Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Pressemeddelelse: International Open Access-uge med fokus på fri adgang til forskning

20. oktober 2009

I denne uge holder forskningsinstitutioner over hele verden Open Access-uge. Herhjemme markeres ugen bl.a. på Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice (KUBIS), Videncenter for Videnskabelig kommunikation og Aalborg Universitetsbibliotek.

Open Access-ugen skal skabe opmærksomhed om behovet for fri adgang til videnskabelige artikler på nettet. I dag er mange videnskabelige artikler og vigtige forskningsresultater kun tilgængelige for abonnenter på dyre udenlandske tidsskrifter. Selvom den underliggende forskning oftest er offentlig finansieret, er forskningsresultaterne ikke frit tilgængelige for hele samfundet eller for andre lande. Det er et problem - ikke mindst for udviklingslande.

- Open Access-ugen er en vigtig markering af den internationale indsats for at forbedre adgangen til og dermed udnyttelsen af videnskabelige forskningsresultater, bl.a. som bidrag til livslang læring og innovation. I EU er vi enige om at fremme Open Access, og jeg har nedsat et udvalg, som skal fremme Open Access i Danmark, siger videnskabsminister Helge Sander.

Udvalget skal levere forslag og anbefalinger til, hvordan Open Access kan medvirke til at fremme en bedre udnyttelse af videnskabelige artikler og nedbryde barriererne for uhindret adgang til forskningsresultater i Danmark.

I dansk sammenhæng markeres Open Access-ugen med åbningen af en ny hjemmeside www.open-access.dk med nyheder og information om Open
Access-tiltag i Danmark. Hjemmesiden drives af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteks (DEFFs) Open Access-netværk. Derudover byder ugen på forskellige arrangementer på de danske forskningsbiblioteker.

En række anerkendte internationale organisationer inden for forsknings- og uddannelsessektoren som SPARC, JISC og SurfFoundation står bag Open Access-ugen, der afholdes for første gang.  

EUs videnskabsministre vedtog i slutningen af 2007 en plan for at fremme Open Access i medlemsstaterne. Open Access-ugen er således en markering af en mere langsigtet dansk indsats. For nylig dokumenterede en rapport - ”Costs and benefits of alternative publishing models: Denmark” – at Open Access er en god forretning for Danmark, fordi fri adgang til forskningen vil sætte skub i vidensamfundet.

Kontakt


Videnskabsminister Helge Sander via Videnskabsministeriets informationschef Allan Boldt på telefon 33 92 97 39 eller email: abo@remove-this.vtu.dk

Vicedirektør Bo Öhrström, Styrelsen for Bibliotek og Medier, mobil 41 27 11 51, email boe@remove-this.bibliotekogmedier.dk

Specialkonsulent Lise Mikkelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier, telefon 33 73 33 29, email lmi@remove-this.bibliotekogmedier.dk

Yderligere information

Læs mere om de internationale aktiviteter i Open Access-ugen  
Læs EUs ministerrådets konklusioner om Open Access
Læs rapporten om de økonomiske gevinster ved Open Access 

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til