav om anvendelse af en bestemt DVB-T-standard. Ifølge bekendtgørelsens § 23, stk. 1, fastsætter Nævnet ved udstedelse af tilladelsen tilladelsesvilkårene på baggrund af bekendtgørelsens generelle vilkår og på baggrund af indholdet af ansøgningen. Nævnet vil i tilladelsen i henhold til bekendtgørelsens § 23, stk. 4, kunne stille krav om, at gatekeeper anvender tekniske standarder m.v. som oplyst i ansøgningen.

Såfremt Nævnet i tilladelsen stiller krav om anvendelse af en bestemt DVB-T-standard, vil Nævnet i tilladelsesperioden efter en konkret vurdering kunne acceptere, at gatekeeper overgår til en anden DVB-T-standard, herunder evt. DVB-T2. Nævnet vil i denne forbindelse bl.a. lægge vægt på, hvilken betydning en ændret standard vil have på de i henhold til bekendtgørelsen stillede minimumskrav og de tiltag, der har haft betydning ved Nævnets evaluering af gatekeepers ansøgning.

Opmærksomheden skal i denne forbindelse endvidere henledes på, at gatekeeper i henhold til udbudsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, skal benytte åbne standarder, og i henhold til § 7, stk. 1, skal samarbejde med I/S DIGI-TV om specifikation for det modtagne signal og modtagere.

Spørgsmål 20 (18.12.2007)
Forventes der en afklaring af EU-forbeholdet inden ansøgningsfristens udløb?

Svar på spørgsmål 20:
Kulturministeriet har i brev af 20. december 2007 oplyst, at: "Kulturministeriet har i går via EU-Repræsentationen modtaget brev af 14. december 2007 fra Kommissionens konkurrencedirektorat, hvori det meddeles, at man ikke på det foreliggende grundlag har fundet nogen væsentlig indikation af overtrædelse af EU-traktaten eller konkurrencedirektivet i forbindelse med det danske digital-tv-udbud. Kommissionens brev af 14. december 2007 vedlægges." Radio- og tv-nævnet har i den anledning den 21. december 2007 foretaget en opdatering af udbudsmaterialet, idet Nævnet har ophævet forbeholdet på baggrund af Kulturministeriets brev, der kan ses på Mediesekretariatets hjemmeside.

Spørgsmål 21 (18.12.2007)
Hvad er forventninger til ansøgers aftaler, hvor faste skal de være?

Svar på spørgsmål 21:
I forhold til aftaler med underleverandører etc. vil de fleste ansøgere, som har tilsvarende virksomhed i dag have rammeaftaler, som kan lægges til grund for et estimat af omkostninger for diverse ydelser og produkter. Generelt er en forretningsplan et levende dokument, som skal tilpasses i forhold til ændringer i omgivelserne. Derfor stilles der ikke krav om bindende aftaler i denne sammenhæng. Men det skal sandsynliggøres, eksempelvis ved henvisning til eksisterende rammeaftaler, hvilke vilkår aftaler kan indgås på.

For så vidt angår den konkurrencemæssige del af udbuddet gælder, at såfremt alle konkurrencemæssigt relevante forhold endnu ikke er fastlagt på ansøgningstidspunktet – fx sammensætning af bestyrelsen eller direktion – må ansøger i stedet redegøre for, hvilke foranstaltninger ansøger vil træffe for at sikre den fremtidige direktions eller bestyrelsens uafhængighed. Ansøger skal endvidere i tilsagnsform indestå for, at foranstaltningerne vil blive gennemført, hvis det viser sig nødvendigt. Det samme gælder andre uafklarede forhold af konkurrencemæssig betydning.

Spørgsmål 22 (18.12.2007)
Forbliver TV 2 i MUX 1 eller vil gatekeeper kunne distribuere TV 2?

Svar på spørgsmål 22:
Så vidt Radio- og tv-nævnet er orienteret, er der ikke planer om at flytte TV 2’s public service-kanal fra MUX 1.

Det fremgår af punkt 2.3 i Radio- og tv-nævnets tilladelse til I/S DIGI-TV til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, at sendemulighederne skal benyttes til udøvelse af public service-programvirksomhed jf. bl.a. den til enhver tid gældende tilladelse til TV 2/DANMARK A/S til at udøve public service-programvirksomhed. Distributionstilladelsen, der omfatter kapaciteten i MUX 1, er gældende for perioden 11. januar til og med 31. december 2013.

