Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

FM5 auktion 2006

9. oktober 2008 / Af: Lill-Jana Vandmose Larsen - barselsorlov

Udbudsmateriale og bilag

Nyheder og supplerende oplysninger

1. september 2006: Forløbet af auktionen over den femte FM-radiokanal
(pdf)

23. august 2006: Auktionen af den femte jordbaserede FM-radiokanal er afsluttet. Vinder blev TV 2 Radio A/S med budet kr. 23 mio. Vinderen har frist til den 29. august kl. 12.00 til at betale koncessionsafgiften for det første år og indlevere anfordringsgaranti for betaling af de følgende 3 års koncessionsafgift. Tilladelsen vil blive udstedt på den af vinderen ønskede ikrafttrædelsesdato.

11. august 2006: Radio- og tv-nævnet har modtaget 5 tilmeldinger til FM 5-auktionen den 23. august. Det drejer sig om følgende:

  • MTG - Modern Times Group A/S
  • SBS Radio A/S (The Voice)
  • Talpa Radio A/S (Radio 100 FM)
  • TV 2 Radio A/S
  • Det Berlingske Officin A/S

Læs pressemeddelelse om tilmeldte (pdf)

20. juni 2006: Rettelse til udbudsmaterialets bilag 4, 6 og 8 (pdf)

20. juni 2006: Rettelse til udbudsmaterialets afsnit 5.6.2, side 10, næstsidste afsnit (pdf)

14. juni 2006: Rettelse af bankgarantiens udløbsdato i udbudsmaterialets Bilag 3 (pdf)

10. juni 2006: Ændringer til udbudsmaterialets kapitel 3, kapitel 12 og kapitel 12.8 vedrørende ændring af auktionsholder og sted for gennemførelse af auktionen (pdf)

25. maj 2006: Rettelse til udbudsmaterialets kapitel 5.6.2 (pdf)

24. maj 2006: Rettelse til udbudsmaterialets kapitel 12.3 (pdf)

En uforbindende engelsk oversættelse af udbudsmaterialet (eksklusive bilag) er offentliggjort på denne hjemmeside onsdag den 24. maj 2006.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål 1 (25.7.2006)
"Vil trafiknyheder kunne medregnes i opgørelsen af de 1.000 timers nyhedsudsendelser?"

Svar:
Det fremgår af udbudsmaterialets punkt 9.2.2. bl.a., at der skal sendes mindst 1.000 timers nyhedsudsendelser og nyhedsmagasiner pr. år, endvidere at nyhedsmagasinerne skal være mindst 1 time hver dag.

Hvis der ved "trafiknyheder" forstås f.eks. faste daglige meddelelser om trafiksituationen og lignende servicemeddelelser, kan disse ikke medregnes i nyhedsmagasinerne, idet disse skal give en uddybende dækning af aktuelle emner.

Nyhedsudsendelserne skal iflg. 9.2.2. tilstræbe bl.a. mangfoldighed. Herved forstår Radio- og tv-nævnet en emnemæssig bredde i nyhederne, jf. Radio- og tv-nævnets brev til Sky Radio af 18.7.2003 (pdf). Meddelelser om trafiksituationen falder indenfor de mulige emner for nyhederne og kan således medregnes.

I hvilket omfang trafiknyheder kan indgå indenfor de daglige nyheder, vil afhænge af en samlet og konkret vurdering. Ved vurderingen vil Radio- og tv-nævnet lægge vægt på nyhedsudsendelserne samlede, emnemæssige bredde, herunder at nyhederne skal være fra hele Danmark og fra udlandet. Vurderingen vil som udgangspunkt gælde mangfoldigheden på den enkelte dag.

Spørgsmål 2 (27.07.2006)
"Afsnit 9.2.2 vedrørende programindhold

  • Hvordan vil musik der udelukkende er udgivet digitalt blive klassificeret i henhold til definitionen på fonogrammer?

Såfremt digitalt udgivet musik ikke falder under kategorien fonogrammer ønskes følgende spørgsmål besvaret:

  • Vil definition på fonogrammer løbende blive taget op til revurdering, således at den til enhver tid følger markedsudviklingen?"

Svar:
Definitionen på fonogrammer i afsnit 9.2.2 omfatter ikke musik, der udelukkende er udgivet digitalt.

Det kan ikke afvises, at Radio- og tv-nævnet på et tidspunkt vil tage definitionen op til revurdering med henblik på at følge markedsudviklingen, men der foreligger ingen umiddelbare planer herom.

Spørgsmål 3 (27.07.2006)
"Afsnit 9.2.6 vedrørende forbud mod regionalisering

  • Hvorvidt vil sponsorater af regionale nyhedsflader være omfattet af forbuddet mod regionalisering?"

Svar:
Ifølge § 31, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1368 af 15. december 2005 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn, må der kun ske sponsorering af nyheds- og aktualitetsprogrammer i radio, såfremt disse ikke indgår i den samlede public service-virksomhed, jf. lovens § 11.

Som det imidlertid fremgår af § 11, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, indgår nyhedsdækningen på den femte FM-radiokanal i den samlede public service-virksomhed.

