P2 - "DEN FJERDE RADIOKANAL"
DR har siden april 2001 haft tilladelse til at sende sin radiokanal P2, der er den fjerde landsdækkende FM-radiokanal i Danmark. P2 er altså ikke omfattet af DR's public service-kontrakt, men sendes af DR på baggrund af en særskilt sendetilladelse.
DR vandt sendetilladelsen til P2 i en skønheds-konkurrence i 2001, hvor i der i alt indkom seks ansøgninger.
DR's tilladelse til at sende P2 gjaldt ved tilladelsens udstedelse til den 31. marts 2009. Radio- og tv-nævnet har på baggrund af henvendelser fra Kulturministeren forlænget tilladelsen fire gange, senest til den 31. oktober 2011.
Du kan finde DRs tilladelse til at sende P2 og de fire forlængelser af tilladelsen i listen neden for.
P2 er blevet sendt landsdækkende siden 1. september 2001.
Tilladelse og forlængelser
SPAREPLAN OG ÆNDRINGER I PROGRAMFLADEN PÅ P2
DRs gennemsnitlige omkostninger ved at sende P2s programmer må ikke overstige de gennemsnitlige omkostninger ved at sende DR's øvrige radioprogramflader. DRs spareplan for 2008 betød derfor, at der også skulle spares på P2.
DR skal meddele Radio- og tv-nævnet, hvis stationen foretager ændringer i forhold, der stod i ansøgningen om sendetilladelsen. Derfor gav DR en redegørelse for spareplanen for P2 for 2008. Radio- og tv-nævnet afgav efterfølgende svar på spareplanen.
DR gennemførte også en ændring af P2s eftermiddagsflade i januar 2006 og fik Nævnets reaktion på dette i marts måned 2006.
Spareplaner, ændringer i programfladen og Nævnets reaktioner herpå kan findes i listen neden for.
REDEGØRELSER OG NÆVNSUDTALELSER
Find udtalelser fra Radio- og tv-nævnet om P2 til og med 2006 her.
Fra og med 2007 er Nævnets udtalelser vedrørende P2 en del af den generelle udtalelse om DRs public service-redegørelse.
EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til
33 73 33 47
33 73 33 30
Der føres tilsyn med P2
I modsætning til den sendevirksomhed, som er omfattet af DRs public servicekontrakt, kan Radio- og tv-nævnet - der fører tilsyn med P2 (PDF-format) - tage en række sanktioner i brug, hvis DR ikke overholder vilkårene i sendetilladelsen. Nævnet kan:
- udtale sin kritik
- give advarsler
- inddrage sendetilladelsen midlertidigt
- inddrage sendetilladelsen endeligt
Der skal dog ved inddragelse af sendetilladelsen være tale om grove eller gentagne overtrædelser.




