Høring om FM 4-bekendtgørelsen

Styrelsen for Bibliotek og Medier har haft sendt sit udkast til bekendtgørelse om udbud af den fjerde FM-kanal i høring.
Formålet med bekendtgørelsen er at gennemføre medie-aftalekredsens beslutning i Medieaftalen for 2011-2014 om at udbyde den fjerde landsdækkende FM-radiokanal frem til 31. oktober 2019.
Skønhedskriterier
Kanalen pålægges en række minimumskrav i over-ensstemmelse med valget af en Nyheds-/Tale-profil.
Skønhedskriterierne for udbuddet er:
- kvaliteten og realiteten i ansøgers plan for driften
- størrelsen af det tilskud, ansøger tilbyder at kunne drive kanalen for, samt
- indholdet af de tilbudte programmer m.v.
De tre delkriterier vægter henholdsvis 35 %, 25 % og 40 % ved Radio- og tv-nævnets bedømmelse af ansøgningerne.
Proces efter høringen
Medieaftalekredsen vil på baggrund af høringssvarene bl.a. vurdere, om der er behov for at justere minimumskravene og skønhedskriterierne.
På baggrund af høringssvarene vil Styrelsen udarbejde forslag til den endelige bekendtgørelse, og Radio- og tv-nævnet vil udarbejde udbudsmaterialet med henblik på udbud i januar 2011.
Der er indledt en notifikationssag hos EU-kommissionen, og der kan derfor komme ændringer i såvel udbudstekst, udbudsbekendtgørelse som i de oplyste frister. Styrelsen for Bibliotek og Medier vil løbende orientere om udviklingen.
Læs mere i nedenstående høringsmateriale.
Høringsnotat
Styrelsen for Bibliotek og Medier har i et notat sammenfattet og kommenteret de indkomne svar på høringen over udkastet til bekendtgørelse for udbuddet af FM4.
Notatet indeholder indstillinger til visse ændringer af bekendtgørelsen og er sendt til Kulturministeriets departement.
Notatet kan hentes neden for.
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til
33 73 33 16
33 73 33 33




