Børn og medier
Rapporter om børn og tv-reklamer

Radio og tv har samlet oplysninger om børns sening af tv-reklamer i anledning af et beslutningsforslag i Folketinget.
Rapporten viser, at børn ser reklamer på hele sendefladen og ikke kun omkring børneprogrammerne.
Senere har Radio og tv fulgt udviklingen i børns sening af tv-reklamer med fokus på reklamer for visse fødevarer.
Børn, mad og medier
Forum for Fødevarereklamer udarbejder hvert år en statusrapport blandt andet baseret på de rapporter om børn og tv-reklamer som Styrelsen for Bibliotek og Medier skriver. Du kan finde rapporterne oven for.
Forum for Fødevarereklamer er et partnerskab mellem mediebranchen og afsendere af fødevareklamer. Dette partnerskab arbejder med et frivilligt kodeks for fødevarereklamer til børn.
Du kan læse mere om det frivillige kodeks i statusrapporten neden for.
Børn, mad og medier. Statusrapport december 2010
Udarbejdet af Forum for Fødevarereklamer
Det står i øvrigt i det EU-direktiv, der i daglig tale omtales AVMS-direktivet, at:
"Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder de audiovisuelle medietjeneste-udbydere til at udvikle adfærdskodekser vedrørende underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, der følger med eller er indeholdt i børneprogrammer, om fødevarer og drikkevarer indeholdende næringsmidler og stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, navnlig sådanne som f.eks. fedt, transfedtsyrer, salt/natrium og sukker, som det anbefales ikke at indtage for store mængder af i den samlede kost.".
Kilde: AVMS-direktivet, Kapitel III, Artikel 9, stk. 2 (side 16).
Du kan finde AVMS-direktivet på dansk neden for.
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester).
Skadelighed af vold mv. i tv

Medierådet for børn og unge har på foranledning af Radio- og tv-nævnet udarbejdet et notat om skadelighed af vold mv. i tv.
I notatet gennemgås blandt andet forskellige typer af skadelige virkninger, elementer der kunne have en skadelig effekt sammenholdt med forskellige aldersgruppers udvikling.
Notatet kan downloades neden for.
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til
Radio- og tv-nævnet vs. Medierådet for Børn og Unge
Radio- og tv-nævnets hjemmel til at træffe beslutninger i sager findes i Radio- og fjernsynsloven, mens Medierådet for Børn og Unge træffer beslutninger med hjemmel i Filmloven (Kap 6).
Medierådet for Børn og Unge skal vurdere, hvilke film der, jf. filmlovens § 20, må vises offentligt eller sælges, udlejes eller udlånes offentligt til børn i forhold til de aldersgrænser, som loven fastsætter.
Medierådet skal desuden fastsætte de overordnede kriterier for at vurdere film og vejlede og oplyse forældre m.fl. om egnetheden af film og medier for børn og unge.
Medierådet træffer ikke afgørelser i forhold til visning af film, programmer mm. i tv og radio – det gør Radio- og tv-nævnet.