Nyhedsfladen – herunder også en regional nyhedsflade - på den femte FM-radiokanal må således ikke sponsoreres.

Spørgsmål 4 (27.07.2006)
"Afsnit 9.2.8 vedrørende beredskabsmeddelelser

  • Hvorledes skal omfanget denne forpligtigelse forstås? Følgende underpunkter ønskes uddybet:

        1. Hvornår en sådan forpligtigelse kan eller vil blive gjort gældende
        2. Hvor hurtigt en sådan forpligtigelse skal implementeres
        3. Hvilke krav der ligger til grund for en opfyldelse af forpligtigelsen"

Svar:
Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 88, at radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af denne lov, er forpligtet til efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.

Eftersom den femte FM-radiokanal er omfattet af loven, vil kanalen være forpligtet af reglerne, såfremt kulturministeren fastsætter regler om forpligtelsen i en bekendtgørelse. Den gældende bekendtgørelse om beredskabsmeddelelser, nr. 164 af 16. maj 2005, omfatter imidlertid alene DR's, TV 2/DANMARK A/S' og de regionale TV 2-virksomheders forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning.

En eventuel forpligtelse for den femte FM-radiokanal kan blive gjort gældende gennem en ændring af den gældende bekendtgørelse eller gennem udstedelse af en ny bekendtgørelse. Tidsfristen for implementering af en sådan forpligtelse vil i givet fald ligeledes blive fastsat i en evt. ændringsbekendtgørelse eller en ny bekendtgørelse om beredskabsmeddelelser. Radio- og tv-nævnet er ikke bekendt med, at Kulturministeriet har planer om at ændre den gældende bekendtgørelse eller udstede en ny bekendtgørelse om beredskabsmeddelelser.

Det antages, at en evt. forpligtelse til at udsende beredskabsmeddelelser for andre end DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder, vil have et lignende indhold som i den gældende bekendtgørelse herom.

Spørgsmål 5 (27.07.2006)
"Afsnit 9.3.1, 9.4.1, 9.5.1 vedrørende DAB-frekvenser

  • Hvad er det forventede investeringsniveau til den videre opbygning af DAB-sendenetttet?
  • Hvor stor en andel af finansieringen af DAB-sendenettet forventes tilladelsesindehaver af hhv. Øst/Vestkanalen og Landskanalen at skulle dække?"

Svar:
Som det fremgår af afsnit 9.3.1, 9.4.1 og 9.5.1, forudsættes det, at tilladelsesindehaver af henholdsvis Øst/Vestkanalen og Landskanalen indgår aftale med DR om deltagelse i opbygning, finansiering og drift af det respektive DAB-sendenet. Det fremgår endvidere, at vilkårene fastsættes af Radio- og tv-nævnet, såfremt tilladelsesindehaver og DR ikke kan blive enige om disse forhold.

Der er således tale om en aftale mellem de involverede parter, hvor Radio- og tv-nævnet kun fastsætter vilkår i tilfælde af manglende enighed mellem parterne. Radio- og tv-nævnet har ikke fastsat vilkårene for Sky Radio og Talpa Radios samarbejde med DR om DAB-sendenettet og kender ikke det nærmere indhold af den aftale, der er indgået. Nævnet er dog bekendt med, at der i aftalen indgår en penetrationsafhængig betalingsmodel for etablering og finansiering af DAB-sendenettet.

Spørgsmål 6 (27.07.2006)
"Afsnit 11.7.1 vedrørende gebyr til Radio- og tv-nævnet

  • Hvad har den faktiske udgift været for de eksisterende tilladelsesindehaverne af hhv. FM5 og FM6? Her tænkes på hvorvidt acontogebyret har været tilstrækkeligt i forhold til kanalens andel af Radio- og Tv-nævnets udgifter.
  • Hvilke kriterier ligger til grund for opgørelsen af den faktiske udgift, som vil blive modregnet acontogebyret?"

Svar:
Acontogebyret for den femte FM-radiokanal og den sjette FM-radiokanal har i 2004 og 2005 årligt udgjort henholdsvis 400.000 kr. og 300.000 kr. Sky Radio har for den femte FM-radiokanal i gennemsnit for 2004 og 2005 betalt et gebyr på omkring 450.000 kr. pr. år og Talpa Radio har for den sjette FM-radiokanal i gennemsnit for 2004 og 2005 betalt et gebyr på omkring 175.000 kr. pr. år.

Som det fremgår har acontogebyret for den sjette FM-radiokanal været større end de opgjorte faktiske udgifter, mens gebyret for den femte FM-radiokanal har været mindre end de opgjorte faktiske udgifter.

De faktiske gebyrer fremgår af Mediesekretariatets årsrapport for 2005 (pdf), se bilag C, Note C1 på side 19.

Det årlige gebyr opgøres som den pågældende radiokanals andel af de faktiske udgifter til Radio- og tv-nævnets samlede virksomhed, herunder sekretariatsudgifter, der har relation til kanalen. Det betyder, at bl.a. antallet og omfanget, af konkrete sager vedrørende den pågældende kanal har betydning for gebyrets størrelse. Hertil kommer omkostninger i forbindelse med afholdelse af auktionen.

Til toppen

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til