Af bilag 1 til tilladelse til TV 2/DANMARK A/S’ til at udøve public service-programvirksomhed, der omhandler TV 2’s forpligtelser i relation til public service-virksomhed via DTT-sendemuligheder, fremgår, at TV 2/DANMARK kan disponere over 1/3 af kapaciteten i MUX 1 med henblik på udsendelser af TV 2, herunder de regionale programmer samt nye digitale tjenester forbundet hermed. TV 2’s public service-tilladelse gælder til og med 31. december 2013.

Under de politiske drøftelser i juni 2007 om udbygningen af digitalt tv i Danmark blev det, som det også fremgår af svaret på spørgsmål 18, besluttet, at MUX 1 fortsat skal distribueres af DIGI-TV og indeholde en række public service-programmer, herunder TV 2's public service-kanal. DIGI-TV vil herudover få rådighed over yderligere et MUX (MUX 2) med henblik på udsendelse af en parlamentskanal og yderligere tilbud fra DR.

Udsendelse af TV 2 - og øvrige programmer i MUX 1 og 2 - forudsættes at ske ukrypteret, hvorved programmerne kan modtages af alle husstande, der er i besiddelse af en modtager med DTT-tuner (og de nødvendige antenneforhold). Det betyder, at gatekeepers kunder uden videre vil kunne modtage TV 2 - og øvrige programmer i MUX 1 og 2 - ud over gatekeepers egne tilbud.

Spørgsmål 23 (18.12.2007)
Betyder free-to-air, at kanalerne i MUX 1 og 2 ikke må krypteres?

Svar på spørgsmål 23:
Free-to-air er ikke et udtryk, der er anvendt i udbudsbekendtgørelsen eller i Radio- og tv-nævnets udbudsmateriale. Udtrykket er heller ikke anvendt i den tilladelse til distribution af lyd- og billedprogrammer i MUX 1, som Nævnet har udstedt til I/S DIGI-TV.

Udtrykket "Free-to-air" blev anvendt af Mediesekretariatet på informationsmødet den 18. december 2007 om public service-kanalerne i betydningen "uden betaling", hvilket ikke nødvendigvis betyder, at kanalerne/programmerne/signalerne ikke må krypteres.

Se dog svar på spørgsmål 18, hvoraf det fremgår at MUX 2 forudsættes benyttet til ukrypteret udsendelse af bl.a. DR’s nye børne-/historiekanal og en parlaments-tv-kanal.

Af tilladelse til I/S DIGI-TV til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder fremgår det tillige, at distributionen i MUX 1 skal ske ukrypteret.

Spørgsmål 24 (18.12.2007)
Kan et svensk AB ansøge eller skal det være et dansk A/S?

Svar på spørgsmål 24:
Der er ikke i udbudsbekendtgørelsen elle i udbudsmaterialet bestemmelser om, at ansøger skal være dansk eller anden nationalitet. Et svensk AB vil derfor kunne ansøge og komme i betragtning som gatekeeper på lige fod med et dansk A/S.

Spørgsmål 25 (18.12.2007)
Kan et schweizisk selskab ansøge?

Svar på spørgsmål 25:
Se svar på spørgsmål 24. Også eksempelvis et schweizisk selskab vil kunne ansøge og komme i betragtning som gatekeeper på lige fod med danske og svenske selskaber.

Spørgsmål 26 (18.12.2007)
Hvad er planerne for MUX 7 og 8?

Svar på spørgsmål 26:
Det fremgår af beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftalen 2007-2010 den 11. juni 2007 om retningslinier for udbud af digitalt tv mv., at der på et senere tidspunkt i indeværende aftaleperiode vil blive taget initiativ til en fælles beslutning i de to aftalekredse om anvendelsen af to landsdækkende sendemuligheder, som vil være til rådighed i løbet af perioden 2009-2015.

Spørgsmål 27 (18.12.2007)
Kan kapaciteten i MUX 7 og 8 risikere at blive udbud til en konkurrerende gatekeeper? Eller kan det tænkes, at gatekeeperen for MUX 3-6 får de to MUX?

