MUX 1
Tildelte driftstilskud
Oversigten over tildelte driftstilskud til ikke-kommercielt tv i MUX 1 kan findes her.
Udbetaling af tilskud gældende for perioden 1. november til 31. december 2009
Tilskuddet for november og december 2009 vil komme til udbetaling hurtigst muligt i løbet af november forudsat, at Styrelsen for Biblioteker og Medier har alle de nødvendige oplysninger til rådighed fra stationen. Der kan dog kun udbetales tilskud, hvis stationen starter i perioden.
Stationerne skal – og gerne før sendestart – indsende en oplysningsseddel med bankontonr., CVR-nr. m.v. til Styrelsen. Er tilladelsesindehaveren bag stationen en forening, skal der tillige indsendes en kopi af de gældende vedtægter samt en bestyrelsesliste underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Der vil gå mellem 4 og 7 bankdage, før tilskud er til råddighed på modtagers bankkonto.
Stationen har endvidere pligt til ved opstart at meddele Styrelsen, hvilken eksakt dato programvirksomheden er påbegyndt i MUX 1. Se huskeliste vedr. pligtoplysninger m.v.
NB! Alle foreninger – herunder frivillige foreninger – skal have en NemKonto og dermed et CVR-nr. for at modtage offentlige tilskud (du kan anskaffe dig et cvr-nummer her ).
Tildelte tilladelser i MUX 1
Radio- og tv-nævnet besluttede på sit møde den 24. august at tildele 220 nye tilladelser til digitalt tv i MUX 1.
Oversigten over de tildelte tilladelser og Radio- og tv-nævnets pressemeddelelse kan findes her.
Tilladelsesindehaverne kan til brug for forhandlinger om placering af sendetid benytte følgende oversigter over tildelte programtilladelser fordelt på de enkelte regioner og i de landsdækkende sendebånd.
På oversigten er det for de enkelte tilladelsesindehavere oplyst, hvor mange sendetimer den kommende skriftlige tilladelse omfatter med angivelse af minimumssendetiden, ligesom det fremgår, hvorledes sendetiden er fordelt på programtyper. Disse oplysninger har betydning for placering af sendetiden og er forklaret nærmere på oversigterne.
Oversigt med angivelse af sendetimer kan findes her.
Normalt skal radio- og tv-stationer være i gang med udsendelser senest 3 måneder efter tilladelse er udstedt.
Nævnet er klar over, at der er flere forhold, der skal være afklaret, inden udsendelserne kan begynde. Bl.a. skal de nye tilladelsesindehavere have dannet sendesamvirker i hvert sendeområde, og sendesamvirkerne skal indgå aftaler med I/S-DIGI TV om den tekniske udsendelse mv.
Nævnet er derfor indstillet på at give dispensationer (af kortere varighed) fra 3-månedersfristen, hvis stationerne indsender begrundede ansøgninger om det.
Afslag
De ansøgere, der ikke står nævnt på listen, har ikke fået en programtilladelse til MUX 1.
Ansøgerne vil snarest muligt få tilsendt en individuel begrundelse for afslaget.
Mediesekretariatet har desværre ikke mulighed for at give en telefonisk begrundelse for afslaget inden fremsendelsen af det skriftlige svar.
Udbud af sendemuligheder for ikke-kommercielt tv i MUX 1
På baggrund af den netop offentliggjorte bekendtgørelse om ikke-kommercielt (reklamefrit) tv i MUX 1 udbyder Radio- og tv-nævnet hermed otte nye regionale sendeområder plus en landsdækkende sendemulighed til brug for fremtidens digitale tv. Samtidig med ansøgning om tilladelse får stationerne endvidere mulighed for at søge tilskud til programvirksomheden.
Ansøgningsfristen er den 10. juli 2009, kl. 16:00. Se hele tidsplanen for tv i MUX 1 her.
Bemærk at det nu ikke længere er muligt at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Der vil dog fortsat kunne blive offentliggjort svar på indkomne spørgsmål frem til fredag den 3. juli.
Bemærk at det nu ikke længere er muligt at indsende ansøgninger om programtilladelse, da ansøgningsfristen var fredag den 10. juli 2009.
UDBUDSMATERIALE (PDF-FORMAT)
Læs det samlede udbudsmateriale med vilkår, betingelser og vejledning her.
Læs spørgsmål/svar, som er en del af udbudsmaterialet her.
Vedr. udbudsmaterialets punkt 8.13: Kulturministeriet har den 23. juni 2009 oplyst, at det er hensigten, at bekendtgørelsen efter sommerferien ændres således, at de ikke-kommercielle stationer ikke har pligt til at udarbejde årsregnskab efter årsregnskabsloven.
BILAG (PDF- og WORD-FORMAT)
Ansøgningsskema til regional programvirksomhed, PDF-format
Ansøgningsskema til landsdækkende programvirksomhed, PDF-format
Ansøgningsskema til regional programvirksomhed, WORD-format
Ansøgningsskema til landsdækkende programvirksomhed, WORD-format
EKSEMPEL PÅ ANSØGNING
Til hjælp for stationernes udfyldelse af ansøgningsskemaerne har Styrelsen udformet et eksempel på en udfyldt ansøgning.
I casen kan du læse om en ansøgende tv-station og se, hvordan et ansøgningsskema fra denne station ville skulle se ud.
Det skal understreges, at casen er fiktiv og ikke en del af udbudsmaterialet, og at der ikke er taget højde for nogen form for realisme ved de anvendte beløb.
Case om en ansøgende tv-station (PDF-format)
Eksempel på et udfyldt ansøgningsskema fra denne tv-station (PDF-format)
EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til
33 73 33 32
33 73 33 35
MODTAGNE ANSØGNINGER OM PROGRAMTILLADELSER PÅ MUX 1
Radio- og tv-nævnet har modtaget ialt 302 ansøgninger om programtilladelse på MUX 1.
46 ansøgninger retter sig mod den landsdækkende sendetid.
Se fordelingen af ansøgningerne på henholdsvis TV 2-regionerne og landsdækkende her (PDF-dokument).
SPØRGSMÅL OG SVAR
Svar på spørgsmål stillet i forbindelse med Radio- og tv-nævnets udbud af tv-sendemuligheder i MUX 1 kan findes på siden "Spørgsmål og svar".
BEMÆRK AT DET IKKE LÆNGERE ER MULIGT AT STILLE SPØRGSMÅL TIL UDBUDSMATERIALET.





