Genvejsmenu:
S - Indhold
Sektionmenu
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Nye opgaver til Bibliotek og Medier

1. marts 2011

Fra i dag får styrelsen en række nye opgaver, som medfører en mindre ændring i styrelsens opgaveprofil.

Kulturministeriets Koncerncenter lukker og Bibliotek og Medier overtager følgende koncernopgaver rettet mod Kulturministeriets institutioner: 

  • projektstyring i forbindelse med systemimplementeringer
  • udarbejdelse af og opfølgning på Kulturministeriets it-strategi og it-arkitektur
  • tilsyn med it-anvendelsen
  • applikationsstyring og –support for koncern it-systemer. 

Indtræden i råd og udvalg samt ansvar for drift af hus

Med de nye opgaver indtræder styrelsen som repræsentant i en række fora, bl.a. i Statens It-råd, Statens It-forum samt i bestyrelsen for Statens It. 

Ansvaret for driften af Kulturstyrelsernes hus på H.C. Andersens Boulevard 2 overdrages ligeledes til Bibliotek og Medier i forbindelse med lukningen af Koncerncentret. 

Ny afdeling 

Styrelsen har foretaget en mindre omorganisering som følge af den nye opgaveprofil. En ny afdeling - Organisation og koncern - er blevet oprettet med områderne: Ressourcer, Koncern It samt Servicecentret. Styrelsen består nu af 3 afdelinger: Biblioteker, Medier samt Organisation og Koncern.  

25 medarbejdere flytter med de nye opgaver til Bibliotek og Medier, deriblandt Koncerncentrets vicedirektør Thomas Sjøstrøm Bang, som pr. 1. marts indtræder som vicedirektør i Bibliotek og Mediers direktion.  

Læs mere om Koncern Its opgaver

www.bibliotekogmedier.dk/koncernit

 

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til