Svar på spørgsmål 27:
Eftersom der – således som det fremgår af svaret på spørgsmål 26 – ikke foreligger oplysninger om, hvad MUX 7 og 8 skal anvendes til i fremtiden, kan det ikke afvises, at de to MUX kan risikere at blive udbudt til en konkurrerende gatekeeper. Det kan heller ikke afvises, at gatekeeperen, der får MUX 3-6, vil kunne få MUX 7 og 8.

Spørgsmål 28 (18.12.2007)
Hvad sker der, hvis der kun er én ansøger, der opfylder alle minimumskrav? Har ansøger så krav på at få tilladelsen?

Svar på spørgsmål 28:
Ingen ansøger har krav på at få tilladelsen. Det fremgår af udbudsbekendtgørelsens § 27, at Nævnet ved udbuddet skal tage forbehold for eventuel annullering af udbuddet, hvilket Nævnet har gjort i udbudsmaterialet. Nævnet har mulighed for at annullere udbuddet, også efter ansøgningsfristens udløb.

Spørgsmål 29 (18.12.2007)
Hvilke krav stilles der til beskrivelsen af "markedssegmenter" under konkurrenceafsnittet?

Svar på spørgsmål 29:
Se svar på spørgsmål 13.

Spørgsmål 30 (21.12.2007)
Kan Mediesekretariatet redegøre for tankerne bag, at ansøger skal fremkomme med en konfliktløsningsmodel? Hvad søger man at opnå hermed?

Svar på spørgsmål 30:
Det fremgår af udbudsbekendtgørelsens § 11, at ansøgere skal fremlægge forslag til en konfliktløsningsmekanisme for løsning af uoverensstemmelser mellem gatekeeper og I/S DIGI-TV i relation til det i § 7, stk. 1, nævnte samarbejde, idet en sådan mekanisme forudsættes aftalt endeligt med I/S DIGI-TV efter Radio- og tv-nævnets udstedelse af tilladelse.

Kravet om en konfliktløsningsmekanisme betyder, at det overlades til parterne selv – på forslag fra ansøgeren - at finde den bedst egnede model for løsning af eventuelle konflikter for så vidt angår samarbejdet om specifikation for det modtagne signal og modtagere, om etablering af en fælles simpel elektronisk programguide (EPG) samt om kundebetjening f.eks. i form af etablering af et fælles kundecenter.

Radio- og tv-nævnets rolle er i denne forbindelse begrænset til i henhold til bekendtgørelsens § 25, stk. 3, at træffe afgørelse om etablering af en konfliktløsningsmekanisme i tilfælde af manglende enighed herom mellem gatekeeper og I/S DIGI-TV.

Spørgsmål 31 (21.12.2007)
4.2.1.3 - side 10 øverst: Hvad menes der med "herredømmet"?

Svar på spørgsmål 31:
Det fremgår af udbudsmaterialets punkt 4.2.1.3 bl.a., at ved angivelsen af ejerforhold skal angivelsen af ejere gå så mange led tilbage i ejerskabskæden, som det er relevant for at fastslå, hvem der i givet fald kan udøve herredømmet over eller har bestemmende indflydelse på ansøgeren.

Med "herredømmet over eller bestemmende indflydelse på ansøgeren" menes i denne sammenhæng hvem, der bestemmer over eller har bestemmende indflydelse på ansøgeren.

Spørgsmål 32 (21.12.2007)
5.3.2.2. - side 23 midt, samt side 25 midt: I bestemmelserne om hvorvidt 3 eller 4 MUX medtages i bedømmelsen, synes der ikke at være taget højde for, at et MUX kan benyttes til mere end ét formål, for eksempel både DVB-T og DVB-H. Herved falder DVB-T delen af et sådan MUX ud af bedømmelsen. Hvorledes bedømmes en ansøger, der har valgt en sådan løsning?

