DR Krimiklub 2010: Invitation til samarbejde
25. juni 2010
DR og Styrelsen for Bibliotek og Medier indbyder nu alle biblioteker til at deltage i samarbejdet om DR Krimiklub 2010, hvor årtiets krimi vil blive kåret på baggrund af læsernes stemmer.
Læserne og bibliotekerne har den sidste måneds tid haft mulighed for at nominere deres kandidat til årtiets bedste krimi. De 10 nominerede, der går videre til næste runde er:
- Sissel Jo Gazan: Dinosaurens fjer (2009)
- Leif Davidsen: Den ukendte hustru (2006)
- Kaaberbøl & Friis: Drengen i kufferten (2008)
- Jussi Adler-Olsen: Fasandræberne (2008)
- Elsebeth Egholm: Skjulte fejl og mangler (2002)
- Sara Blædel: Aldrig mere fri (2008)
- Gretelise Holm. Nedtælling til mord (2007)
- Jens Henrik Jensen: Økseskibet (2004)
- Anna Grue: Dybt at falde (2007)
- Martin Jensen: Mens møllen maler (2001)
Køreplan
- Den 1. juli udvælges de 5 krimier, som vil blive diskuteret i DR Krimiklub.
- I august måned lyder startskuddet på DR Krimiklub, og de tilmeldte biblioteker læser månedens krimi sammen med deres læseklubber.
- Fra august-november diskuteres månedens krimi.
- Ligesom i DR Romanklub vil månedens krimi blive diskuteret i DR på radio, tv og web og Litteratursiden.dk.
- På Kulturnatten den 15. oktober afholder DR sammen med Styrelsen for Bibliotek og Medier en Krimi-café, hvor to af de nominerede krimi-forfattere vil blive interviewet og læse op fra deres krimier.
- I december kåres årtiets krimi, og prisen uddeles i P4 i december 2010.
Tilmelding og yderligere oplysninger
Tilmeld dit bibliotek via vores hjemmeside på www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-og-laering/dr-krimiklub-2010/. På hjemmesiden kan du ligeledes hente drejebog og faktaark om DR Krimiklub.
- Invitation er udsendt til alle folkebiblioteker på email via bibliotekets hovedpostkasse
- Læs mere om DR Krimiklub på dr.dk/krimi

