Bibliotek og Medier fusionerer med Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen

6. december 2011

Kulturministeriet reorganiserer sin opgaveløsning pr. 1. januar 2012. Det sker for bedre at kunne udnytte faglige synergier og skabe større gennemslagskraft til andre politikområder, samt for at kunne håndtere Kulturministeriets fremadrettede økonomiske udfordringer.

På styrelsesniveau oprettes Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (overført ressort fra Slots- og Ejendomsstyrelsen). Derudover etableres Kulturstyrelsen som følge af en sammenlægning af Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier. 

På koncernniveau etableres en koncernledelse, der omfatter direktionerne i Kulturministeriets departement, Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Derudover vil en række administrative opgaver fremadrettet blive løst på tværs af koncernen.

Kulturstyrelsen

Sammenlægningen af Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier er begrundet i et behov for tættere samspil mellem Kulturministeriets politik- og sagsområder, og disse områders gennemslag i forhold til andre politikområder, samtidig med at stærke faglige miljøer inden for de enkelte sagsområder ønskes fastholdt.  

Sammenlægningen af de tre styrelser ligger i naturlig forlængelse af, at de 3 styrelser allerede indgår i et bofællesskab og med gode resultater har samarbejdet om en række fælles funktioner.

Den nye organisation skal 

• styrke samspillet mellem kunst, kulturarv, biblioteker og medier
• styrke koordineringen af den statslige og kommunale indsats på kulturområdet
• fremme udvikling og udnyttelse af den øgede digitalisering i kultur- og medielandskabet
• udvikle nye tilbud og formidlingsformer til borgerne
• styrke det internationale kultursamarbejde inden for alle fagområder
• øge samarbejde med bl.a. uddannelse, undervisning, forskning, miljø og natur samt erhvervsudvikling, herunder arkitektur og turisme.

Kulturstyrelsen etableres med en direktion bestående af Anne Mette Rahbæk (adm.), Jens Thorhauge og Poul Bache.

Organisationen kommer til at bestå af fem fagcentre, herunder Koncern IT, et direktionssekretariat og Koncern HR .

De fem fagcentre er:

• Kunststøtte
• Kulturinstitutioner
• Kulturarv og arkitektur
• Bibliotek og medier
• Digitalisering og Koncern IT

Et styrket fagligt samspil

Kulturstyrelsen skal derfor både sikre god sammenhæng inden for den kulturelle fødekædes enkelte forløb, og skal samtidig sikre, at erfaringer deles på tværs af forskellige kulturinstitutioner, hvor det giver god mening og basis for nye partnerskaber og formidlingstiltag. Hermed sikres den organisatoriske ramme om fagligheden, som vil sikre at områderne fortsat kan udvikles og være innovative - selv i en periode med mindre gunstige økonomiske vilkår.
En særlig udfordring er der i at udvide public service tænkningen gennem partnerskaber mellem massemedierne og de forskellige kulturområder.

Klarere rammer for samarbejdet mellem stat og kommune

Med etableringen af Kulturstyrelsen vil landets kommuner fremover få én primær statslig samarbejdspartner på det kulturelle område, som samtidig dækker alle de områder inden for kulturlivet, hvor stat og kommune samarbejder direkte eller indirekte. Herunder også de mange integrationstiltag, der foregår i biblioteksregi.

For fortsat at styrke dialogen og samarbejdet med kommunerne vil en stor del af de kommunalt rettede opgaver blive samlet i det faglige center for kulturinstitutioner, hvor også de regionale kulturaftaler, børnekulturens netværk samt kulturstatistikken og kulturvaneundersøgelsen vil indgå.

Styrelsen vil på den baggrund bedre kunne rådgive kommunerne om udvikling af både de kommunale kulturtilbud, herunder videndeling mellem kommunerne både i relation til styring, men også i relation til særlige målgrupper, f.eks. børn og unge, eller til integration.

Bedre rustet til den digitale verden

Den digitale udvikling løber stærkt. Det samme gør kulturbrugernes forventninger til hvilke digitale tilbud kulturinstitutionerne og staten stiller til rådighed. Det er derfor nødvendigt, at kulturinstitutionerne står godt rustet i den digitale verden. Det gælder både i forhold til digitalisering, faglige it-systemer, digitale kulturtilbud, men også i relation til licenser og rettigheder. Ikke mindst systemudvikling, licenser og afklaring af ophavsretlige spørgsmål vil kræve en øget indsats.

Ved at samle ressourcerne kan Kulturstyrelsen bedre understøtte såvel egne digitale tilbud og selvbetjeningsløsninger som de digitale tilbud kulturinstitutionerne i fremtiden skal tilbyde sine brugere.

Medvirke til at udvikle nye tilbud og formidlingsformer

Den digitale udfordring står ikke alene. Den indgår i den globale kulturforandring, hvor borgernes livsvilkår og kulturelle adfærd er i hastig forandring.

Kulturstyrelsen skal støtte og indgå i det innovationsarbejde, der skal lede til optimale formidlingsformer og til en bedre udnyttelse af samfundets videns- og kulturressourcer.
Innovationsarbejdet vil både rette sig imod at nå alle borgere, mod at bringe kultur- og vidensressourcerne i spil i flere sammenhænge og mod at skabe nye partnerskaber, f. eks. med innovative og kreative erhverv og i forskellige sociale sammenhænge.

Internationalt samarbejde og synlighed

Dansk kulturliv styrkes af et løbende internationalt samarbejde mellem såvel kunstnere som kulturinstitutioner. Samtidig øges kendskabet til dansk kunst og kulturlivs kvaliteter også. Det er derfor vigtigt, at der løbende er fokus på kulturudveksling og samarbejde på både nordisk, europæisk samt globalt niveau.

Kulturstyrelsen skal være med til at sikre en høj standard i præsentation af alt det, som dansk kunst og kulturliv har at tilbyde – ligesom styrelsen skal stimulere samarbejdet med de internationale faglige miljøer, hvor det giver mening.

Der skal samtidig arbejdes aktivt for at sikre et bedre grundlag for øget deltagelse i EU-programmer, som berører kunst, kulturarv og vidensressourcer.

En mere attraktiv samarbejdspartner for undervisning og erhvervsliv

Kulturstyrelsen vil med sin faglige spændvidde og meget brede dækning af kulturområdet fremadrettet være en attraktiv samarbejdspartner for såvel alle niveauer af undervisningsområdet som erhvervslivet, f.eks. i relation til arkitektur og kulturturisme. Biblioteker er allerede centrale samarbejdspartnere for al undervisning og forskning, men mulighederne for udbygning af services er mangfoldige.

Kulturstyrelsen vil derfor fremadrettet kunne sætte øget fokus på de kvaliteter, der netop findes på kulturområdet i forbindelse med etablering af kreative og innovative læringsmiljøer, synliggørelse af det bidrag kulturlivet yder i forhold til erhvervsudvikling, herunder i forhold til turismen samt de øvrige positive afledte effekter af både økonomisk og ikke-økonomiske karakter.

Læs Kulturministeriets pressemeddelelse

<- Tilbage til listen