Svar på spørgsmål 32:
Ved Nævnets bedømmelse vil i henhold til udbudsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, indgå planerne for programudbuddet i de tre MUX (MUX 3-5), der kan tages i brug den 1. november 2009. Såfremt gatekeeper skulle vælge at anvende et af disse MUX til mobil-tv, vil Nævnet i denne bedømmelse i stedet medtage indholdet i MUX 6, der først kan tages i brug fra 1. november 2010, således at der fortsat indgår 3 MUX i bedømmelsen i henhold til § 20, stk. 3. I det omfang gatekeeper påtænker at anvende et eller flere MUX til både DVB-T og DVB-H vil bedømmelsen i henhold til § 20, stk. 3, omfatte de dele af MUX 3-6, der vil blive anvendt til DVB-T, idet det samlede omfang af denne bedømmelse dog ikke vil kunne omfatte mere end kapaciteten i 3 MUX.

Spørgsmål 33 (21.12.2007)
Bilag 1.1., 2. Programudbud, samt bilag 7: Det forstås, at der med "programmer" i bilag forstås enkelt programmer og ikke kanaler. Skal det forstås på den måde, at ansøger forventes at analysere samtlige kanaler i udbudet og kategorisere det totale programindhold på tværs af kanalerne? Kan Mediesekretariatet anvise en procedure eller forventninger til detaljeringsgraden herfor?

Svar på spørgsmål 33:
Det forventes, at ansøger vurderer, hvilken fordeling af programkategorier, der vil være i programfladen. Det er op til ansøger selv at finde en egnet metode for denne vurdering. Det skal understreges, at der alene er tale om ansøgers planer om omfanget af de forskellige programkategorier, idet der ikke stilles krav om, at det oplyses hvilke specifikke programmer, der vil indgå i udbuddet.

Spørgsmål 34 (21.12.2007)
Bilag 1.2: Såfremt programkategorisering foretages på program- og ikke på kanalniveau, kan Mediesekretariatet forklare, hvorledes omkostninger, der specifikt går til opfyldelse af minimumskrav, skal opgøres (har egen postering under omkostninger til kanaler/indhold)? I samme skema; hvor skal omkostninger til kanaler/indhold, der ikke opfylder minimumskrav men alsidighed posteres?

Svar på spørgsmål 34:
Der er i udarbejdelsen af materialet gjort en antagelse om, at omkostninger til indhold nemmest opgøres på kanalniveau. Dette kan medføre, at der under posten minimumskrav vil indgå kanaler, som er nødvendige for at opfylde minimumskravene, men som samtidig har "overskydende" indhold. Det må antages, at de omkostninger, som ansøger posterer under minimumskravene, vil være ansøgers bedste bud på et samlet bud på den bedst egnede kanalkombination for opfyldelse af minimumskravene. Øvrige kanaler posteres under frit disponibelt indhold.

Spørgsmål 35 (21.12.2007)
3. Markedsplan - 3.1.1.: Markedets samlede størrelse, hvilket marked menes?

Svar på spørgsmål 35:
Markedet er defineret ud fra de tjenester, ansøger ønsker at levere. Hvis ansøger udelukkende ønsker at tilbyde tv-distribution via DVB-T, er det samlede marked således defineret som tv-distributionsmarkedet til almindelig stationær modtagelse.

Spørgsmål 36 (21.12.2007)
3. Markedsplan - 3.1.3 Markedsforventninger, 3.1.4. Markedstrends: Kan det specificeres hvad der forventes omtalt?

Svar på spørgsmål 36:
Under markedsforventninger ønskes oplyst hvilke forventninger, ansøger har til det samlede markeds udvikling i tilladelsesperioden, herunder hvorledes markedet forventes at blive påvirket af ny teknologi etc.

Under markedstrends kan ansøger beskrive de faktorer, som forventes at påvirke markedsudviklingen.

Spørgsmål 37 (21.12.2007)
4. Operationel plan - 4.2, regulatoriske begrænsninger: Forklar venligst, hvad der forventes?

Svar på spørgsmål 37:
De regulatoriske begrænsninger omfatter eksempelvis krav fra IT- og Telestyrelsen og fra Radio- og tv-nævnet samt krav vedrørende persondata etc. Der skal i forretningsplanen tages højde for, hvordan sådanne begrænsninger påvirker forretningen.

Spørgsmål 38 (21.12.2007)
Bilag 1.4., Konkurrenceforhold - 2.2. Organisation: forklar venligst "organisationsdiagram på koncernniveau". Hvad definerer "koncern"?

