Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Ny udredning vedrørende en fremtidig digital overbygning

17. februar 2012 / Af: Michael Anker

En projektgruppe nedsat af Gentofte Bibliotekerne har stået for udarbejdelsen af en rapport omhandlende fremtidig digital overbygning.

Centralbiblioteker og interurbanlånssamarbejde har været med til at fremme fri og lige adgang til fysiske materialer på landets folkebiblioteker. Den frie og lige adgang er dog udfordret hvad angår det digitale område, hvor kommunernes forskelligartede indkøb - og fomidling - af licenser, medfører en differentieret adgang til netresurser for landets borgere.

Ønskes en fri og lige adgang til netbårne materialer på landets folkebiblioteker, er en omtænkning og omstrukturering af den nuværende praksis nødvendig.

Denne udredning belyser hvorledes de nuværende licenser er fordelt på kommunalt plan, samt hvordan formidlingen af dem varetages.

Udredningen nævner desuden forskellige løsningsmodeller, som fremadrettet vil kunne være med til at forbedre den digitale overbygning, ved blandt andet at fokusere på fri og lige adgang.

  

Udredningen nævner tre løsningsmodeller til bibliotekernes licensindkøb:

1)     Den populære pakkeløsning – som tager udgangspunkt i de mest populære netbårne materialer, som bibliotekerne i forvejen køber

2)     Den smalle pakkeløsning – som tager udgangspunkt i de smallere netbårne materialer som bibliotekerne ikke selv køber

3)     Den biblioteksstrategiske pakkeløsning – som tager udgangspunkt i netbårne materialer med et særligt biblioteksstrategisk perspektiv. F.eks. kulturarv.

Udredningen nævner desuden to løsningsmodeller til mulige e-bogssatsninger:

1)     Satsning på e-bøger efter den traditionelle overbygningsforståelse – således at overbygningsordningen for fysiske bøger, også kommer til at gælde for e-bøger

2)     Satning på e-bøger, understøttelse af mainstream-indhold – som fungerer ved at frikøbe mainstream e-bøger, og gøre disse til overbygningstitler

Disse modeller forudsætter en prioritering af et enten bredt eller smalt indhold, hvilket kan være et problem da bredt indhold allerede er en del af bibliotekets sortiment, og derfor ikke overbygningsegnet, hvorimod smalt indhold kan være vanskeligt at formidle.

Udredningen peger endeligt på modellen ”den digitale overbygning som service”, hvor koordinering og ensartet behandling af licenser og e-bøger er et centralt aspekt.

 

 

Rapporten kan ses i projektbanken

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til