Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Palles Gavebod releases i dag

16. august 2010 / Af: Gitte Beha Smed

Flere års arbejde er afsluttet, og bibliotekernes nye univers, PALLES GAVEBOD, releases i dag for offentligheden. Dagen fejres med fest og aktiviteter på alle Danmarks børnebiblioteker.

Festen starter kl. 14 og fortsætter frem til kl. 18. Tag del i fejringen på dit lokale bibliotek eller på pallesgavebod.dk, hvor der er live-chat med René Toft Simonsen kl. 15.30, masser af konkurrencer med flotte præmier, åbning af afstemningen om årets danske børnesang, gratis spil og musik, og meget, meget mere. Alle kan lade sig inspirere og bestille bøger, film, spil og musik direkte fra pallesgavebod.dk.

Palles Gavebod er det hidtil mest ambitiøse forsøg på at samle de danske folkebibliotekers internetressourcer ét sted, og herfra formidle til målgruppen af 8 til 12 årige børn. Hjemmesiden er udviklet i en sjov og underholdende ramme, i et usædvanligt samarbejde mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og produktionsselskabet Copenhagen Bombay, med IT- og indholdsvirksomhederne Konform IT og DBC som de største underleverandører. Samarbejdet omfatter også Statsbiblioteket og landets seks centralbiblioteker. Hjemmesidens indhold produceres i et omfattende og nytænkende samarbejde mellem Danmarks 98 kommunale biblioteksvæsner og Copenhagen Bombay.

Presseomtale

Palles Gavebod har allerede fået en del opmærksomhed i pressen:

Politiken bragte som de første nyheden mandag den 10. august politiken.dk/kultur/boger/article1031818.ece 

Onsdag den 12. august bragte Kristelig Dagblad www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/376623:Kultur--Nyt-digitalt-bibliotek-skal-faa-flere-til-at-laese og Jyllandsposten kpn.dk/article2146590.ece artikler om premieren.

Læs pressemeddelse udsendt af Bibliotek og Medier den 16. august 2010.

EmneordHvert emneord er en indgang til relaterede informationer om emnet

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til