Svar på spørgsmål 38:
Begrebet "koncern" er defineret i bilag 1.4, s. 1 (under punkt 1 - definitioner), hvortil der henvises.

Spørgsmål 39 (21.12.2007)
Bilag 1.4. Konkurrenceforhold - 3.3.: Hvad menes med begrebet "mandat"?

Svar på spørgsmål 39:
Med "mandat" forstås en legitimation til at udføre et hverv på andres vegne, jf. også Juridisk Grundbog, hvor mandat defineres som "hverv", "fuldmagt".

Spørgsmål 40 (04.01.2008)
Slukning af analoge signaler d. 31.10.2009: Foreligger der nogen plan for slukningen, evt. om gradvis slukning (f.eks geografisk) eller slukkes de analoge signaler i alle geografiske områder samtidig?

Svar på spørgsmål 40:
Der foreligger ikke nogen plan for en gradvis lukning af de analoge signaler.

Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder i henhold til bekendtgørelse nr. 1287 af 8. november 2007 med senere ændringer er baseret på en politisk aftale, der blev indgået af regeringen den 22. juli 2005 med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti om, at sending af tv med analog teknik i Danmark bringes til ophør med udgangen af oktober 2009.

Spørgsmål 41 (04.01.2008)
Hvordan ventes mulighederne for ibrugtagning af enkelte sendetilladelser eller MUX inden 1. november 2009 at være?

Svar på spørgsmål 41:
Muligheden for ibrugtagning af enkelte sendemuligheder inden 1. november 2009 afhænger, som anført i udbudsmaterialet, af hvorvidt der er frekvensmæssig mulighed herfor. Ibrugtagning af sendemuligheder kræver frekvenstilladelser fra IT- og Telestyrelsen, der forinden udstedelse af tilladelser om nødvendigt skal koordinere de pågældende sendemuligheder med nabolandene. Det indebærer, at alle relevante tekniske data for de enkelte sendemuligheder skal sendes til de berørte nabolande, som herefter skal acceptere de enkelte sendemuligheder.

De frekvensmæssige muligheder for tidlig ibrugtagning af sendemuligheder i MUX 3-5 er primært begrænset af den nuværende danske anvendelse af UHF-broadcastbåndet til analogt tv og digitalt tv, som allerede er i drift (MUX 1, som I/S DIGI-TV anvender). Sekundært kan udenlandsk anvendelse af analogt tv, andre tjenester og digitalt tv være en begrænsende faktor for tidlig ibrugtagning af sendemuligheder for gatekeeper.

For ca. halvdelen af de til gatekeeper udbudte allotments (frekvenser/kanaler med tilhørende sendeområder) gælder det, at de respektive kanaler i øjeblikket anvendes til TV2's analoge hovedsendere, DIGI-TV's sendere og andre analoge sendere. Der vil derfor generelt være en yderst ringe mulighed for tidlig ibrugtagning af disse sendemuligheder.

Konkret for Tolne-Nibe kanal 50 og Aabenraa kanal 64 gælder det, at der pt. ikke er udstedt frekvens¬tilladelse til de respektive kanaler. Disse vil derfor evt. kunne være genstand for tidlig ibrugtagning.

For de resterende allotments vil der for nogle af disse, i større eller mindre omfang, evt. være mulighed for tidlig ibrugtagning. En tidlig ibrugtagning forudsætter dog, at der kan opnås accept af tidlig ibrugtagning ved en eventuel nabolandskoordinering. Koordinering med nabolande vil i sager uden væsentlige problemer kunne gennemføres i løbet af 6 til 12 måneder.

Spørgsmål 42 (04.01.2008)
Distribution af kanaler (afsnit 5.3.2.2): Vil det blive tillagt positiv vægt såfremt en ansøger kan fremlægge forhåndstilsagn på distributionsaftaler på de vigtigste kanaler (kanaler med højest seertal)?

Svar på spørgsmål 42:
Der er ikke i udbudsmaterialet stillet krav om, at der skal foreligge forhåndstilsagn om distributionsaftaler, hvorfor det ikke ved bedømmelsen af ansøgers planer for programudbuddet vil blive tillagt nogen vægt, hvis en ansøger kan fremlægge sådanne.

