33 73 33 47
Radio- og tv-nævnet overvejer at tage "Den som dræber" op
22. marts 2011
For at vurdere, om der kan være grundlag for en egentlig sagsbehandling i forhold til reglerne om beskyttelsen af mindreårige, har Radio og tv-nævnet allerede i sidste uge anmodet TV 2/DANMARK A/S om at fremsende første afsnit af tv-serien "Den som dræber" til gennemsyn.
Nævnet vil på baggrund heraf tage stilling til, om det er relevant at rejse en sag om en mulig overtrædelse af reglerne om beskyttelse af mindreårige, uden dog på dette tidspunkt at have taget stilling til, om reglerne er blevet overtrådt.
Yderligere oplysninger:
Christian Scherfig, Formand for Radio- og tv-nævnet, tlf.: 20 25 68 55
Lykke Nordblom, fuldmægtig, Styrelsen for Bibliotek og Medier, tlf. 33 73 33 47
