Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udbud af FM 4-tilladelsen

Radio- og tv-nævnet har på baggrund af bekendtgørelse om udbud af den fjerde FM-kanal, der blev udstedt af kulturministeren den 5. januar 2011, haft udbudt den fjerde jordbaserede FM-kanal.

Der var ved ansøgningsfristens udløb modtaget én ansøgning. Ansøgeren er et selskab oprettet af Berlingske og People Group under navnet Berlingske People A/S.

Læs Radio- og tv-nævnets pressemeddelelse i forbindelse med modtagelse af ansøgningen her (PDF-dokument).

Ansøgning lever op til minimumskrav

Radio- og tv-nævnet har foretaget en indledende gennemgang af ansøgningen fra Berlingske People A/S og vurderer, at ansøgningen lever op til de minimumskrav, der er stillet i udbuddet, og er egnet til at kunne behandles.

Berlingske People A/S får tilladelse til FM 4

Radio- og tv-nævnet har på sit møde den 5. april 2011 udpeget Berlingske People A/S som vinder af udbuddet om den fjerde FM-radio-kanal.

Radiokanalen vil i følge Berlingske People A/S blive drevet under navnet 24syv.

24syv får tilladelse til at drive programvirksomhed i 8 år og skal starte sin virksomhed den 1. november 2011.

Læs Radio- og tv-nævnets pressemeddelse om tilladelsen her (PDF-format)

Læs kulturminister Per Stig Møllers pressemeddelelse om Radio 24syv

Nævnet tager dog forbehold for den verserende notifikationssag for EU-Kommissionen, der er omtalt neden for.

Nævnet tildelte programtilladelsen efter en skønhedskonkurrence med priselement.

Skønhedskriterierne for udbuddet er:

• kvaliteten og realiteten i ansøgers plan for driften
• størrelsen af det tilskud, ansøger tilbyder at kunne drive kanalen for, samt
• indholdet af de tilbudte programmer m.v.

De tre delkriterier vægter henholdsvis 35 %, 25 % og 40 % ved Radio- og tv-nævnets bedømmelse af ansøgningerne.

Notifikationssag

Der er indledt en notifikationssag hos EU-kommissionen, og der kan derfor komme ændringer i såvel udbudstekst, udbudsbekendtgørelse som i de oplyste frister. Der tages endelig forbehold for, at udbuddet kan blive aflyst som følge af notifikations-sagen. Styrelsen for Bibliotek og Medier vil løbende orientere om udviklingen.

Kommissionen godkender finansieringen af FM 4

Europa-kommissionen har den 23. marts godkendt den danske stats finansiering af FM 4. Kommissionen har vurderet, at projektet overholder EU's statsstøtteregler.

Find Kommissionens pressemeddelelse neden for.

Ansøgere og interesserede anbefales at tilmelde sig Styrelsens nyhedsservice (tilmelding til nyhedskategorien "Nyheder fra medieområdet").

Tidsplan

Udbudsperiode: 17.01. - 28.02.2011

Sidste frist for modtagelse af ansøgning: 28.02.2011 kl. 12.00

Møde i nævnet om valg af ny FM 4-tilladelseshaver: 05.04.2011

Offentliggørelse af ny FM 4-tilladelseshaver: 08.04.2011

Sidst opdateret:  1. februar 2012