Spørgsmål 43 (04.01.2008)
Vedr. evalueringskriterier for program udbud (afsnit 5.3.2.2): Flere delkriterier for programudbud har "modsat rettet" effekt, idet disse alle baseres på samme tilgængelige sendekapacitet. Antal kanaler & variation tildeles samlet vægt 30%, samtidig med at det tildeles vægt om der udbydes HDTV (incl hvor meget kapacitet der benyttes hertil, hvor mange timer der vises etc). Da HDTV optager væsentlig kapacitet, er det relevant at vide, hvor meget HDTV vægter i bedømmelsen (%) så dette kan holdes op mod vægtningen for SDTV kanaler (jvf skema s. 28)?

Svar på spørgsmål 43:
Det følger af udbudsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, at Nævnet i sin bedømmelse af ansøgernes planer for programudbuddet skal lægge vægt på en række faktorer, herunder bl.a. antallet af kanaler, en mangfoldig programflade og om der tilbydes HDTV.

Nogle af disse faktorer kan opfattes som havende "modsat rettet" effekt, idet der er tale om udnyttelsen af den samme tilgængelige sendekapacitet.

I henhold til § 20, stk. 2, sker Nævnets bedømmelse på basis af en samlet vurdering af ansøgers forretningsplan for så vidt angår den planlagte programflade og i henhold til den af Nævnet i udbudsmaterialet oplyste vægtning af de enkelte elementer. Det fremgår tillige, at ikke alle elementer vil blive tillagt en eksplicit vægt.

Det fremgår af udbudsmaterialet, at Nævnet har valgt ikke at tillægge et eventuelt tilbud om HDTV en eksplicit vægt. Dette element indgår ligesom eventuelle planer om udvikling af nye digitale tjenester, der heller ikke er tillagt en eksplicit vægt, i den samlede vurdering af programplanerne. Den samlede vurdering af programplanerne vægtes med 15 pct. ved bedømmelsen af den planlagte programflade. Vægtningen udgør 3,75 pct. af Nævnets samlede bedømmelse af ansøgningerne.

Spørgsmål 44 (04.01.2008)
Individuelt kanalvalg (afsnit 5.3.2.2): Såfremt dette delkriterium skal medgå i vægtning, skal ansøger udbyde mindst 3 individuelle kanaler. Inkluderer dette også HighPay kanaler?

Svar på spørgsmål 44:
I vægtningen af underkriteriet om eventuel mulighed for individuelt kanalvalg indgår også mulighed for valg af high-pay kanaler.

Spørgsmål 45 (04.01.2008)
Akkumuleret gennemsnits dækning (afsnit 5.3.2.2, s.27): Kan point-givningen i forbindelse med dækning forklares nærmere. Den dårligste bedømmelse opnås iflg teksten ved 0% dækning 2019. Menes 2019 eller skulle der stå "0 pct. dækning 31.12.2009"?

Svar på spørgsmål 45:
Der er tale om en eksemplificeret fremstilling af Nævnets bedømmelse af den over tid akkumulerede gennemsnitlige, teoretisk beregnede dækning. Den bedste bedømmelse vil således opnås, hvis ansøgeren har en gennemsnitlig 97 pct. dækning allerede pr. 31. december 2009. Den dårligste bedømmelse opnås, hvis dækningen er 0 pct. pr. 31. december 2019, dvs. umiddelbart før tilladelsesperiodens afslutning den 27. marts 2020.

Gatekeeper skal hvert år senest den 1. maj over for Radio- og tv-nævnet i en redegørelse dækkende det foregående kalenderår bl.a. oplyse om opbygningen af sendenettet, herunder om den opnåede dækning pr. 31. december (de tre første år dog for hvert kvartal) for de enkelte sendemuligheder, der anvendes til traditionelt tv, indtil fuld dækning på 97 pct. for hver sendemulighed er opnået. Gatekeepers sidste redegørelse for et helt kalenderår, der skal indsendes senest den 1. maj 2020, skal bl.a. omfatte den opnåede dækning pr. 31. december 2019, medmindre 97 pct. dækning er opnået forinden. Det er derfor denne dato, der er medtaget i eksemplet og ikke den 27. marts 2020, hvor tilladelsen udløber.

Spørgsmål 46 (04.01.2008)
Ønskes en given disposition fulgt for ansøgningen, ud over de krævede bilag?

Svar på spørgsmål 46:
Foranlediget af spørgsmål 46 er udarbejdet disposition, der indsættes som bilag 1 til udbudsmaterialet.

Spørgsmål 47 (04.01.2008)
Er der restriktioner i forhold til benyttelsen af DVB T2?

Svar på spørgsmål 47:
Se svar på spørgsmål 19.

Spørgsmål 48 (04.01.2008)
Er der restriktioner i forhold til benyttelsen af DVB H2?

Svar på spørgsmål 48:
Det fremgår af udbudsbekendtgørelsens § 20, stk. 4, at der i Nævnets bedømmelse af planerne for programudbuddet indgår eventuel mobil-tv efter DVB-H standarden, men det fremgår ikke, at der skal anvendes en bestemt DVB-H standard.

Eftersom der efter Nævnets oplysninger endnu ikke findes nogen DVB-H2 standard eller nogen beslutning om at udvikle en DVB-H2 standard, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at vide, hvorledes forudsætningerne for gatekeepers anvendelse af DVB-H2 vil være. Det vil derfor ikke være muligt ved Radio- og tv-nævnets evaluering af ansøgningerne at tage stilling til en forretningsplan, der bygger på en fremtidig anvendelse af DVB-H2.

Ifølge bekendtgørelsens § 23, stk. 1, fastsætter Nævnet ved udstedelse af tilladelsen tilladelsesvilkårene på baggrund af bekendtgørelsens generelle vilkår og på baggrund af indholdet af ansøgningen. Nævnet vil i tilladelsen i henhold til bekendtgørelsens § 23, stk. 4, kunne stille krav om, at gatekeeper anvender tekniske standarder m.v. som oplyst i ansøgningen.

Såfremt Nævnet i tilladelsen stiller krav om anvendelse af en bestemt DVB-H standard, vil Nævnet i tilladelsesperioden efter en konkret vurdering kunne acceptere, at gatekeeper overgår til en anden DVB-H standard, herunder evt. DVB-H2. Nævnet vil i denne forbindelse bl.a. lægge vægt på, hvilken betydning en ændret standard vil have på de tiltag, der har haft betydning ved Nævnets evaluering af gatekeepers ansøgning.

Opmærksomheden skal i denne forbindelse endvidere henledes på, at gatekeeper i henhold til udbudsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, skal benytte åbne standarder.

Spørgsmål 49 (04.01.2008)
Forventes I/S digi-TV at skifte til et andet API i den nærmeste fremtid?

Svar på spørgsmål 49:
I/S DIGI-TV har oplyst, at I/S DIGI-TV ikke i den nærmeste fremtid forventer at anvende en anden API end MHP.

Spørgsmål 50 (04.01.2008)
Mediesekretariatet anmodes om oplysninger vedrørende sendeeffekter og polarisation for det digitale TV sendenet, der er sendt til koordinering med nabolandende.

Svar på spørgsmål 50:
IT- og Telestyrelsen har på sin hjemmeside offentliggjort de ønskede oplysninger, som kan findes under punktet http://www.itst.dk/radio-og-tv/analog-og-digital-tv/gatekeeper-udbuddet.

Spørgsmål 51 (07.01.2008)
Det er fastslået, at DTT som distributionsform er kategoriseret som retransmission, altså sekundær udsending (i modsætning til primær udsending) og altså er sidestillet med kabel-distribution. Der er tilsyneladende ikke andre lande, hvor det er vedtaget at sidestille DTT med kabelspredning, og distribution via DTT foregår teknisk set på en anden måde end distribution via kabel. Den tekniske fremføring foregår derimod på en måde som DTH (satellit-distribution), der som bekendt er kategoriseret som primær udsending. Er der således tale om, at kategoriseringen af DTT som retransmission er endelig fastlagt, og i så fald hvad er da de bagvedliggende begrundelser og forarbejder for denne konklusion?

Svar på spørgsmål 51:
Der henvises til udbudsmaterialets pkt. 14.6 om vederlag til rettighedsindehavere, hvoraf det bl.a. fremgår, at aftalelicensen i ophavsretslovens § 35 omfatter såvel viderespredning af tv-udsendelser over kabelanlæg som trådløs viderespredning, og at DTT-nettet, når det gælder distribution af tv-udsendelser, principielt er sidestillet med kabelnettet. Det understreges dog, at det afhænger af den nærmere karakter af distributionen, om der i ophavsretlig henseende kan siges at være tale om en viderespredning, der forudsætter klarering af rettigheder efter ophavsretsloven, eller om der er tale om primær distribution.

Der er således ikke i udbudsmaterialet foretaget en generel kategorisering af distributionsformen DTT som retransmission.

Spørgsmål 52 (07.01.2008)
Det fremgår af udbudsmaterialets punkt 5.3.2.2 (og videre i bilag 7), at "programkategorier, der udgør mindst 5 pct. af den samlede programflade, vil blive tillagt vægt i Nævnets bedømmelse". Betyder betegnelsen "den samlede programflade" i denne forstand den samlede kapacitet i MUX 1-5, 3-5 eller noget andet?

Svar på spørgsmål 52:
Betegnelsen "den samlede programflade" betyder i denne forbindelse den programflade, der påtænkes anvendt af gatekeeper til udsendelse af traditionelt tv, herunder HDTV, men ikke til mobil-tv. Indholdet af MUX 1 og 2 indgår ikke heri.

Spørgsmål 53 (07.01.2008)
Det er et minimumskrav, at gatekeeper tildeler kanalplads til mindst én nabolandskanal. Giver det point i relation til mangfoldighed, hvis gatekeeper afsætter yderligere kanalpladser til flere nabolandskanaler?

Svar på spørgsmål 53:
Yderligere kanalplads til flere nabolandskanaler vil ikke i sig selv give points i relation til mangfoldighed. Efter omstændighederne vil distribution af mere end én nabolandskanal dog kunne tildeles points for mangfoldighed i det omfang kanalen indeholder programkategorier/underkategorier, der ikke udsendes på andre kanaler. Det er endvidere en forudsætning herfor, at programmerne på den pågældende kanal ikke medregnes ved opgørelsen af opfyldelsen af minimumskravet i henhold til udbudsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, om et bredt udvalg af programmer. Der henvises til bilag 7 til udbudsmaterialet om vejledning om programkategorier.

Spørgsmål 54 (07.01.2008)
Ifølge punkt 9.2 defineres "en betydelig del af det samlede kanaludbud" som mindst halvdelen af den samlede sendetid på de MUX, hvor der udsendes traditionelt tv. Der er altså tale om, at mindst 50 procent af sendetiden skal bestå af et bredt udvalg af programmer inden for følgende programkategorier: underholdningsprogrammer, nyhedsprogrammer, musikprogrammer, populærvidenskabelige programmer og sportsprogrammer. Det er imidlertid ikke usandsynligt, at der ved den endelige sammensætning af kanalporteføljen viser sig, at eventuelt 75 procent af den samlede sendetid henhører under disse fem programkategorier. Da der efterfølgende kan tildeles mangfoldighedspoint, hvis gatekeeper differentierer inden for de fem programkategorier, bliver det relevant, hvorvidt denne underkategorisering kan tage sit udgangspunkt i hele 75 procent af sendetiden, eller om man kun får mangfoldighedspoint for den del, som ligger udover de 50 procent.

Svar på spørgsmål 54:
Ifølge udbudsmaterialets punkt 9.2 og bilag 7 om vejledning om programkategorier forudsættes 50 pct. af den samlede sendetid på de MUX, hvor der udsendes traditionelt tv – udover de kanaler, hvor der distribueres en kanal med lokale/regionale nyheder og en nabolandskanal – at indeholde programmer til opfyldelse af minimumskravet om et bredt udvalg af programmer. Der vil ifølge vejledningen ikke blive tildelt mangfoldighedspoints for udsendelser, der medgår til opfyldelse af dette minimumskrav, uanset, at der inden for de 50 pct. sker en differentiering på underkategorier, der er anført i bilag 7. Mangfoldighedspoints vil således kunne opnås for den del af sendetiden, der ligger ud over de 50 pct.